En rask teologisk debat er man aldrig gået af vejen for i folkekirken. Det hører med til troen, at der er noget at udforske og noget at spørge videre om. Det menneske, der er optaget af sandheden ved godt, at den, der søger sandhed også åbner for en mængde spørgsmål.
Trosbekendelserne er ikke hold-kæft-bolcher. Det er kirkens dogmer heller ikke. Det er alt sammen proklamationer, og de skal tolkes. Man kunne også kalde det vinduer ind til den kommende verden. De kræver en tro, der vil fortolke og engagere sig. Når vi i teologien og kirken hævder traditionen som vigtig, er det ikke fordi vi længes efter en uforanderlig identitet. Tværtimod vil vi gerne tænke utopisk, fordi vi er ved at udvikle en identitet. Vi er dem, der med vores tro er ved at blive noget andet.
