Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
hovedfigur. I Tom Buk-Swientys biografi indtager Wilhelm Dinesen hovedrollen i sit eget liv og er ikke længere mest kendt som Karens far.
Foto: Jacob Ehrbahn

hovedfigur. I Tom Buk-Swientys biografi indtager Wilhelm Dinesen hovedrollen i sit eget liv og er ikke længere mest kendt som Karens far.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatteren til Wilhelm Dinesen-biografi kan researche solen sort

Tom Buk-Swienty er indstillet til Politikens Litteraturpris for sit omfattende værk.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skal meget til at gøre hæderlige kolleger til tyveknægte, men med andet bind af biografien om kaptajn Dinesen ’Til døden os skiller’ liggende fremme blev fristelsen for stor, og væk var 500-siders værket fra redaktionen.

Man er da også nødt til at ty til det skrevne værk, hvis man vil vide alt om Wilhelm Dinesens eventyrlige liv, for en tv-serie er der endnu ikke udsigt til. Hverken med eller uden Ole Bornedal.

»Til sådan en film skal du have dobbelt så stort et budget som til ’1864’, og så også lige brænde Paris ned ...«, siger Tom Buk-Swienty.

Forfatteren, om hvem man siger, at han ikke kan se en tangent uden at gå ud ad den, er kendt for at sætte tænderne i en historisk begivenhed eller person og bide, til det knaser.

Sådan blev det også denne gang, hvor Buk-Swienty slutter sine to bind med en nyhed og en afsløring, som vi af hensyn til nye læsere ikke skal røbe alt for meget om her ...

På jern og blodkur

Velkendt er det for de fleste, at Dinesen som yngste danske officer deltog i Slaget ved Dybbøl i 1864. Derefter var han med i Den Fransk-tyske Krig 1870-71, den franske borgerkrig, Pariserkommunen, i 1871 og Den Russisk-tyrkiske Krig i 1877-78.

Med det, man i dag ville kalde posttraumatisk stress, rejser han fra krig til krig på en »jern- og blodkur«, som han selv kaldte det.

Ud i de amerikanske skove rejste Dinesen også, så forfatteren kom viden om i sin research, for: »Det er en spilleregel for det, jeg laver, at jeg skal have været alle steder, hvor min person var. Det har været en rejse ind på danske herregårde, til Paris og Dinesens flugtrute gennem Frankrig. Og langt ind i Wisconsin, hvor han boede hos indianerne og fik datteren Lille Glædesbylt, og hvor hans hytte stadig står! Det eneste, der er lidt anderledes, er, at der ikke lå et kasino lige overfor, dengang han boede der«.

Blåøjede indianere

Wilhelm Dinesens nærmeste indianske efterkommer døde i 1990’erne, så ham har Buk-Swienty ikke mødt, og der bliver sporet faktisk koldt: »Men der er beskrivelser af, at der var de her blå øjne i den her indianske familie«.

Den stærkeste oplevelse i hælene på Dinesen var nok rejsen til Bulgarien over Istanbul (Konstantinopel, som byen hed, da Dinesen var der i 1877): »Dinesen er jo på en eller anden måde gået i stykker, og han har den her idé om, at han bliver nødt til at gå i krig for at hele sig selv. Han må på en jern- og blodkur, som han kalder det. Og det var først, da jeg så landskaberne for denne grusomme krig, som tyrkerne førte i Bulgarien, at jeg forstod hans obskure breve hjem«, siger Tom Buk-Swienty.

Selvmordet

Velkendt er det, at Wilhelm Dinesens liv ender i 1895, da han under mystiske omstændigheder hænger sig selv på et pensionat i København.

På det tidspunkt synes alt ellers at gå ham godt, han er en anerkendt forfatter og kendt og beundret som den glansfulde kaptajn. Han efterlader sig sin højtelskede kone, Ingeborg, og fem børn på Rungstedlund.

Karen Blixen er på det tidspunkt 10 år gammel. Men hvad det var, der skubbede den i forvejen skrøbelige Dinesen ud over kanten, har man ikke vidst. Og det er det, Buk-Swienty nu mener, at han ved.

LÆS ANMELDELSEN AF ANDET BIND

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en fuldkommen ny teori, som jeg fandt frem til efter års arbejde. Jeg arbejder med store opslagstavler, et storyboard over historien, og når man får historien op med både billeder og datoer, ser man pludselig nogle sammenhænge, man ikke har set tidligere. Det er lidt ligesom opklaringen af en forbrydelse. Og så sker det, måske en gang hvert andet-tredje år, at jeg pludselig får den der kæmpe ahaoplevelse, og så får man en writers high«.

Et brev fra et dødsbo

’Den rygende pistol’ var et brev, Buk-Swienty fandt i arkivalierne, og som ingen før havde beskæftiget sig med.

»Brevet stammer fra et dødsbo og udenpå stod, at det skulle gemmes »for alle tilfældes skyld«. Jeg havde kendt til det i lang tid og havde syntes, det var mærkeligt, men da jeg mange år senere opdagede, hvem der havde haft med brevet at gøre, fik jeg en ahaoplevelse og tænkte at holy moley, nu har jeg det. Nu har jeg simpelthen opdaget, hvad det er, der er sket«.

Og hvad gør han, når han har sådan et gennembrud?

»I sådan situation hopper jeg lidt rundt, og hvis jeg kunne, havde jeg slået et par vejrmøller. Og så ringer jeg straks til min redaktør og siger, at nu ved jeg, hvorfor kaptajnen gjorde det!«.

Wilhelm Dinesen er blevet kaldt mange ting: et særdeles lyst hoved, en gentleman, en fusentast. Du, som kender ham, hvordan var han?

»HA. Jeg har sat 1.000 sider på ham. Men jeg ser ham først og fremmest som eventyrer. I ordets bedste forstand. Han er en mand, der søger det intense i livet og kommer til live i farefulde øjeblikke. Eventyrer, kriger, poet og elsker«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Går uden om Karen for nu

Hvordan orker man at være i selskab med Dinesen i så mange år, i researchen, skrivningen og nu til de mange foredrag, som han har holdt siden udgivelsen?

»Det, der fascinerer mig ved ham er, at han er øjenvidne til historien på første parket – he walked the talk. Og så er det et interessant studie af et menneske i en brydningstid. Fra romantikken ind i en højt industrialiseret verden. Det har han svært ved, og det er vi jo mange, der har, også i dag ... Hvordan finder man sig til rette som menneske i det moderne samfund, når man er et produkt af verden af i går og også hylder de gamle værdier? Det er et stadig relevant og aktuelt spørgsmål«, siger Tom Buk-Swienty og lyder stadig toptændt på den slægtskrønike, som han i sin næste biografi vil tage videre til Wilhelm Dinesens søn Thomas, der var med i Første Verdenskrig, »fordi han ville bevise sig over for sin afdøde far«.

Bifigurerne i Karen Blixens liv er blevet til hovedpersoner. Karen selv går han foreløbig uden om som den varme grød.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden