For to årtier siden stødte jeg på Rumi. Det var i USA, hvor oversættelser af denne middelalderlige digter var ved at blive ganske udbredt. Det er fortsat lige siden, så Rumi nu er den mest publicerede digter i Nordamerika og måske på verdensplan. Dermed er Rumi-bølgen blevet en slags fortsættelse af 1960’ernes interesse for den libanesiske digter Kahlil Gibran, hvis bog ’Profeten’ stadig er blandt verdens mest solgte digtsamlinger.
Både Gibrans og Rumis digte handler om visdom og selverkendelse. Om hvorfor vi er her. Om hvordan man finder en glæde og forståelse af livet, der naturligt udspringer af eksistensen selv. Rumi var perser, Gibran araber.


























