For længe siden var der en nisse, som ikke kunne tåle at være nisse. Nissen fik simpelthen udslæt. Ting bliver aldrig opdaget i tide, hverken dengang eller nu, så der gik mange år, hvor nissen sad på loftet af diverse bygninger og kradsede sig selv.
I begyndelsen slog nissen det hen. På den anden side var det også rart at røre lidt hist og pist, da ingen andre nærmede sig nissen af egen frivillig kraft. Nissen var jo rød! Og man tænkte derfor sit. Og havde med snusfornuftige læse- og dykkerbriller set diverse udsendelser i tv og på de sociale gabestokke, hvor nisser i den grad var blevet udhængt som noget, der kun lokkede naboens børn til fadet. Modeskriget i disse år var ellers mere eller mindre ægte kærlighed, der dog var kraftigt sæsonbetonet.
