0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sex i antikken

Hvordan opstod vores traditionelle forestilling om seksualitetens polarisering? Historien er endnu ikke fuldt ud fortalt, men norske forskere har skrevet endnu et kapitel.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nordmændene kan! Ikke blot er Norge som bekendt p.t. det bedste land i verden at leve i. (Danmark lå langt nede på listen: Vi gider simpelthen ikke anstrenge os for, at det skal blive bedre). Også inden for videnskaberne er nordmændene inden for de senere år kommet i front.

Det gælder ikke mindst inden for social- og kulturantropologisk forskning i livsstil og social identitet. Det er ikke noget tilfælde, at f.eks. kvindesagen står langt stærkere i Norge end i Danmark, hvor vi nærmest har glemt den. I det hele taget er der en tættere sammenhæng i Norge end hos os mellem forskningen på universiteterne og den almindelige samfundsdebat. Og årsagen? I Norge nyder forskning og universiteter faktisk almen social anerkendelse, oven i købet blandt politikere.

Det kan man vist ikke rigtigt sige om Danmark.
Et godt eksempel på de lykkelige norske tilstande er en bog, der udkom kort før jul: 'Naturlig sex? Seksualitet og kjønn i den kristne antikken' (Gyldendal). Bag bogen står en række forskere med centrum i religionshistorie m.v. (Bergen) og Ny Testamente (Oslo), der i årene 1997-2001 var engageret i et forskningsprojekt om 'Det kristne menneske: Konstruksjon av ny identitet i antikken'. Bogen både stiller og afføder en række væsentlige spørgsmål, der har direkte betydning for vores egen, nutidige selvforståelse, først og fremmest om seksualitet, men også om familie, kristendom, antikken, fortid og nutid. Hvem og hvad er vi som seksuelle væsener? Og hvorfor er vi det? Det kommer jeg tilbage til.

Derudover er bogen karakteristisk for, hvad nordmændene både kan og vil nu. Der er international åbenhed: f.eks. to bidrag af centrale amerikanere på området samt to norske bidrag, der kritisk diskuterer vigtig amerikansk litteratur om emnet. Og der er både vilje og evne til at formidle videnskabeligt stof til en almen offentlighed. Kort sagt: solid videnskab - for folket. Hvad handler det hele så om?
Lad os tageudgangspunkt i bogens egne spørgsmål og teser og tænke videre ad de samme baner. Hovedtemaet fremgår af titlen: Er forestillingerne om seksualitet og kønsroller noget fast og uforanderligt på tværs af tid og sted, så man med rette kunne tale om en 'naturlig' seksualitet hos mennesker? Eller viser arbejdet med historien - her antikken - at selv menneskets seksualitet er en foranderlig størrelse? Bogen plæderer overbevisende for det sidste.

F.eks. viser den amerikanske forsker Bernadette Brooten, at man hos drømmetyderen Artemidoros fra Daldis (2. årh. e.Kr.) finder et fuldt udarbejdet - men i vores øjne ret fremmedartet - klassifikationsskema over drømme om forskellige former for sex, afhængigt af om de var i overensstemmelse med 'naturen', 'loven' eller 'almindelig sæd og skik'. Her er nogle eksempler:

