For 30 år siden var jeg for første gang i Kina.
Året var 1980, kulturrevolutionen var forbi, og opgøret med firebanden (med formand Maos enke i spidsen) endelig afsluttet. Men de kinesiske myndigheder havde endnu ikke i større omfang åbnet for den personlige forbindelse med den vestlige verden. Nu skulle der være en ny bølge af kontakt, og min daværende mand, Svend Auken, var som arbejdsminister inviteret til Kina med en lille flok af interesserede partnere – ikke forretningsforbindelser, men først og fremmest journalister, venner og embedsmænd. Der var for eksempel Svends første departementschef, Jens Wandall (nu død for længe siden), der var den unge Henrik Hassenkam (død i år), og der var daværende chefredaktør på Weekendavisen, Frank Esmann, og daværende chefredaktør på Politiken, Agner Ahm.
