Succes. Både anmelderne og folk, der normalt holder sig langt væk fra litteratur, er helt 'fra sig' af begejstring over 41-årige Knausgårds 'Min Kamp'.
Foto: PR-FOTO/Jyllands Posten

Succes. Både anmelderne og folk, der normalt holder sig langt væk fra litteratur, er helt 'fra sig' af begejstring over 41-årige Knausgårds 'Min Kamp'.

Kroniken

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Balladen om Karl Ove

Et selvbiografisk kæmpeværk har vakt sensation og misundelse i Norge

Kroniken
FOR ABONNENTER

Her i Norge er navnet Knausgård alle vegne; i alle aviser og på alles læber. Når man møder en ven eller bekendt, er deres tanker et andet sted. De hører ikke efter, hvad man siger, de tænker bare på Karl Ove Knausgårds romanværk ’Min Kamp’, og man behøver ikke vente længe, før spørgsmålet kommer: »Har du læst Knausgård?«’ Eller Karl Ove’ som kvinderne siger med forelskelse i stemmen.

Det er ingen overdrivelse. Kvinderne er virkelig forelskede, og mændene opfører sig, som om de endelig har fået en ven, der forstår dem. Både anmelderne og folk, der normalt holder sig langt væk fra litteratur, er helt ’fra sig’ af begejstring over 41-årige Knausgårds ’Min Kamp’, hvor han over tre bind og næsten femten hundrede sider beskriver sit nuværende liv som familiefar i Malmø og sin opvækst i Kristiansand med en alkoholiseret og tyrannisk far. Og det er kun begyndelsen. De tre første bind udkom i løbet af efteråret, og der kommer tre bind til i løbet af foråret 2010, så romanværket i omfang når op på mindst 2.500 sider.

Alle taler om Knausgårds endnu ikke færdiggjorte romanværk, som om det har fået dem til at se lyset, og som man kunne læse i Carsten Andersens artikel i Politiken 13. januar, blev det til sidst for meget for forfatteren Jan Kjærstad. I en kronik i Aftenposten 7. januar skrev han, at kritikerne var blinde over for værkets svagheder, fordi de lå med næsen i gruset, og dagen efter skrev alle aviser, at han bare var misundelig. Siden er der ikke gået en dag uden en kronik om Knausgård i de norske aviser.
En kønsforsker mener, at han fortjener nobelprisen, en litteraturprofessor, at både kritikerne og forskerne mangler ord for den type roman, Knausgård har skabt, en moralfilosof taler om hovedpersonens kamp som et nådesløst kald og sammenligner Karl Ove med selveste Kristus.

Og mens al denne virak finder sted, sidder forfatteren i Malmø og skriver, som om det gjaldt livet. Ti tryksider om dagen! I en mail til avisen Morgenbladet 15. januar fortæller Knausgård, at han netop har afleveret fjerde bind til forlaget og nu har isoleret sig for at skrive det femte. Med klædelig beskedenhed udtaler han, at han troede, han havde skabt »noe omvendt spektakulært, et næsten søvndyssende realistisk projekt«. I stedet blev værket det mest omtalte i nyere tid, og værket kommer også til at handle om sin egen tilblivelse og modtagelse, og anmelderne ved ikke, om de kommer til at optræde i bøgerne, og læserne ved ikke, om han kommer i mål med projektet, så alle venter i spænding på de tre næste bind, som var Knausgård en moderne tids Nansen på vej over indlandsisen.

Anmeldernes våde drøm
I en så feststemt atmosfære var det både modigt og dumdristigt af Kjærstad at gå ud i Aftenposten og spørge, om kejser Knausgård nu også havde tøj på. Til Politiken udtalte Kjærstad efterfølgende, at det slet ikke var hans intention: »Jeg mener, han har tøj på, men at han måske ikke er kejseren, og at tøjet er meget mere almindeligt, end mange anmeldere synes«. Og fem dage senere havde Kjærstad endnu en kronik i Aftenposten, hvor han under titlen ’Grus og diamanter’ skrev, at man fratager forfattere muligheden for at deltage i debatter, hvis ethvert forsøg på at kritisere samtidens litteraturformidling bliver stemplet som et udslag af misundelse.

Det har Kjærstad fuldkommen ret i. Men når han siger til Politiken, at Knausgård er enhver anmelders våde drøm, fordi han rammer alle de rigtige motiver og tankesystemer, kan man ikke lade være med at tænke, at den modtagelse, Knausgårds værk har fået, er enhver forfatters våde drøm. Og hvis Kjærstad ikke allerede havde kritiseret Knausgård for at have en freudiansk verdensanskuelse, kunne man næsten tro, at der var tale om god gammeldags freudiansk projektion fra Kjærstads side, for hvilken forfatter drømmer ikke om at modtage læsernes kærlighed og hyldest samtidig med, at anmelderne sammenligner deres værk med Ibsen og Hamsun og Proust!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce