I disse år bombarderes vi stakkels borgere med gode råd og advarsler om, hvordan vi skal leve vores liv.
Man må ikke drikke for meget, det er dødsensfarligt, hvis der er fedt i kødet, og man lever i konstant livsfare, hvis man ikke halser rundt på veje og stier iført pandebånd og løbesko. Alle medier flyder over med programmer eller artikler om, hvordan man skal leve livet sundt, fedtfattigt, sukkerfrit og aktivt. Nogle af de mest sete udsendelser i tv handler om fede mennesker, som kæmper en fortvivlet kamp mod overvægten eller om anorektikere, som er bange for maden. På bestsellerlisterne topper bøger om sund madlavning, slankekure og fitnessprogrammer, som kan gøre en ti år yngre i en ruf. Den største stjerne i Politiken er den ihærdige Chris Macdonald, som er så sund og veltrænet, at en overvægtig, lidt doven herre som forfatteren af denne artikel, henfalder i depressiv trance, når Chris med sine muskuløse overarme og glade, fedtfattige smil popper op hver eneste lørdag på flere sider. Et af de helt store hit er maratonløb. Ustandselig ser man foto af super slanke maratonløbere, som løber og løber, så et hvert overflødigt gram fedt falder af dem. Religionen har sløje tider i Danmark, men en ny religion har overtaget kristendommens rolle. Sundhedsapostle dukker op alle steder og råber i kor: »Forsager du sukker og alt dets væsen. Tror du på gulerodsbollen og klidkiks med sesam. Tror du på den hellige almindelige grøntsag, seks om dagen, syndernes forladelse, fedtets forbandelse og et liv med Luther uden lagkage!« Sundhedshysteriet har virkelig taget overhånd. Vi kan ikke nyde en fastelavnsbolle med creme eller en fedtmarmoreret bøf og en flaske rødvin uden at få dårlig samvittighed og føle os syndige. For at illustrere, hvor galt det kan gå, vil jeg berette følgende historie: Der var engang en mand, som var meget fornuftig og samvittighedsfuld. Han havde aftalt med sig selv, at han skulle leve livet på den helt rigtige måde. Ingen skulle komme på hans dødsleje og bebrejde ham, at han havde bortødslet liv og helbred. Den gode mand fulgte med i alle de udsendelser på tv og radio, som omhandlede den helt rigtige og fornuftige levevis, på boghylderne hos manden stod lange rækker af helsebringende bøger, og hans udklip fra blade og aviser fyldte et halvt hundrede ringbind. Ikke noget med at ryge tobak, for hvis man røg, risikerede man at få kræft, kredsløbsforstyrrelser og andre væmmelige lidelser. Og han læste tykke bøger om, hvordan man skulle undgå at få mavesår og forstoppelse.
Han fortærede derfor store mængder klid, kålrabi og gulerødder, og tanken om den fantastiske helbredstilstand, han ville komme i, hensatte ham i kronisk, frydefuld ekstase, selv om han måtte gå på wc ti gange oftere end andre mennesker. Alkohol rørte han selvfølgelig heller aldrig, for det kunne vel ikke være meningen, at han skulle lade lever, nyrer og hjerne forkrøble af dette forfærdelige stads? Men sex kunne han vel nyde? Til at begynde med var det da også en af de få nydelser, han undte sig selv, og han boede sågar sammen med en pige en overgang. De havde det dejligt sammen, bortset fra, at hun hadede kålrabimos og klid, men foretrak røde bøffer og rødvin. Men ak! En dag gik det galt. Han læste i ugeskrift for læger, at der ved kønsakten blev overført millioner og atter millioner af bakterier. Og hvis man var rigtig uheldig, kunne man få de græsseligste kønssygdomme. Det var dråben, der fik gulerodsjuicen til at flyde over, og snart boede han alene, sundt, mejerigtigt og kaloriefattigt. Andre mennesker gik og havde dårlig samvittighed, fordi dellerne måske bobbede lidt for meget ud over livremmen, eller fordi de måtte snuppe sig en pibe tobak eller en smøg efter middagen, guffe et par flæskesvær i sig eller måske endog tillod sig at lave en småfed sovs af skyen. Den sunde mand havde den reneste samvittighed i verden. Aldrig var den grumset eller sort, når han om morgenen stillede sig foran spejlet og nød synet af sin sunde, økologiske krop. »Du er en god samfundsborger!« sagde spejlbilledet til ham, »du kommer aldrig til at ligge samfundet til last. Du er et eksempel, som burde følges af alle! Den gode samvittigheds tro væbner.« Hver morgen startede den sunde mand med at gurgle hals i en bakteriedræbende væske. Derefter drak han et supervitaminpræparat, og så gik det i hæsblæsende tempo hen ad skovstier og markveje. Efterhånden havde vores helt et så stort og veltrænet hjerte, at det næsten gik i stå, når han sad stille.
