Ved befrielsen i 1945 blev der arresteret og interneret godt 40.000 mennesker. Senere blev 13.521 af disse dømt efter straffelovstillæget af 1. juni 1945, loven med tilbagevirkende kraft.

Hovedbegrundelsen for at internere så mange var fra modstandsbevægelsens side, at man ville undgå ’de lange knives nat’, som man bl.a. så i Italien og Frankrig, hvor mange tusinde kollaboratører eller formodede sådanne blev likvideret i krigens sidste måneder og efter den tyske kapitulation. Interneringerne i Danmark skulle således fungere som en slags beskyttelse af dem, der var mistænkt for ’nationalt uværdig optræden’. Ved at internere dem beskyttede man dem mod hobens vrede eller modstandsgrupper, der måske ville tage loven i egen hånd.