»Lad os starte med at sætte den enkelte studerende, underviser og forsker i centrum. Lad os fjerne de begrænsninger, der eksisterer for, at de kan udfolde deres talent. Lad os i stedet give dem muligheden for undervisning og forskning i verdensklasse. Ligegyldigt hvor i verden det er. Ligegyldigt hvilke systemer eller traditioner det bryder med. Det er min overbevisning, at mere frihed og større fleksibilitet vil give flere muligheder for den enkelte«. Sådan indleder jeg debatbogen ’Fremtidens universiteter’, der for nylig udkom fra forlaget Gyldendal. I bogen sætter 16 debattører fra erhvervslivet, universiteterne og fra Folketinget fokus på den rolle, som fremtidens universiteter skal spille i det danske samfund. Mit afsæt er klart værdipolitisk. Tiden er kommet til et opgør med tidligere tiders systemtænkning. Tiden er kommet til for alvor at sætte det enkelte menneske i centrum. For det er de studerende, forskerne og de ansatte, der er omdrejningspunktet på universiteterne. Jeg kalder visionen for ’mulighedernes universitet’. Derved følger også et svar på den debat, som bl.a. Politiken har rejst med påstande om detailstyring og topstyring af universiteterne. Tiden er moden til at overlade et langt større ansvar for drift og udvikling af universiteterne til de selvstændige ledelser, som har vist deres værd. I det hele taget er det vigtigt, at universiteterne og deres brugere får større frirum til at udfylde den vigtige rolle, som de spiller for det danske samfund. For vi lever i en tid, hvor evnen til at skabe ny viden er forudsætningen for fremtidens vækst og dermed for velfærden. Derfor har universiteterne en helt afgørende funktion i udviklingen af det danske samfund. Lad mig give fem konkrete eksempler, hvor vi med fordel kan skabe mere frihed for den enkelte: Fri adgang til verdens videnmiljøer: Studerende og forskere skal have flere muligheder og større frihed til at modtage undervisning og deltage i attraktive forskningsmiljøer i USA, Kina, Frankrig m.v.
Sidste år fik danske studerende mulighed for at få tilskud til et studieophold i udlandet gennem det såkaldte udlandsstipendium. Men vi skal globalisere universiteterne fuldt ud. Når langt størstedelen af ny viden bliver skabt uden for landets grænser, så siger det sig selv, at danske studerende og forskere skal have lettere adgang til viden i udlandet. Geografi, bureaukratiske systemer og fysiske bygninger må ikke være barrierer, som forhindrer danske studerende og forskere i at få adgang til verdens førende universiteter.
