Kroniken

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Av min tarm

I finere kredse er tarmskylninger blevet in. Andre vesterlændinge må sendes i egentlig tarmskole for at få styr på dette organ - hvis betydning vi ofte underkender. Kronikøren er mave-tarm-læge og -kirurg.

Kroniken
FOR ABONNENTER

De menneskelige organer har deres eget hierarki. Øverst rangerer hjernen, der styrer, bevidst eller ubevidst, alle kroppens systemer. Hjertet er den livsvigtige pumpe for blodet, der med alle sine bestanddele skal rundt til alle celler, inklusive transporten af den uundværlige ilt.

Ingen ilt uden lunger, der kan optage den og udånde den skadelige kuldioxid. Lever og nyrer er nødvendige til rensning af blodet og produktion af urin. Skelettet fra isse til tå beskytter de skrøbelige organer og tjener samtidig til fæste for muskler og led.

Nederst i hierarkiet kommer tarmen og allernederst, i bogstaveligste forstand, endetarmen med sin åbning, anus. I selskabslivet kan man godt tale med sin bordherre eller -dame om hjernen for ikke at tale om hjertet, men tarmen - nej! Det bringer associationer frem om (ildelugtende) affald og måske egne ubehagelige oplevelser. Man kan rime hjerte på smerte, men hvad skal man rime tarm på - barm? Det går bare ikke, tarmen er tabu.

Den normale fordøjelsesproces omfatter både mund, spiserør, mavesæk, lever, galdeblære og bugspytkirtel samt tyndtarmen, hvor opsugningen af næringsstoffer foregår. I tyktarmen opsuges vand, og de resterende faste bestanddele (faeces) føres ved peristaltiske bevægelser i tarmmuskulaturen til endetarmen og afføring.

Vi fødes med en bakteriefri tarmkanal, men så snart vi begynder at indtage noget, koloniseres der fra mund til anus med mange forskellige arter af bakterier. Sammensætningen af tarmbakterier er forskellig fra menneske til menneske, ca. en million til en milliard på en kvadratcentimeter slimhinde eller per gram afføring. Tarmbakterier forgærer ufordøjede føderester i tyktarmen med produktion af brint og ildelugtende metan og svovlgasser, der afgår som luft fra tarmen (flatus).

Hele tarmkanalens funktion styres på forskellig vis autonomt, det vil sige, uden at vi med vores vilje kan give beskeder til den. Heri indgår også en ikke klart defineret 'hjerne-tarm-akse', og alle kender sikkert til at have eksamensmave med hyppige toiletbesøg og ondt i maven eller til rejsemaven, hvor den går helt i stå, når vi kommer til fremmede lande, væk fra de vante omgivelser.

Historien viser, at mennesket altid har kæmpet med sin afføring. Ægyptisk lægekunst var således højt specialiseret, og ved hoffet var der både øjen-, tand- og mavelæger samt en særligt udvalgt, 'tarmåbningens hyrde'. At tilrettelægge et kongeligt klyster (lavement), så den rette forløsende effekt kunne indtræde, blev opfattet som en stor kunst. Et klyster, der altså er et lægemiddel, der sprøjtes ind igennem endetarmsåbningen, var også i høj kurs ved solkongens hof i Versailles.

Ludvig XIV kunne under et eneste måltid sætte fire tallerkener med forskellige supper til livs, derefter en fasan, en agerhøne, en tallerken med salat, to stykker skinke, en portion lammesteg med hvidløg og sovs, en tallerken med bagværk og dertil frugt og hårdkogte æg. Ifølge 'Journal de la Sante du Roi' (skrift om kongens sundhed) passede majestæten sit klyster med nærmest fanatisk alvor.

Hoflægen var således næsten daglig gæst i de kongelige gemakker med sin klystersprøjte, og slottet var i øvrigt møbleret på en sådan måde, at solkongen aldrig havde langt til det nærmeste sæde, hvor han kunne hengive sig til følgerne af et velmodtaget klyster, ofte flere gange daglig.

En inventarfortegnelse over Versailles viser, at der var 264 af disse vigtige stole på slottet, mange fyrsteligt betrukket med orientalske stoffer. Nogle af disse stole var sågar også tronstole, hvor ambassadører blev modtaget under en kongelig udtømning.

Forstoppelse, træg mave eller bare langsom tarmfunktion er en udbredt lidelse i industrisamfundet. De fleste mennesker vil nok have et toiletbesøg daglig, om morgenen, nærmest som en indarbejdet betinget refleks og praktisk, inden dagens arbejde begynder.

Men mange har også, i hvert fald i perioder, (for) langvarige ophold på toilettet med forskellig litteratur, hvor den første uheldige belastning af de nederste dele af tarmen kan tage sin begyndelse. Andre har i realiteten en grad af forstoppelse uden selv at være klar over det, en såkaldt skjult forstoppelse. De døjer med udspiling af maven og megen luft, indimellem smerter, kvalme, (sure) opstød, dårlig ånde, uoplagthed stigende til egentlig sygdomsfornemmelse, men kan i øvrigt - og det er værd at bemærke - have afføring daglig, måske endog ubesværet, fast eller tynd.

Man kalder det funktionel fækal retention, det vil sige en tilbageholdelse (ubevidst) af afføring i både højre- og venstresidige afsnit af tyktarmen (reservoirdannelse).

Det kan bedst afsløres ved en undersøgelse af passagetiden med røntgen. Der er altså tale om et tarmsystem, der er overfyldt med afføring, som kan medføre mange ubehagelige situationer i dagligdagen, f.eks. afføringstrang midt i frokosten med kollegerne eller midt under møder eller foredrag eller efter få huller og en række sving på golfbanen, hvor man må søge skoven.

Samtidig er det nok den hyppigste årsag til almindeligt ondt i maven, både hos børn og voksne, ligesom mange mennesker kan have haft trykkende ondt i højre side af maven i årevis, uden at der er fundet nogen forklaring. Ofte ligger der en permanent højresidig tyktarmsforstoppelse bag (et reservoir), der ikke i sig selv vil påvirke afføringsmønstret.

Ved den langt sjældnere kroniske forstoppelse er tyktarmen også fyldt helt op med afføring, men der vil kun være to eller færre toiletbesøg om ugen. Symptomerne har da ofte været til stede siden barneårene, men er sjældent blevet nærmere undersøgt og kan skyldes en medfødt længere tyktarm. Man ved fra udenlandske undersøgelser af patienter med kronisk forstoppelse, at tilstanden indebærer risici for udvikling af polypper, divertikler (udposninger) og cancer i tyktarmen.

Afføring er i sig selv skadelig for tarmslimhinden. Det er derfor en nærliggende tanke, at den skjulte forstoppelse også kunne ligge bag ved disse alvorlige lidelser i tyktarmen, idet den hyppigt findes i de samme afsnit, hvor også polypper, udposninger og svulsterne optræder. Således har tidligere epidemiologiske undersøgelser netop peget på en fælles årsag til disse tyktarmslidelser, ligesom det blev observeret, at de på det nærmeste ikke fandtes uden for vestlige civiliserede samfund.

Ligeledes blev det nærmest et dogme, at kræft i tyktarmen ikke fandtes i samfund, hvor der ikke forekom akut blindtarmsbetændelse. Undersøgelser synes samtidig også at vise en sammenhæng mellem tilbageholdelse af afføring i tyktarmen og øget forekomst af galdesten og hæmorider. Mere generelt kan man sige, at tyktarmen får slitage-fænomener i større grad end tarmafsnittene højere oppe i tarmkanalen, det vil sige tyndtarm, mavesæk og spiserør.

I bysamfund, f.eks. også i vores, har kosten i mange år været for fedtrig og fiberfattig, et forhold, der sammen med udtalt stillesiddende arbejde vil medføre en langsom tarmfunktion og dermed ophobning af afføring. For store madportioner, fedme og for lille væskeindtagelse forværrer tilstanden yderligere.

Den onde cirkel synes ikke at ende her, men mange (patienter) har jo således også forhøjet kolesterol, og dermed er der konneks til hjerte-kar-sygdomme, en anden stor gruppe af folkesygdomme. Andre er fortravlede og spiser og drikker intet særligt i dagens løb, og denne manglende stimulation af tarmkanalen fører til det samme resultat, manglende transport af fæces i tyktarmen.

Når tyktarmen bliver renset ud for sit indhold af afføring, vil de fleste opleve velvære, og dette er med til at støtte teorien om en 'selvforgiftning' (autointoxication), som nok ikke kan anses for at være videnskabeligt bevist, men dog beskrevet, og ikke mindst erfaret af mange patienter.

Af samme grund er udrensning et væsentligt element i forbindelse med ophold på kuranstalter og -bade. Selve udrensningen kan ske ved at drikke specielle midler, indtage tabletter eller dråber eller foregå som en skylning nedefra. I USA og nu også i Danmark findes der klinikker, der skyller tarmen med store væskemængder. Skal man tro ugebladene, er det gået hen og blevet et hit, som også filmstjerner er gået i gang med. Det er klart, at man vil få en her og nu-lettelse (symptomfrihed), men man kan jo nu ikke blive ren en gang for alle.

