Lyt til artiklen
Jeg holdt min fars hånd, da han døde, efter at han havde takket nej til kemobehandling mod den kræft, der havde overtaget hele hans krop.
Oplevelsen af min fars død var en gave, der betød to ting. For det første beviste det, at jeg var stærk nok til at sidde hos nogen, der var ved at dø, og for det andet blev jeg klar over, at jeg havde mere at lære om dødsprocessen. Jeg vil være med til at nedbryde det tabu, der omgærder det overhovedet at tale om døden. Derfor meldte jeg mig som frivillig på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg, og ved at omgås døende patienter og deres pårørende kom jeg et skridt nærmere en forståelse af døden.
