»Hun kom, meget meget gammel, forfærdelig skrøbelig, smukt påklædt; hun blev ført hen til en renæssancestol af en slags, fik noget vin, og så begyndte hun, uden skyggen af manuskript, at fortælle historier, næsten ord for ord som de findes på tryk. Publikum, alle meget unge mennesker, var overvældet … Hun var som et genfærd fra gud ved hvor og hvornår. Og endda mere overbevisende end på skrift. Også: a great lady«.
Den gamle dame er Isak Dinesen, sådan som den tyskamerikanske filosof Hannah Arendt husker hende. Dinesen/Blixen var i de første måneder af 1959 på sin første og eneste rejse til USA, hvor hun blev modtaget – og optrådte – som en verdensstjerne. Arendt overværede hendes performance i et af datidens mest fashionable kultursteder i New York, The Poetry Center i Ymha.
