Jeg ser dem stå der, ligesom på en række – en tåget masse af kroppe, en farveløs masse.
Men når jeg fokuserer mit blik, er der pludselig mange farver. Og forskellige farver. Det er mennesker, der er vidt forskellige, men som af en eller anden grund har blikket rettet den samme vej. Håbefulde blikke? Ja, nogle. Men også angstfyldte, udslukte og trodsige. Og også nogle viljestærke.




























