Kronik afMinna Grooss

radiovært og musiker

På den anden side af Lesbos

Lyt til artiklen

Mytilini er renere end nogensinde. De sidste rester af flygtningestrømmens efterladenskaber er for længst væk, og nu venter øen bare på turisterne. Men de kommer ikke i år. Billederne af de orange gummibåde med druknede håb i strædet mellem Europas usynlige grænse og Lilleasien, er stadig prentet ind på nethinden af de fleste. Det er derfor, turisterne bliver væk. Men det er ikke grækerne, der skal bære ansvaret for Europas svigtende integration på deres i forvejen hårdt prøvede skuldre.

Lesbos er tre gange så stor som Bornholm med bjerge. Mod øst ligger hovedbyen Mytilini, og 60 kilometer mod nord den pittoreske by Molivos. Det var mellem de to byer, at slaget stod sidste år, og strømmen af flygtninge for alvor tog til. Resten af øen var i princippet uberørt af situationen. Som hvis svenskerne begyndte at flygte over sundet til Helsingør og gå til København. Men det glemte pressen at fortælle. Det glemmer pressen altid, for de går kun efter katastroferne og kaster et par få solstrålehistorier ind hist og pist, som er undtagelsen, der bekræfter reglen eller, i det her tilfælde, katastrofen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her