0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blixen og Tizian

Træd et skridt tilbage, knib øjnene sammen og betragt kunstværket på ny. Sådan gjorde forfatteren Karen Blixen, og sådan gjorde maleren Tizian.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Træd et skridt tilbage, knib øjnene sammen og betragt kunstværket på ny. Sådan gjorde forfatteren Karen Blixen, og sådan gjorde maleren Tizian. Kronikøren, der er lektor ved Firenzes universitet, fanger både maleren og fortælleren i ét analyserende blik.

Den argentinske forfatter Jorge Luis Borges vender så dejligt op og ned på mange ting. Som når han siger, at forfattere skaber deres egne forgængere - og det i en grad, så han f.eks. kan høre Kafkas stemme i Kierkegaards værker. På samme måde møder jeg Heloïses blik i Tizians Venus. Hendes store, dybe, blide blik.

Heloïse er titelfiguren i et af Karen Blixens 'Vinter-Eventyr'. Tizians maleri, 'Venus af Urbino', hænger på kunstgalleriet Uffizierne i Firenze. Og jeg er så privilegeret, at jeg, næsten når det passer mig, kan cykle ind og beundre hende. Som så mange andre før mig.

H.C. Andersen f.eks. Da han var der, hang hun i galleriets fineste værelse, La Tribuna, i selskab med andre udsøgte mesterværker, bl.a. 'Venus og Cupido', også af Tizian. Og her står stadig den antikke marmorskulptur, som kaldes 'Venus Pudica', det vil sige 'den blufærdige', på grund af den karakteristiske håndbevægelse, hvormed hun dækker sit køn - med den venstrehånd, som hos Tizian gør noget ganske andet. I Andersens eventyr 'Metalsvinet' tager titeldyret en lille dreng på ryggen - og går så på rundtur til Firenzes herligheder, også dem i La Tribuna: »Fordoblet viste sig Billedet af Venus, den jordiske Venus, saa svulmende og ildfuld, som Titian havde seet hende. To deilige Qvinders Billeder; de skjønne, ubeslørede Lemmer strakte sig paa de bløde Hynder, Brystet hævede sig og Hovedet bevægede sig, saa at de rige Lokker faldt ned om de runde Skuldre, medens de mørke Øine udtalte glødende Tanker«. Her glemmer forfatteren vist sin lille dreng i eventyret!

I sin rejsedagbog fra 1809, 'Valfart til Rom', ser Adam Oehlenschläger Tizians Venuser lidt mere frimodigt an: to nøgne, vellystige kvinder, og mellem dem »sidder Madonna meget skøn og ærbar, malet af Andrea del Sarto. Jeg indrømmer, det er forkert, men jeg kunne ikke lade være at tænke på, at den brave Andrea's kone formodentlig har ligget i værelset ved siden af lige som den tizian'ske Venus, mens han i kunstnerisk begejstring malede Madonna; det får mig til at smile her foran det hellige billede, hvad Madonna venligst må tilgive mig«.

Sophus Claussen kan ikke lide Tizians roser - de ligner ræddiker. »Hvilken stor Maler Tizian var bleven, / havde han kendt en dansk Kløvermark!«. Men den. der har det sværest foran Venus af Urbino, er den ellers så humoristiske amerika