Nordmændene kan! Ikke blot er Norge som bekendt p.t. det bedste land i verden at leve i. (Danmark lå langt nede på listen: Vi gider simpelthen ikke anstrenge os for, at det skal blive bedre). Også inden for videnskaberne er nordmændene inden for de senere år kommet i front. Det gælder ikke mindst inden for social- og kulturantropologisk forskning i livsstil og social identitet. Det er ikke noget tilfælde, at f.eks. kvindesagen står langt stærkere i Norge end i Danmark, hvor vi nærmest har glemt den. I det hele taget er der en tættere sammenhæng i Norge end hos os mellem forskningen på universiteterne og den almindelige samfundsdebat. Og årsagen? I Norge nyder forskning og universiteter faktisk almen social anerkendelse, oven i købet blandt politikere. Det kan man vist ikke rigtigt sige om Danmark. Et godt eksempel på de lykkelige norske tilstande er en bog, der udkom kort før jul: 'Naturlig sex? Seksualitet og kjønn i den kristne antikken' (Gyldendal). Bag bogen står en række forskere med centrum i religionshistorie m.v. (Bergen) og Ny Testamente (Oslo), der i årene 1997-2001 var engageret i et forskningsprojekt om 'Det kristne menneske: Konstruksjon av ny identitet i antikken'. Bogen både stiller og afføder en række væsentlige spørgsmål, der har direkte betydning for vores egen, nutidige selvforståelse, først og fremmest om seksualitet, men også om familie, kristendom, antikken, fortid og nutid. Hvem og hvad er vi som seksuelle væsener? Og hvorfor er vi det? Det kommer jeg tilbage til. Derudover er bogen karakteristisk for, hvad nordmændene både kan og vil nu. Der er international åbenhed: f.eks. to bidrag af centrale amerikanere på området samt to norske bidrag, der kritisk diskuterer vigtig amerikansk litteratur om emnet. Og der er både vilje og evne til at formidle videnskabeligt stof til en almen offentlighed. Kort sagt: solid videnskab - for folket. Hvad handler det hele så om? Lad os tageudgangspunkt i bogens egne spørgsmål og teser og tænke videre ad de samme baner. Hovedtemaet fremgår af titlen: Er forestillingerne om seksualitet og kønsroller noget fast og uforanderligt på tværs af tid og sted, så man med rette kunne tale om en 'naturlig' seksualitet hos mennesker? Eller viser arbejdet med historien - her antikken - at selv menneskets seksualitet er en foranderlig størrelse? Bogen plæderer overbevisende for det sidste. F.eks. viser den amerikanske forsker Bernadette Brooten, at man hos drømmetyderen Artemidoros fra Daldis (2. årh. e.Kr.) finder et fuldt udarbejdet - men i vores øjne ret fremmedartet - klassifikationsskema over drømme om forskellige former for sex, afhængigt af om de var i overensstemmelse med 'naturen', 'loven' eller 'almindelig sæd og skik'. Her er nogle eksempler: