Kan I huske dengang i 50’erne, da vi alle sammen gik i fitnesscentre en gang om dagen, løb rundt i villakvartererne og i alt fald løb to til tre maratonløb om året – og hvor kun få af os var overvægtige?
Eller husker jeg galt? Var der slet ikke fitnesscentre dengang, og var det at løbe ikke rigtigt kommet på mode endnu? Vi drak vist også sødmælk og spiste smør? Men hvis det nu ikke var fitnesscentrene og løbeturene, der forsvandt, samtidig med at fedmen tiltog, hvorfor er budskabet så, at vi skal i gang med alle disse fysiske udfoldelser som svar på udviklingen i overvægt og type 2-diabetes? Samtidig med at vi skal spise fedtfattige produkter? Har vi fat i den gale ende?
Forebyggelsesdebatten bærer i disse år præg af motions- og kost-’mafiaer’, som hver især konkurrerer om at udstille overvægtige mennesker og piske dem gennem netop deres patentløsning på al dårligdom. Fri os dog for ’By på skrump’ og ’KRAM-busser’, og lad os i stedet komme det spadestik dybere, der kan hjælpe med til mere varige forbedringer af folkesundheden.
Det drejer sig om at forstå, hvorfor folkesundheden er nået dertil, hvor den er, og så handle på denne viden. For det er vel ikke sådan, at det enkelte menneske har sagt til sig selv: Nu vil jeg leve rigtig usundt og blive tyk, få sukkersyge og hjertesygdom og dermed bidrage til den dårlige middellevetid i Danmark? Kunne det være helt andre mekanismer, som har ført os ud i den situation, vi ser i dag?
Kunne det i stedet for dreje sig om små, langsomme ændringer i samfundet gennem de sidste mange år? Det virker jo højst besynderligt, at de nyligt offentliggjorte sundhedsprofiler viser, at langt hovedparten gerne vil tabe sig, gerne vil spise sundere og gerne vil bevæge sig mere. Hvad forhindrer dem? Har samfundsstrukturen gjort ’de usunde valg til de nemme valg’, og skal det enkelte menneske kæmpe mod denne struktur i hverdagen?
Så lad os smutte tilbage i 50’erne og kort prøve at se, hvad der er forsvundet frem til i dag, og hvad der er kommet til. To ting springer i øjnene: Den daglige helt almindelige brug af muskler i form af at stå, gå og cykle er, om ikke forsvundet, så voldsomt reduceret. Vi sidder ned som aldrig før. To sundhedsprofiler fra region Hovedstaden med tre års mellemrum viser oven i købet en stigning i antallet af timer, vi sidder ned – både på arbejde og i fritiden.
Forskningen inden for området bliver tydeligere og tydeligere: Når vi ikke bruger de store muskler i benene, går det galt, så jo flere timer vi sidder ved fjernsynet og computeren, jo tykkere bliver vi – og her nytter det ikke noget blot at løbe den halve time om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler – det kompenserer ikke for de mange timer, vi sidder stille.
Den seneste forskning tyder også på, at det hjælper, blot vi rejser os op et par minutter med korte mellemrum. Pludselig begynder pengene at passe: Det var ikke fitnesscentrene eller løbeturene, der forsvandt – det var jo den daglige bevægelse. Så det er vel den, vi skal have tilbage?
Den anden ting, der springer i øjnene, er de flydende kalorier – aldrig har vi indtaget så meget sodavand som nu. Det er nemt at få ned – det skal ikke engang tygges – og der er masser af kalorier i det.
Vi har muligvis reduceret fedtet, men her er det vigtigt at gøre sig klart, at mens sukker – i form af raffineret sukker f.eks. i sodavand – er komplet unødvendigt for livets opretholdelse, så skal vi have fedt i maden – det skal blot ikke overdrives.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar