I den lille by Sebesj i Pskov-distriktet, 30 kilometer fra grænsen til Letland og til Hviderusland, ligger en af det russiske undervisningsministeriums 20 russiske 'lukkede special-faglige skoler' for unge småkriminelle drenge i alderen 11 til 17 år. De allerfleste er forældreløse, hjemløse eller børn af dybt alkoholiserede forældre. De er anbragt på denne skole ved en dommerkendelse. Denne lukkede opdragelsesanstalt i Sebesj ligger i et rigtig russisk landskab, bestående af uendelige fyrre- og birkeskove og omgivet af to store smukke søer, Sebesj-søen og Orono. 111 drenge bor der på skolen. De er fordelt i otte grupper efter alder. De kan - ud over almindelig skoleundervisning (5. til 11. klasse) - få en til tre af følgende faguddannelser, afhængig af deres termin, med speciale som bilmekaniker, svejser, fræser, snedker, maler, stukkatør, bygningskonstruktør, gartner etc. Som leder af Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg er jeg blevet inviteret på besøg af skolens direktør, Sergej Grigorevitj Semjonov. Han har i forvejen i de seneste år haft et frugtbart samarbejde med og besøg af medarbejdere fra det danske generalkonsulat i Sankt Petersborg, ligesom skolen og et hold drenge årligt besøger generalkonsulatet. I foråret besøgte man tillige det nyetablerede kulturinstitut i byen. Han har fortalt om, hvordan H.C. Andersen og den danske dronning Margrethe er skolens idealer. Jeg har taget min veninde, dokumentarfilmproducer og -instruktør Sonja Vesterholt, med på et todages besøg. Da vi ankommer til skolen, bliver vi mødt af direktøren og af 'Den standhaftige tinsoldat', en mandshøj figur, der står vagt over indgangsdøren på skolens facade. Og inde på skolens areal viser direktøren os stolt sine haveanlæg med blomsterbede af alle slags og med en stor malet dekoration på muren af en af bygningerne med det danske flag og H.C. Andersen i profil foran næsset med byen Sebesj, Pskov-distriktet. Institutionen blev grundlagt i 1964 som et fængsel for unge kriminelle. I 2000 skiftede den status til lukket specialskole. Sergej Semjonov er den syvende direktør. De fleste har givet op efter fem år, men Sergej holder ud, for han er et energisk og idealistisk menneske, og han har en vision, der driver ham. Igennem de sidste ni år har han udviklet skolens image og niveau, ikke blot materielt ved konstante forbedringer og ombygninger, men især ved en utrættelig indsats for at fremme drengenes åndelige ballast og selvsikkerhed gennem sin ideologi, der bygger på H.C. Andersens eventyr 'Den Grimme Ælling'. Hans pædagogiske metode er opmuntring (i form af priser, ekskursioner til andre byer til de bedste elever, små gaver og lignende), ikke afstraffelse. Når afstraffelse er nødvendig, sker det i form af 'fratagelse af opmuntring'. Fra skolens brochure: »Skolen har sin egen symbolik: Logoet symboliserer skolens generelle opgave og formål - at forvandle den unge dreng, der ved livets hårde omstændigheder er blevet 'den grimme ælling' (efter H.C. Andersens eventyr) til en smuk hvid svane«. (På logoet ses i baggrunden den hvide svane med udbredte vinger og i forgrunden den lille forknytte, grimme ælling med en gylden nøgle). »Flaget er tofarvet. Den øverste hvide stribe symboliserer renhed og åndelighed, den nederste blå professionalisme og ærlighed. Midt i flaget er 'den gyldne nøgle', symbolet på selve skolen, der skal åbne elevens vej til et nyt liv. Skolens hymne er en bearbejdelse af hovedtemaet i Tjajkovskijs første klaverkoncert«. På alle vinduer i alle skolens bygninger er vinduerne pyntet med papirsilhuetter af 'den grimme ælling' og 'den hvide svane'. Kollegiet, hvor de unge bor, fortrinsvis på sovesale til 10-16, er nyligt istandsat, nymalet, med mange grønne planter på hver sal, med et nyt bibliotek med nogle (få) computere og en lille, nyistandsat klinik med læge og sygeplejerske. Toiletterne og håndvaskene er udskiftede og nye på sovesalene, og to gange om ugen fyres der specielt op i et tilstødende vaskehus med vaskemaskiner, med sauna, badstue og brusere, hvor drengene og deres tøj bliver vasket. Alle vi, der arbejder her i Rusland, kender de latterligt små budgetter, der tildeles skoler og kulturinstitutioner, og vi kan se, at direktøren har været om sig for at få skaffet lokale og udenlandske midler til at renovere - først drengenes kollegium og sanitære forhold - og derefter nu er gået skarpt i gang med administrationsbygningen, skoleklasserne og lærerværelser. En sal, H.C. Andersen-salen, skal være færdig til næste år til 200-året for vor store digters fødsel. En anden sal skal vies Ruslands store digter, Pusjkin. Skolen har også et kapel, hvor drengene - frivilligt - kan gå til bøn og gudstjeneste. Vi hører ustandseligt direktøren nævne den hjælp, der er modtaget fra Danmark gennem det danske generalkonsulat. Konsul Thorkild Borre: »I forbindelse med iværksættelse af en række sociale øst-støtteprojekter i området kom det danske generalkonsulat i Sankt Petersborg i forbindelse med institutionen og dens idealistiske og dynamiske forstander. Generalkonsulatet så en ide i at støtte et mindre projekt med det formål at styrke elevernes sundhedstilstand. Der blev indkøbt medicin og medicinsk udstyr, sportsrekvisitter, inventar med videre, og et efterfølgende projekt med støtte fra generalkonsulatet er gået ud på blandt andet at opkvalificere institutionens pædagogiske medarbejdere og til uddannelse af et par elever«. »Denne bevilling, som af Udenrigsministeriet i København har været decentraliseret til generalkonsulatet, ophører fra i år«. Det er tydeligt, at denne hjælp er faldet på et tørt sted, og at den er blevet anvendt med stor omhu. Det er meget trist, at hjælpen ophører fra i år, for her er virkelig et sted, hvor små midler har gjort og stadig kan gøre stor gavn. Fra skolens brochure: »En prioritet for skolens elever er sportsundervisningen. Her findes gode sportssale, stadion, sportsinventar, ro- og sejlbåde, bådebro og badebro til badning i sommerperioden. Eleverne tager aktivt del i sportskonkurrencer i byen, amtet, distriktet, Nordvest-distriktet, deltager i konkurrencer i sejlsport i Rusland og har fået priser heri«. »I 2003 vandt skolen pokalen ved den internationale sejlregatta i forbindelse med 300-års jubilæet i Sankt Petersborg«. Sonja og jeg får lejlighed til at sejle med skolens sejlbåd på den store og smukke sø, der grænser op til skolens område. Kaptajnen, der også er lærer for de unge drenge, er tre gange mester i sejlsport ved de olympiske lege! Da han hører, at vi er fra Danmark, lyser han op og nævner Elvstrøm. Vi får et kort kursus i at styre båden med sejlene og roret og nyder den smukke natur og byens gamle træhuse og kirker fra søen. Vi hører, og ser, at båden er gammel og halvrådden. Kaptajnens store bekymring er, hvad der skal ske for drengene (og ham selv!), når båden ikke længere kan. En ny båd med tre sejl koster 20.000 dollar. Fra skolens brochure: »En stor rolle for opbygningen af drengenes personlighed spiller traditionerne: Indvielsesfester som 'Goddag til skolen', festen 'Den første plovfure', fælles sommerferieophold med drenge fra den tilsvarende skole i Sankt Petersborg, den militær-patriotiske fest 'Kornmod', vinter og sommer 'Olympiske Lege' med deltagelse af andre specialskoler, den højtidelige skoleafslutningsfest 'Svanens flugt', H.C. Andersens fødselsdag og den danske dronnings fødselsdag og meget andet«. Direktørens filosofi og mål er at erstatte drengenes 'kriminalitetsromantik' med en almindelig ungdomsromantik; fængsel, vold og flugt - med kærlighed, tillid og fremtidsdrømme. Vi er så heldige at komme netop til åbningen af sommerens 'Olympiske lege'. I dagens løb er der ankommet hold af drenge (cirka 15-20 i hvert hold) fra tilsvarende lukkede institutioner i Hviderusland, fra Sankt Petersborg og fra byen Tula. Sammen med skolens egne drenge er der 153 elever, der i en uge skal konkurrere i forskellige sportsgrene. (De af skolens drenge, der har mulighed for at komme hjem til deres forældre, er sendt på sommerferie. De tilbageblevne rykker sammen på sovesalene for at give plads til gæsterne). Klokken 20 om aftenen - efter et fint måltid i den hyggelige spisesal - er der samling på skolens udendørs samlingsplads under H.C. Andersens portræt. Her bliver vi - de danske VIP-gæster - præsenteret: 'Gæster fra kongeriget Danmark'. Vi får ordet til en hilsen til de mange drenge, der står holdvis i deres forskelligfarvede sportskostumer. Derefter bliver skolens bedste elev, Pasja, kaldt frem for at hejse dannebrog på skolens flagstang. Det sker til skolens hymne på en skrattende båndoptager, Tjajkovskijs 1. klaverkoncert. Sonja og jeg får en klump i halsen! Efter flaghejsningen går vi til stadion. Kort efter kommer drengene marcherende, anført af deres lærere og af fanebærere med de fire