Danske forfatteres elendige økonomiske vilkår er sådan et nogen-burde-gøre-noget-problem. Alle ved, at den er gal. Og der er ikke sket noget i årtier. Bortset fra at det er blevet værre, mens resten af samfundet har oplevet stigende velstand.
Konsekvensen af den elendighed er færre og dårligere bøger. Og det er bestemt ikke at spøge med: Forfatterne er dem, der arbejder bedst og mest ambitiøst med sproget og vores samtid anno 2014. Vil vi leve i en verden uden en god udvikling og anvendelse af vores sprog? Nej, vel?
Kunne vi som læsere og kernelæsere, ikke være relativt ligeglade med den situation? Vi har jo rigeligt med bøger at vælge imellem alligevel. Nej, det kan vi ikke. Siden økonomien i at skabe virkeligt ambitiøs prosa og lyrik er så skidt, får vi korte forfatterskaber, som brænder ud efter en til fem bøger.
De kan være præget af, at forfatterne har for begrænsede muligheder for at arbejde med sproget og researche; der er for få virkelig gode bøger om livets senere faser og måske også rigeligt mange om at forsøge at finde mening i et marginaliseret liv i randen af samfundet.Heldigvis sker der noget.
Ændringerne er på vej. Ikke fra de etablerede systemer, men fra de unge forfattere, nystartede forlag, aktører fra andre brancher og kunstarter. Lavere omkostninger ved bogproduktion, elektronisk udgivelse og nye teknologiske muligheder for læserinvolvering giver muligheder.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar