0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der var engang en mur

Kronikøren var vidne, både da DDR satte Muren op i 1961, og da dets borgere væltede den igen i 1989.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
LIONEL CIRONNEAU/AP
Foto: LIONEL CIRONNEAU/AP

Berlinmuren. Dagen igennem traver vi langs med Muren, også dér, hvor den går midt ned i en gade. Det er som at sige farvel til en ond drøm. Arkivfoto.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg havde aldrig set en maskinpistol før. Nu så jeg en snes, og ikke så få af dem dirrede i min retning. Jeg stod på Friedrichstrasse Bahnhof. Det var 14. august 1961. Og Muren var én dag gammel. Foran mig var en skillevæg af cementblokke på vej opad. Den skulle dele verden i næsten tre årtier. Senere på dagen kom jeg forbi igen, og da var denne installation helt færdig.

Nu ser jeg maskinpistolerne igen. Efter 28 år er jeg atter i Berlin. Det er 10. november 1989.

Denne gang hænger våbnene slattent på hofterne af en flok bange, blege knægte. De står oppe på Muren bag ved Reichstag og kigger ned i et folkehav, der kæmper om de alt for få mejsler og mukkerter. Muren har været nede i ét døgn nu. Og her er der allerede hugget huller igennem. Hvordan mon det føles at stå øverst oppe og mærke grunden skride? Henne ved Brandenburger Tor har verdenspressen samlet sig på stilladser i tre etager. Jeg har aldrig set noget lignende. Man er klar til at sende live fra Murens åbning. Men forgæves. Senere på dagen kommer jeg forbi den ødemark, som nu hedder Potsdamer Platz. Og det var her, de første ’plader’ blev løftet op, og det var her, de første Trabier kom tøffende igennem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme