0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Terrorisme: Forskning og bekæmpelse ...

Hvis Danmark vil bidrage til forebyggelse af terror, er vi nødt til at forstå dens grobund, vækstforhold, strategier og internationale vilkår, skriver en terrorforsker. Han efterlyser ny historisk og samfundsvidenskabelig grundforskning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi er alle interesserede i, at terrorangreb som dem, vestlige samfund er blevet ramt af i London og Madrid, forhindres. De anbefalinger, som en tværministeriel embedsmandsgruppe fremkom med torsdag, var derfor imødeset med stor spænding og interesse. Der er tale om et katalog af anbefalinger, som det nu er op til politikerne på Christiansborg at omarbejde til egentlige lovforslag efter et par ugers offentlig diskussion og debat.

Jeg har i flere sammenhænge udtrykt min skepsis over for anbefalingerne. Denne skepsis er i første omgang ikke begrundet i bekymringer for retssikkerhed eller ubehag ved overvågning. Begge dele er ubehagelige, men mange vil vel leve med dette ubehag, dersom gevinsten er en effektiv forhindring af terrorisme i Danmark. Min skepsis bygger på, at anbefalingerne hviler på et ganske diffust billede af, hvad der forårsager terrorisme, og hvem der bliver terrorister. Dette bekræftes sådan set i bemærkningerne til de nævnte anbefalinger, hvor det f.eks. slås fast, at det ikke er muligt at tegne en profil af den potentielle terrorist. Denne mangel på viden, som er et objektivt problem, der ikke blot gør sig gældende i Danmark, men tillige internationalt, og som vi derfor ikke uden videre kan klandre hverken embedsmændene, tjenesterne eller ministerierne for, er baggrunden for, at de forskellige tiltag og initiativer formuleres bredt og som følge heraf har vidtrækkende konsekvenser for såvel danskernes privatliv som for indvandreres tilstedeværelse i og mulige adgang til det danske samfund.

Min bekymring går på, at vi måske iværksætter en lang række vidtgående initiativer uden et godt grundlag for at vide, om de faktisk med nogen sandsynlighed vil virke.

Mit forslag, som jeg også fremsatte ved et seminar, som embedsmandsudvalget organiserede i forbindelse med sit arbejde, er, at vi sideløbende med det arbejde og den vidensindsamling, som ministerier og efterretningstjenester står for - og som naturligvis skal styrkes, dersom der er behov herfor - suppleres med uafhængig grundforskning inden for, hvad vi bredt kan kalde terrorismens historie og samfundsmæssige betydning. I det følgende vil jeg skitsere forslaget og dets begrundelse, som i øvrigt baserer sig på en længere analyse, som enhver er velkommen til at rekvirere hos mig.

Historisk sammenhæng: I den politiske diskussion samt i store dele af faglitteraturen er der en tendens til, at terrorisme og krigen mod terror bliver fremstillet i almene og abstrakte termer, løsrevet fra konkrete historiske sammenhænge. Dette medfører, at terroristen og terrorismen bliver vanskelig at begribe andet end som udtryk for det moralsk onde, der bryder ind i vores hverdag - tilfældigt, absurd og hinsides menneskelig forståelse.

I forlængelse heraf bliver krigen mod terror forstået i moralske termer som en krig mellem de gode og de onde hinsides politiske og historiske begrundelsessammenhænge. Ja, at pege på historiske og politiske begrundelsessammenhænge bliver i den almene politiske debat ofte identificeret med at »gå terroristernes ærinde« eller »at forsvare terrorismen«.

Det er min opfattelse, at skal terrorisme, som vi har set den manifestere sig i London, Madrid, New York og Washington, bekæmpes, er en første forudsætning, at vi tilvejebringer en forståelse for de historiske, politiske, kulturelle og sociologiske sammenhænge, som terrorisme historisk og aktuelt er en del af.

Vi har med andre ord behov for i dybden at studere terrorismens historie, herunder de måder forskellige samfund har tacklet terrorisme på: ingen fornuftig praksis uden forståelse og ingen forståelse uden fornuftig praksis. Skal vi med andre ord bekæmpe al-Qaeda og islamistiske netværk, er det nødvendigt, at vi historisk og sociologisk analyserer og forstår de sammenhænge, der har gjort al-Qaeda til et globalt fænomen. Dette indebærer f.eks. et møjsommeligt arbejde med at forstå de politiske, kulturelle, herunder religiøse, og sociologiske sammenhænge i et samfund som det saudiarabiske eller det yemenitiske. Første forudsætning er altså, at terrorismen rekontekstualiseres.

Global terrorisme: Al-Qaeda er den første og formentlig den eneste terrororganisation, som er global. Dermed menes på den ene side, at al-Qaeda potentielt har gjort hele verden til sin kampscene, og på den anden side, at dens netværk er globalt i sin udstrækning. Men hvordan kan en organisation være globalt organiseret? Selv om al-Qaeda givetvis ændrede karakter efter terroren 11. september 2001 og krigen i Afghanistan fra at være et velorganiseret netværk med institutioner, lejre, komiteer, ledelse, strategi og ideologi til mere at være metafor for en ideologi, der binder løse netværk sammen i en fælles sag, er dens globale karakter muliggjort af den almene globalisering, der økonomisk, politisk, (kommunikations)teknologisk og kulturelt er blevet et vilkår efter afslutningen på den kolde krig. Den anden forudsætning er derfor en forståelse af, hvordan globale netværk er mulige og fungerer.

Al-Qaedas ideologi og kommunikationsstrategi: Al-Qaeda og de islamistiske netværks verdensanskuelse fremstilles ofte som nihilistisk og apokalyptisk og dermed som principielt uforståelig i et politisk perspektiv. En analyse af al-Qaedas tekster samt af de erklæringer, som forskellige internetbaserede grupper er fremkommet med, viser tværtimod, at ideologien er en syntese af to kilder, nemlig