0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Danmark har brug for Dem, Erik Scavenius«

I ekkoet af besværgelsen ’Aldrig mere 9. april’ opstod der et had til den mand, som ledede regeringen under besættelsen. I begyndelsen af krigen var det Stauning, kongen og de politiske ledere, der overtalte Scavenius.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Polfoto
Foto: Polfoto

Bekymring. Alvoren sitrer på billedet af den samlingsregering, som blev til efter besættelsen, og hvor Thorvald Stauning og Erik Scavenius, var hhv. statsminister og udenrigsminister.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Stauning sad på den anden side af skrivebordet på sit kontor og betragtede Scavenius gennem sine runde briller. »Jeg ved godt«, sukkede den gamle, mens han lænede sig frem med albuerne på bordet og foldede hænderne, »at De har sagt nej før«.

Scavenius så ned over statsministerens bord, der var læsset med papirbunker, bøger, et virvar af avisudklip, visitkort og et par telefoner, mens hans pressede læberne sammen. »Selvfølgelig forstår jeg Deres tvivl«, hørte han Stauning fortsætte. »Der er jo ikke nogen, der ved, hvordan krigen ender«.

Scavenius blev ved med at se på den nærmeste stabel papirer. Der var mange, som mente, at denne krig ville blive mere rædselsfuld end den store krig. Det troede han ikke på; denne her larmede bare mere, end den anden havde gjort. Men Tyskland havde underlagt sig det meste af Europa på mindre end 1 år, nu også Frankrig. Det var derfor, han sad her nu, for nu skærpedes kravene om tilpasning – og han selv var ikke i tvivl om, hvordan krigen ville ende.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden