0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vore piger i skønhedsburka

Vi spærrer også vores piger inde – ikke i en burka, men i et påtvunget og farligt skønhedsideal. Hvornår begynder vi at sige fra?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DRESLING JENS
Foto: DRESLING JENS
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Min datter på ti år skrev for nogle uger siden en topti over de mest kedelige ting, som børn oplever.

Ud over at blive tvunget af sin mor og mormor til at opleve det historiske øjeblik på tv, hvor Barack Obama holdt sin indsættelsestale og tvunget til at nyde smukke udsigter på bilture, var det faktum, at hun skal gå i karbad mindst to gange om ugen en klar topper på hitlisten.

Hun gad heller ikke tage glimmertøj på til discofesten på skolen sidste uge. Efter lange forhandlinger kom vi frem til et ekstraordinært karbad, en ren hættetrøje og slidte jeans.

Men når jeg kigger mig om, bliver jeg bekymret. Hvad i alverden er det, vi byder vores piger? Måske vi skulle bruge lidt mindre energi på at begrænse andre kulturers brug af tørklæder og klædedragter og kigge mere på vores egen kulturelle tvang: den burka af skønhedskrav, som vores unge piger hylles ind i, så snart de træder det første skridt ud af barndommen.

Wikipedia fortæller om burkaen, at det er en ikkegennemsigtig, altdækkende klædningsgenstand, båret af mange muslimske kvinder. En burka dækker hele kroppen og omfatter et lille netgardin til bærerens øjne. Muslimske kvinder, der bærer burka, gør det på grund af en streng fortolkning af hijab, det islamiske påbud om beskedenhed.

Vores egen skønhedsburka er et lige så strengt påbud – et påbud om, at det perfekte er vejen til accept og selvværd. Skønhed er noget, man kan købe sig til, sulte sig til og blive opereret til. I dag er skønhed ikke et udslag af naturens tilfældige lune, som begunstiger de få. Det perfekte udseende er et påbud. Det gælder alle. Og man er selv ansvarlig for at skabe det.

Hvis en afghansk kvinde smider burkaen, bliver hun udstødt af sit fællesskab. Hvis vores unge kvinder ikke gider se perfekte ud, sender forbillederne i medier, film og popkultur samme budskab: Hvis du vælger skønhed fra, er du dømt ud i yderkanten af fællesskabet.

Vi skal naturligvis ikke til at flytte sympatien for den uhyggelige undertrykkelse af kvinder, der foregår nogle steder i den tredje verden. Blot blive bedre til at se vores egne tabuer. Vi kritiserer de andres restriktioner, og vi er nærmest blinde for vores egne og den form for ekstremisme, der langsomt har sneget sig ind i vores kultur.

Bare stigningen i antallet af unge danske kvinder, der har spiseforstyrrelser, er blevet motionsafhængige og har selvskadende adfærd og selvmordstanker, giver stof til alvorlig eftertanke.

Undersøgelser foretaget af Center for Selvmordsforskning blandt danske skoleelever viser, at knap 17 procent af pigerne har forsøgt at skade sig selv en eller flere gange. ’Selvskade’ er handlinger, hvor man med vilje skærer, snitter eller brænder sig eller indtager piller i forventning om at gøre skade på sig selv uden at dø. Flertallet af de unge, som har skadet sig selv, har gjort det hjemme, alene og uden at være påvirket af alkohol eller narkotika.

Selvskade, og især gentagen selvskade, er forbundet med øget risiko for selvmordsforsøg. Siden 1991 er der registreret et stigende antal selvmordsforsøg blandt de 15-19-årige piger i Danmark. Selvmordsforsøg er således fire gange så hyppigt for piger som for drenge i gruppen af 15-19-årige. Desuden er hver femte pige i risikogruppen for at få en spiseforstyrrelse – en sygdom, der netop handler om perfektionisme og dårligt selvværd.

