0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rugens mysterium

Rolig nu, det er ikke alle målinger og kvantitative indikatorer, der ukritisk skal accepteres – heller ikke i vurderingen af forskeres produktivitet. Giv din kommentar til dagens kronik nederst på siden

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis man jævnligt er rundt i landet for at holde foredrag i vælgerforeninger, højskoleforeninger, menighedsråd, partiforeninger eller lignende, så kommer man næsten uvægerligt til at undre sig over rugens gådefulde placering i den danske kulturarv.

Man bevæger sig til møderne gennem et landbrugslandskab med bølgende byg- og hvedemarker. Men når så mødet skal starte, så vil det ofte være med en sang fra Højskolesangbogen, og så synger man næsten uvægerligt om rugen.

Er det ved vintertide, vil man synge om, hvordan vinteren rinder i grøft og i grav med »rugens krøllede blade«. Er det om foråret, siger vi velkommen lærkelil, »når rug er oven vang«.

Om sommeren lægger vi os »i læet ved storrugens fod«, og om efteråret synger vi om, »hvordan den kære rug kom ind«. Er det en mere historisk orienteret forsamling, så vil man synge om »Danmarks hvede, Danmarks rug«, som Dybbøl mølle maler.

Rugen er der altid, mens de andre kornsorter maksimalt optræder i en birolle sammen med rug. Eneste undtagelse er ’Jeg er havren, jeg har bjælder på’, og den er endda skrevet af rugens digter frem for nogen, Jeppe Aakjær.

Bliver man grebet af mysteriet og begynder at se efter kornsorter rundt omkring i kulturarven, bliver mysteriet ikke mindre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere