Lyt til artiklen
Vi har i de seneste par årtier fået en ny planlægningskultur i København: en bizar blandingsmodel af nyliberalisme og socialdemokratisme. Den har rødder i 1990’ernes kursskifte, da byen var i krise, og enhver vej til vækst i byggeriet blev afprøvet. Med god grund. Men siden er denne undtagelsestilstand desværre blevet normaltilstanden.
Den desperate politik viser sig i en form for boligfanatisme, som nu udspiller sig i kampen om fremtiden for et åndehul mellem Vesterbrogade og Enghavevej på Vesterbro. Her vil det politiske flertal rydde en nedslidt, men identitetsbærende karré med kreative fag og værksteder til fordel for nye dyre lejligheder.