En veninde med en helt almindelig sund og køn datter på 12 år fortalte mig følgende historie. Datteren kom glad hjem og berettede, at hun havde hørt om alle tiders slankekur fra nogle andre piger på skolen: »Mor, man går bare ud på toilettet og stikker fingeren i halsen, når man har spist, så tager man ikke på. Er det ikke smart?«. Pigen har fået hofter, lår og bryster. Det er hun bekymret over, fortæller hendes mor, der har samme skikkelse, dvs. et naturligt og sundt ottetal. »Men min datter vil i hvert fald ikke se ud som mig«.

Senere var jeg sammen med en anden mor fra den veluddannede middelklasse. Hun beskrev, hvordan hendes datter bruger mange penge på dyre tasker, Burberryfrakker, mærketøj og barberer sine kønshår væk, fordi »det gør alle de andre på skolen«.

Moderen fortalte, at hun – selv om hun var rystet – blot lyttede lige så stille til datterens betroelser. »For hvis jeg siger min mening, vil hun ikke komme til mig igen. Så lukker de bare af, og man får ikke noget at vide«.

Da jeg et par uger efter tilfældigt mødte datteren, kunne jeg næsten ikke genkende hende. Det var et par år siden, vi sidst havde set hinanden. Pigen lignede en erfaren og sofistikeret voksen dame med tung øjenmakeup, sexet tøj og langt stylet hår. Hun er kun 14 år.

Unge kvinder vokser op med kvindelige forbilleder, der er superlange, supertynde, har store bryster og langt hår – måske hjulpet af henholdsvis silikone og hair extentions. Sådan ser popsangerne, modellerne og skuespillerne ud. Og sådan vil pigerne også gerne se ud. Selv mange små pigers dukker har det udseende. F.eks. Barbie og Bratz, hvor de sidste ligner teenageprostituerede med minishorts, plateaustøvler, sorte sminkeøjne og dumme trutmunde.

Vi står lige midt i en fedmeepidemi, der er en reel trussel mod sundheden i den vestlige verden. I dag bliver der f.eks. publiceret flere forskningsartikler om fedme end om kræft. Sådan var det ikke for få år siden. Epidemien betyder, at snak om at motionere og spise grønt og groft er yderst relevant for unge.

Men fedmeepidemien har en bagside for pigerne. Det er blevet legitimt at kritisere kroppe og sammenkæde dårlige egenskaber med vægt. Skurke i film for ti og tyve år siden lignede datidens fjendebilleder.

Under den kolde krig var det russere, og tidligere mennesker med mørk lød. I dag er skurke i film ofte identiske med tidens store trussel: De onde er blevet overvægtige. Se f.eks. på Harry Potters plejefamilie. De er usympatiske og småborgerlige, og så er de selvfølgelig for tykke. Signalet er tydeligt, de har bare ikke styr på livet.

Det fornuftige fokus på sundhed og vægt har desværre gjort det tilladt at nedgøre naturlige kropstyper, der ikke lever op til det urealistiske ideal. Den mest eftertragtede kropsform for unge kvinder er at være supertynd kombineret med store bryster. Men prøv engang at tælle, hvor mange eliteløbere der har en stor barm! Da det meste af et naturligt bryst består af fedtvæv, er denne kombination ganske enkelt urealistisk.

Den amerikanske psykolog Ann Kearney-Cooke fra Columbia University i USA udtrykker det sådan her: »Popkulturen glorificerer supertynde, storbarmede kvinder. Det er en unaturlig kropstype, som nærmest ikke er mulig uden kirurgiske indgreb«.

Hun har i en årrække studeret piger og deres kropsopfattelse. I disse år er hun med i et ekspertpanel for sæbemærket Doves fond, der støtter forskning og tiltag, som kan forbedre unge kvinders selvværd. Dove er kendt for Campaign for Real Beauty, der gør op med det perfektionistiske ideal.

Ann Kearney-Cooke er bekymret over det stigende antal unge kvinder, der får lavet fedtsugninger og brystimplantater. Da Washington Post interviewede hende i 2004, fik hun kastet lys på de