skolefaner. På en forhøjning ved stadion stiller de fire fanebærere sig op, direktøren holder en tale og ønsker dem gode, kammeratlige og sportslige konkurrencer og giver derefter et tegn. Fra enden af stadion kommer fem drenge løbende, en med den olympiske ild og fire med den olympiske fane. De når frem, fanen bliver hejst til skolens hymne, og den olympiske ild tændes. Legene er åbnet! Åbningen afsluttes med en diskoteksfest i skolens klub, og i morgen begynder konkurrencerne! En uge frem. Drengene er lidt generte. Ikke alle kender endnu hinanden og holder stadig sammen holdvis. Men allerede næste dag ser vi, at grupperne blander sig og hygger sig mellem kampene. Vi mødes om aftenen med de fire skolers ledere og med andre af Sebesj-skolens pædagoger. Vores indtryk af skolens ledelse er meget positiv. Hos dem alle møder vi en utrolig hengivenhed over for den opgave, de udfører, og et ægte ønske om, at drengene skal få den bedste mulighed for at udvikle sig til fuldgyldige, ærlige borgere, der kan gå ud i samfundet på lige fod med deres kammerater fra de frie skoler. Men det er ikke nogen let opgave, da de familier og omstændigheder, mange af disse drenge kommer fra, ikke giver nogen form for opbakning, snarere tværtimod. Og selv om solstrålehistorierne er mange, er der dog også tilbagevendende problemer med drenge, der stikker af, småstjæler, er voldelige og ulydige. Et andet problem er at skaffe kvalificerede faglærere. Boligforholdene i byen er dårlige, og lønningerne er for små til at tiltrække dygtige folk. Vi ser en videooptagelse af skolens fejring af 'Den danske dronnings fødselsdag'. Hele skolen skriver et brev til dronningen (hvert år!). Det sendes til adressen: Danmarks Dronning, København, Danmark. Vi har nu givet dem en mere præcis adresse, for de drømmer selvfølgelig om at få et svar. Naturligvis hejses det danske flag - højtideligt som altid - til skolens hymne. Spisesalen ommøbleres, alle borde sættes sammen til et festbord, drengene dækker fint op med glas, knive og gafler og servietter. Og kokken laver et festmåltid efter dansk opskrift. Direktøren holder en tale om den danske dronning og H.C. Andersen. Og så kan der spises. Drengene skal spise 'kulturelt' - med kniv og gaffel, og den, der spiser mest 'kulturelt', får en opmuntring - et måltid i en restaurant i byen. Alt dette gør et overvældende indtryk på en dansker! Vi ved, at vort kongehus nyder stor respekt både hjemme og ude. Men ved vi, at 111 russiske adfærdsvanskelige drenge in the middle of nowhere i Rusland hvert år fejrer vor majestæts fødselsdag? Vi ved, at H.C. Andersen påvirker millioner af mennesker jorden over i deres livssyn og opdragelse. Men at hans eventyr 'Den Grimme Ælling' kan danne grundlaget for pædagogik og metodik i en russisk opdragelsesanstalt, er overraskende og rørende. Vi har bragt skolen tre af Sonja Vesterholts dokumentarfilm fra Rusland, nogle turistfilm fra Danmark og en forkortet videoudgave af kronprinsens bryllup, som vil blive vist for alle drengene som et ekstra eventyr fra Danmark. Og nogle danske bøger på russisk til skolens bibliotek. Men det føles så småt. For direktørens og hele skolens ånd giver os lyst til at hjælpe mere. Direktøren, Sergej, siger med et smil: »Vi er glade for jeres moralske støtte. Det er den, vi har brug for. Vi vil gerne, at I holder af os, og at vi må komme på besøg på generalkonsulatet og kulturinstituttet et par gange om året.« Men vi har hovederne fulde af ideer: Kunne skolens direktør ikke udnævnes til H.C. Andersen-ambassadør? Det er han jo i den grad. Kunne vi få en udveksling af skoleledere i stand fra nogle af disse russiske specialskoler med danske tilsvarende ungdomsinstitutioner? Kunne vi finde sponsorer, der kunne hjælpe skolen med en ny sejlbåd? Kunne Sonja Vesterholt finde penge til at lave en dokumentarfilm for dansk tv om 'Den Grimme Ælling i Sebesj'? Kunne vi finde en buste af H.C. Andersen samt penge til et Andersen-bibliotek/ videotek i skolens nye Andersen-sal, der skal åbnes til næste år? Kunne vi - som direktøren ønsker - skaffe et hold danske drenge til at deltage i de olympiske lege til næste år? Kunne vi måske få en ordning med et seminarium om, at de sender en dansk lærerstuderende på praktik som engelsklærer i et semester ad gangen? Dette er planer, vi vil prøve at arbejde videre på. Men foreløbig synes vi, at skolen og dens ideer fortjener at blive kendt i Danmark.