  • (1) Naturlig, lovlig og almindelig sex inkluderer en mands samleje med sin kone eller elskerinde, med prostituerede, med en kvinde, han ikke kender, eller med hans mandlige eller kvindelige tjener eller slave. Inkluderet er også en kvindes samleje med en mand, hun kender, samleje mellem en rig og en fattig mand, mellem en ældre og en yngre mand, bestemte former for onani m.v.
  • (2) Ulovlig sex består først og fremmest af forskellige former for incest, f.eks. når en mand penetrerer sin søn eller omvendt, har samleje med sin søster eller mor m.v. Men herhen hører også en mands penetrering af en ven.
  • (3) Unaturlig sex består bl.a. af andre former for onani end dem under (1), herunder oralsex med sig selv (!), samleje, hvor en kvinde spiller den aktive eller passive rolle med en anden kvinde, samleje med kvindelige eller mandlige guddomme (!), samleje med lig (både aktivt og 'passivt'!?) samt samleje med dyr (både aktivt og passivt). Hvordan hænger alt dette sammen? Svar: Hvad der er 'naturligt' og 'unaturligt', afspejler et almindeligt menneskeligtsocialt hierarki. Alt, hvad der er i overensstemmelse med et gængs socialt hierarki, hvor én partner (altid en mand) var aktiv og en anden passiv, var 'naturligt'. Alt, hvad der implicerede, at der var vendt op og ned på det gængse sociale hierarki, var 'unaturligt'. »Dette var en verden der sex bare var noe som foregikk mellem ikke likeverdige partnere fordi én altid måtte penetrere en annen« (Brooten, side 79). Om den passive partner derimod var af han- eller hunkøn (hvis den aktive partner var en mand), var i princippet helt ligegyldigt. Nuvel: Sådan så man på det naturlige/unaturlige i antikken. Kan vi så med god samvittighed blive ved med at tro, at vores egne helt anderledes forestillinger om 'det naturlige' faktisk afspejler naturen? Tog de bare fejl? Kan vi være sikre på, at det er os, der har fanget 'det naturlige'? Måske skulle vi snarere være enige med bogen selv, hvor det i indledningen siges: »Tankene om hva som er 'naturlig' eller 'unaturlig' har forandret seg, de er avhengige av kultur, historie og miljø« (Dag Endsjø og Halvor Moxnes side 10). Næste spørgsmål: Hvis vi ikke kan tro, at vi selv har indfanget 'det naturlige', hvor stammer så vores forestillinger fra? Det er for så vidt bogens andet hovedtema. Men her er der brug for at gå noget videre, end bogen selv gør. Som vi har set, indgik antikkens forestillinger om sex og køn primært i et socialt hierarkisk mønster, hvor det afgørende var, hvem der var den seksuelt aktive: manden med magten. » Aktiv/passiv-opposisjonen ... [var] den grunnleggende opposisjonen i antikkens seksuelle semantikk« (Jorunn Økland, side 131). Derimod opererede man slet ikke med den polariserede opfattelse, vi er opdraget til at have, af en radikal, biologisk begrundet forskel mellem mandligt og kvindeligt. Antikkens mennesker »mente at det var det samme begjær som rettet seg mot alt som var verd å begjære« (Moxnes, side 37) - men som man(den) så af sociale grunde måtte sørge for at kontrollere. Hvor kommer så vores polariserede og biologiserende forståelse fra? Svar: dels fra udviklinger siden renæssancen, som Michel Foucault, hvis arbejde på området ligger centralt bag hele bogen, og andre med ham har analyseret - men dels også fra nogle udviklinger i antikken selv, som har at gøre med kristendommens komme og gradvis mere og mere centrale placering i senantikken. Bemærk dog, at bogen heldigvis ikke opererer med den almindelige sondring mellem et græsk-romersk verdensbillede på den ene side og et jødisk-kristent på den anden. Her ville det sige: Grækere og romere tænkte om sex som skildret af Artemidoros, jøder og kristne derimod som vi gør. Det er alt for firkantet, men desværre også så indgroet i vores forestillinger, at selv en tænker som Foucault ikke helt kunne slippe fri af den modsætning. I en fuldstændig berettiget korrektion af Foucault viser bogen derimod, at f.eks. en kristen teolog som Paulus i vidt omfang tænkte om sex på samme måde, som Foucault har udarbejdet det for den græsk-romerske filosofi, der var samtidig med Paulus. Sammenhængen er da også en anden, end man måske skulle tro: Ikke græsk-romersk seksualitetsforståelse på den ene side og jødisk-kristen på den anden, men en fælles græsk-romersk-kristen udvikling i de første århundreder efter Kristi fødsel i retning af at understrege værdien af askese, det vil sige træning i seksuel afholdenhed. Nu er der selvfølgelig ikke nogen direkte vej fra askese til vores forestilling om to seksuelle poler. Men når det - som f.eks. hos Paulus, men også hos stoiske filosoffer, der var samtidige med ham - kobles med tanken om, at sex i det højeste er tilladt inden for ægteskabet og ej blot til lyst, men af hensyn til forplantningen, så er man godt på vej. For med ægteskabet kommer også familien på banen og hermed den øgede vægt, som kristendommen kom til at lægge på familien. Det tema er ikke direkte oppe i bogen. Men en af dens bagmænd, Halvor Moxnes, arbejder for tiden - også internationalt - med temaet 'Familien i den tidlige kristendom', og det perspektiv er direkte relevant for vores spørgsmål om udviklingen af den moderne forestilling om seksuel polarisering. Lad mig foregen regning prøve at opstille en mulig logik for denne udvikling:
  • (1) Fokus på askese førte til fokus på ægteskab og familie af den simple grund, at sex nu blev foreslået indskrænket til kun at vedrøre forplantningen.Dermedindskrænkedes sex de facto til at vedrøre forholdet mand-kvinde. Der kommer jo ikke mange børn ud af et seksuelt forhold mand-mand eller kvinde-kvinde.
  • (2) Fokus på ægteskab og familie førte i en antik sammenhæng også nødvendigvis til fokus påkønshierarkiogdermedtil en tanke om en afgørendeforskelmellem mand og kvinde, en forskel, der dog fortsat var udpræget socialt - og altså ikke biologisk - baseret. Ved disse to skridt var der tilsammen skabt en reel seksuel polarisering mellem mand og kvinde.
  • (3) Når dertil så kom den gradvise opkomst fra og med renæssancen af den moderne forestilling om videnskab, kunne den allerede etablerede seksuelle polarisering endelig få sit videnskabelige, biologiserende stempel. Sådan kunne man fortælle en historie om udviklingen af vores egen forestilling om seksualitetens polarisering, en historie, der mig bekendt endnu ikke er skrevet. Bogen fortæller som nævnt heller ikke hele historien. Men den lægger grunden ved at etablere to afgørende præmisser:
  • (a) Antikken havde gennemgående en anden forestilling, end vi har, om, hvilke former for sex der var naturlige. Forestillingerne om seksualitet er altså foranderlige, historiske.
  • (b) De tidligste kristne tekster afspejler i vidt omfang denne forestilling, men kristendommen bidrog alligevel afgørende til den historiske udvikling hen imod seksualitetens polarisering, ikke fordi kristendommen havde særlige synspunkter på den sag taget for sig selv, men simpelthen fordi kristendommen blev den centrale formidler til eftertiden af en række fælles-antikke, etiske værdisæt, inklusive dem med fokus på askese og familie. Den logiske bane for den historiske udvikling, jeg har skitseret, kunne man i øvrigt sagtens bevæge sig videre på herhjemme. F.eks. har Lone Fatum fra Københavns Universitet, som også nævnes i bogen, etableret en af dens præmisser ved at udarbejde og insistere på betydningen af kønshierarki og familie i de tidligste kristne tekster i Det Nye Testamente. Et andet aspekt, der også måtte medinddrages, er det specifikt og traditionelt jødiske element i kristendommen. For trods al nødvendig opblødning af den traditionelle modstilling af jødisk og græsk-romersk kan der næppe være tvivl om, at traditionel jødisk mentalitet opererede med en noget mere markant kønspolarisering end grækere og romere, muligvis netop knyttet til den jødiske familiestruktur. Det ser man så også afspejlet i de tidligste kristne tekster. Og der er selvfølgelig flere aspekter: seksualitetsopfattelser i middelalderen og fremefter m.v. Der er altså meget mere at sige, end den norske bog gør, til forklaring af skiftet fra den alment antikke seksualitetsforståelse til vores traditionelle. Men grunden er lagt. Tredje spørgsmål: Sæt, at der bag vores traditionelle forestilling om seksuel polarisering ligger en antik forståelse af sex og kønsroller, der bygger centralt på ideen om en grundlæggende hierarkisk forskel mellem mænd og kvinder. Er der da noget som helst element i den antikke seksualetiske forståelse, der kan have nogen normativ funktion i forhold til os? Det er ikke et spørgsmål, der vil optage den almindelige nulevende dansker. Hvad vedkommer antikken os? Kristne derimod, der har Bibelen som hellig skrift, må føle det som et problem. Halvor Moxnes stiller spørgsmålet: Hvis Paulus i vidt omfang afspejlede sin egen græsk-romerske samtid vedrørende sex og kønsroller på nogle måder, som adskiller sig radikalt fra vores egen forståelse, f.eks. i den indbyggede grundlæggende hierarkiske forskel mellem mænd og kvinder, hvordan skal da kristne forholde sig til Bibelens krav på autoritet? Eller med Brootens ord: »Skal en tenkemåte som er uløselig bundet sammen med et system preget av ulikhet og hierarki, også danne fremtiden for kristen seksualetikk?« (side 96). Personlig vil jeg svare nej, som Brootens retoriske spørgsmål også lægger op til. Men dermed rejser der sig bare et endnu større spørgsmål: Hvordan kan en moderne seksualetik se ud, der også på en eller anden måde vil kalde sig kristen? Eller endnu vigtigere: Er det muligt at artikulere en moderne kristendom, der både tager menneskers seksualitet alvorligt som en udpræget positiv størrelse og samtidig rummer så meget ægte kristent tankegods, at den fortsat kan kaldes kristendom? Hvordan kan man tænke forholdet mellem sex og Kristus? Bogen giver ikke noget svar. Og man forstår det godt. For hvad skal man dog sige? Fjerde spørgsmålleder derimod til et svar, hvis rigtighed ikke kan understreges tilstrækkelig meget. Spørgsmålet lyder: »[H]vorfor er det grunn til å bry seg med antikkens bilder av seksualitet og kjønn, annet enn eventuelt som en sær historisk interesse? Er ikke antikken død og begravet for lenge side, sammen med lille Marius i Alexander Kiellands parodi på latinskolen?«. Og svaret: »Vi mener at dette er et overfladisk syn på den antikke arv« (Endsjø og Moxnes, side 11). Og det er så det, bogen viser. På kort begreb: Hvis vi vil forstå - og eventuelt ændre vores forståelse af - os selv som seksuelle væsener, må vi studere antikken, som både var forskellig på dette område fra, hvad vi er nu, og også lagde grunden til, hvorfor vi nu er blevet, som vi er. Antikken kommer vi aldrig fri af. Det er det vigtigt at fastholde også nu, hvor undervisningsministeren vil indrette et nyt gymnasium uden den danske skoles hidtidige pryd: faget oldtidskundskab. Men måske gider vi slet ikke forstå os selv som seksuelle væsener? Nordmændene gør i hvert fald, og de kan lære os andre noget om det. Jo, nordmændene kan.