I Første Verdenskrig måtte min sønderjyske morfar – meget mod sin vilje – kæmpe for tyskerne på Vestfronten.
I begyndelsen af krigen var han blevet kasseret pga. tunghørhed, men i 1917 blev han indkaldt til session nummer to, og denne gang var der ingen pardon. Da han påberåbte sig sin dårlige hørelse, besluttede man at sende ham til artilleriet, med denne enkle begrundelse: »Die Kanonen können Sie gewiss hören« (Kanonerne kan De garanteret høre). Ja, mon ikke? Han overlevede krigen, men hvad han oplevede i den, fik familien næsten intet at vide om. Det eneste han fortalte mig, var at de britiske flyvemaskiner – Sopwith Camel? – tømte spande med tretommerssøm ud over de tyske skyttegrave, og at sømmene kunne gennembore ikke blot en pikkelhue men også de netop indførte stålhjelme.
