Lyt til artiklen
Stauning sad på den anden side af skrivebordet på sit kontor og betragtede Scavenius gennem sine runde briller. »Jeg ved godt«, sukkede den gamle, mens han lænede sig frem med albuerne på bordet og foldede hænderne, »at De har sagt nej før«.
Scavenius så ned over statsministerens bord, der var læsset med papirbunker, bøger, et virvar af avisudklip, visitkort og et par telefoner, mens hans pressede læberne sammen. »Selvfølgelig forstår jeg Deres tvivl«, hørte han Stauning fortsætte. »Der er jo ikke nogen, der ved, hvordan krigen ender«.
