I 1993 offentliggjorde undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) regeringens plan Uddannelse til Alle. Jensen var som de fleste af sine forgængere i anden halvdel af det 20. århundrede optaget af livet for de tusindvis af unge, der ikke fik fodfæste i arbejdslivet eller gennemførte uddannelse i tilstrækkelig grad.
Uddannelse til Alle var både drevet af et økonomisk blik på de omkostninger, der følger med passiv forsørgelse, og af en mere moralsk forankret omsorg for at fremme de unges selvhjulpenhed, så de kunne deltage i livets mange sammenhænge og forsørge sig selv. Det var både den økonomisk ansvarlige minister og læreren med kridt på fingrene og de frie skolers blod i årerne, der fremlagde redegørelsen for Folketinget.




