I løbet af relativt kort tid vil ny afføring opbygges igen i tarmen, og tarmskylning er således ikke nogen brugbar løsning for de fleste på sigt. Ikke desto mindre anvender rigtig mange mennesker afføringsmidler daglig, fordi de selv føler, at de har behov for det. Således sælges der her i landet mange ton afføringsmidler om året og et ukendt kvantum af afførende tedrikke. Derimod er det meget mere sjældent, at nogen må ty til solkongens klyster.

I Danmark foretages der cirka 8.000 operationer for akut blindtarmsbetændelse om året (i USA cirka 300.000), men ellers er operationer på tyktarmen sjældent nødvendige, medmindre der foreligger en cancer, eller der er et tarmstykke, der ikke kan fungere som følge af divertikler (udposninger) eller betændelse, der kan medføre en forsnævring.

Polypper kan fjernes med kikkert-kirurgisk teknik. Divertikler i tyktarmen kan perforere akut, og det vil øjeblikkelig medføre en bughindebetændelse. Der skal opereres så hurtigt som muligt, idet der principielt er tale om en livstruende tilstand. Det syge parti af tarmen vil blive fjernet, og tarmen ført ud som en kolostomi. Den kan senere ved en ny operation føres tilbage igen, så kontinuiteten genoprettes i tarmkanalen.

Nye epidemiologiske undersøgelser publiceret i The Lancet og senere i Ugeskrift for Læger har vist, at en øget daglig indtagelse af grønt og frugt virker forebyggende på forekomsten af polypper og cancer i tyktarmen, bl.a. ved at gøre passagetiden hurtigere (og derved modvirke den omtalte reservoirdannelse af afføring).

På linje hermed viser et eksempel fra hverdagen, at blandt syvendedagsadventister i USA, der er vegetarer, er hyppigheden af kræft i tyktarmen således langt mindre end i det omgivende samfund. For mange danskere vil det være en meget stor kostomlægning, og derfor vil det i mange tilfælde være nødvendigt med en gradvis overgang til en mere fiberholdig kost.

I denne fase vil det tit være en hjælp samtidig at indtage såkaldt peristaltikfremmende medicin. Hvad der er mave, og hvad der er tarm, er her principielt det samme, idet midlet virker fremmende på motorikken i hele tarmkanalen, lige fra spiserøret til endetarmen, og således letter funktionen.

I mere udtalte tilfælde er det nødvendigt, at diætister medvirker, og man kan her tale om en egentlig 'tarmskole', hvis formål er at genoptræne tarmens naturlige funktion.

Det er vist, at disse kombinerede behandlinger, der altså accelererer tarmens funktion, mindsker mave-tarm-klagerne signifikant, og det vil derfor også være vejen frem for den enkelte, ikke mindst når store dele af befolkningen har klager, der ofte er blevet betegnet som irritabel tyktarm.

Vil man passe på sin tarm, må man således spise ordentlig varieret kost efter de syv kostråd, der i sin moderne form repræsenterer en tilbagevenden i retning af urkosten, der bestod af magre pattedyr, fisk, nødder, rod- og bælgfrugter og nu også rigeligt med grønsager, altså bort fra de mange raffinerede fødevarer og færdige produkter, der generelt er rige på fedt, især det mættede fra husdyr og mælkeprodukter, og indeholder mange kulhydrater, bl.a. sukker.

Måltiderne skal også indtages med passende intervaller, og man bør drikke rigeligt med vand (inklusive nogen kaffe og te). Hver gang man drikker et glas vand, vil vandet, så snart det er nede i mavesækken, igangsætte en refleks, der også indebærer, at tyktarmen vil begynde sine motoriske bevægelser, det vil sige transportere afføringsprodukterne videre.

Sidst, men ikke mindst er det helt nødvendigt at få muskelapparatet i sving. Således bør man indbygge fysisk aktivitet mest muligt i sin hverdag, tage cyklen i stedet for bilen og trapper i stedet for elevatoren, stå af bussen et par stoppesteder, før man skulle etc. Men som et moderne menneske er det alligevel ikke nok. Der skal også egentlig træning til, hvor man får pulsen op og bliver forpustet, og musklerne skal styrkes.

Der er her mange muligheder, enten ved selvtræning, i fitnesscentre eller som aktiv sportsudøver. Hvis man hører til den halvdel af befolkningen, der ikke motionerer, bør man lægge en plan for at komme i gang. I den del af verden, vi bor i, er det således helt nødvendigt at motionere fra vugge til grav.

Den hierarkiske struktur for de menneskelige organer, som beskrevet indledningsvis, kan altså ikke mere opretholdes. Ikke blot er tarmens funktion i sig selv afgørende for den enkeltes velvære eller ubehag, men funktionen er også afgørende for tarmens egen og andre organers fremtid, det vil sige risiko for sygdom - så pas på den!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden