0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skru ned

Vi støjforurener som aldrig før. I skolen, i boligen og når der skal være fest.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi støjforurener som aldrig før. I skolen, i boligen og når der skal være fest. Henrik Strube er musiker, Marie Louise Bistrup arkitekt og Master of Public Health. Her varmer de op til International Noise Awareness Day i morgen.

Vi leveri en tid med speederen i bund. Sanserne tæppebombes, og vi har vænnet os til mange og høje lyde ude og hjemme. Noget af lyden er uønsket og generende støj, som vi opfatter som unødvendig og meningsløs, og som vi ville ønske, vi kunne lukke ørerne for. Men ørerne kan ikke klappe i!

Lyden er uden definerede grænser, og støj er forurening af det fælles lydrum. Det er ikke en forurening, man direkte dør af, men støjen er alligevel en trussel mod livskvalitet og velfærd, og i nogle tilfælde sundheden. Og for børn er der risiko for forringet læring. Støj defineres ofte som uønsket lyd, men denne definition tager ikke højde for, at selv en ønsket lydoplevelse kan have en skadelig virkning.

Hørelsen er ligeglad med om lyden er smuk eller grim. Eller om overbelastningen kommer i form af musik fra høretelefoner, bilstereo, diskoteker eller koncerter, fra trafikken, industrien eller fra værktøj som f.eks. en vinkelsliber.

Tidligere havde biografer et, med nutidens øjne, mindre stereoanlæg. Nu har de et lydanlæg, der er en større musikfestival værdig, og lyden trænger sig på fra store surroundanlæg, der simulerer jordskælv og actionscener på voldsom volumen.

Hørelsen regner i rå volumen, og lydkvalitetenhar ingen indflydelse på, om man får en høreskade eller ej.
80 millionermennesker i EU lider af støjforurening i en grad, som læger og fagfolk finder uacceptabel.

Koncentration og søvn forstyrres, og små børn, skolebørn og teenagere er ofte udsat for støj, som kan påvirke deres kognitive udvikling, deres stemmebrug og hørelsen.
En dansk undersøgelse af børns høreevne ved skolestart har vist, at børn ved skolestart i 1987 og 1997 havde dårligere hørelse ved indskoling end børn ved skolestart i 1977. Mon støjen spiller en rolle for den forringede hørelse?

En svensk forsker har spurgt skolestartere om hørelsen og fandt, at 10-13 procent af børnene angiver at have øresusen, som kunne være et udtryk for tinnitus.

Børn i vuggestue- og børnehavealderen er i fuld gang med at lære sproget, og en god lydopfattelse med en klar opfattelse af konsonanter er vigtig for en god sprogudvikling. Støj kan lede til stigende blodtryk, øget udskillelse af stresshormoner og kan forstyrre den søvn, som er nødvendig for, at krop og hjerne kan komme sig. Det viser en grundig gennemgang af støjeffekter på børn, som blev offentliggjort i 2001 af Statens Institut for Folkesundhed.

Også mange pædagoger bliver generet af støjen. I 1988-89 undersøgte BUPL pædagogernes arbejdsmiljø og fandt, at støjniveauet i op mod halvdelen af daginstitutionerne var alt for højt i forhold til arbejdsmiljølovgivningens grænseværdier på 80 dB(A). Børn er ikke på samme måde som voksne beskyttet af en lovgivning for de institutioner og skoler, hvor de må opholde sig, men ikke selv har valgt og ikke selv kan vælge fra.

I de støjende hverdagsmiljøer vil børn hæve stemmerne for at overdøve støjen og hinanden. Børnene bliver hæse og trætte og risikerer at udvikle knuder på stemmebåndet. Problemet har været kendt længe, og hæshed hos børn er måske den støjpåvirkning, som først kan opdages. Der skal optimalt være en afstand på 10-15 dB mellem baggrundslyde og den talendes stemmeniveau. Hvis støjniveauet er 55 dB, må man derfor hæve stemmen til 65-70 dB for at blive hørt. Et godt middel mod hæse stemmer er ro; simpelthen at lade stemmen falde til ro.

Støjniveauet i skoler kan hurtigt overskride det behagelige eller acceptable. Men allerede ved lave niveauer kan lyden eller støjen have en skadelig virkning på børns kognitive udvikling. Forskning viser, at børn, der lærer at læse i støjende omgivelser, risikerer en ringere læseudvikling end børn, der lærer at læse i roligere omgivelser. Elever i støj har risiko for at udvikle forringet koncentration, motivation og hukommelse. I dagens daginstitutioner og skoler har de aktive udadvendte børn gode muligheder for at gøre sig gældende, men når børnene har brug for fred og ro, er dét vanskeligt at finde.

Ungdommen dyrker musikken på diskoteker, til koncerter og ved festivaler, men støjniveauet er ofte over 110 dB(A) - og foran højttalerne mere. Det er normalt, at discjockeyer skruer op for lyden, dels for at øge stemningen, men også fordi både publikums og discjockeyens hørelse forringes, som aftenen skrider frem. Høj musik på diskoteker og til koncerter kan have en så stor intensitet, at hørelsen påvirkes. Kendte effekter er midlertidig hørenedsættelse, og flere oplevelser med midlertidig hørenedsættelse kan være tegn på, at tinnitus er under fremmarch.

Musikere lever af at træne deres hørelse og lydopfattelse til det yderste; og en musiker er ekstremt opmærksom på, om hørelsen fungerer optimalt. I bogen 'Pas På Ørerne' beskriver Henrik Strube en tinnitus der, som det fremgår af undersøgelsespapirerne fra Rigshospitalet, »ikke lader sig maskere, dvs. overdøve, ved 90 dB«. Bogen giver nogle strategier for, hvordan man kan lære at leve med tinnitus.

Men da størstedelen af de 30-40.000 svære tinnitustilfælde, vi har i Danmark, skyldes overbelastning af ørerne, er det nok så vigtigt at rette opmærksomheden mod forebyggelse.

Vi opfatter denne forebyggelse som en samfundsmæssig kultur- og folkesundhedsopgave, et spørgsmål om livsstil og kvalitet. Når vi som forbrugere eksempelvis kræver økologiske og sunde fødevarer, hvorfor så ikke også stille kvalitetskrav til lydmiljøet?

Det er vores forventning, at støjforurening vil få stor opmærksomhed i fremtidens økologiske programmer. Lydmiljø er et emne, man er begyndt at beskæftige sig med på internationalt plan i lighed med andre miljømæssige spørgsmål. Begreber som 'akustisk økologi' og de bevidst designede lydmiljøer 'soundscapes' har for længst fundet fodfæste internationalt. Man ved, at lydforhold spiller en afgørende rolle for det samlede miljø og for den velfærd, vi i øvrigt stræber efter på andre vigtige områder.

Helt kontant ser vi det i forhold til ejendomspriserne: Stilhed - fravær af støj - er en kvalitet, man må betale for. Omvendt påvirker et støjende miljø ejendomspriserne negativt. Adgang til grønne områder, fri for menneskeskabt støj, er et behov for mennesker, der ønsker fred og rekreation.

Men hvadkan vi så gøre for at få en bedre lydkultur?
Høj volumeneren del af tidens udtryk og kultur. Den ændres ikke over en nat. Der skal undersøgelser, information, bevidstgørelse, politisk vilje og handling til. Der er en bevidsthedsændring på vej og en voksende forståelse hos den unge generation for at passe på hørelsen. Opgaven ligger i at fortsætte et langt, sejt træk med god, saglig og imødekommende oplysning.

Forebyggelse af støjens uønskede effekter starter med god planlægning. Planlæggere og politikere skal sørge for, at skoler og daginstitutioner, hospitaler og andre støjfølsomme funktioner ikke placeres nær støjende trafikkilder. Byggeri skal være af god kvalitet og med god isolering for udefrakommende støj. Indvendig kan gode lydabsorberende materialer og akustiske plader forbedre lydforhold, mindske støj og efterklangstid. En lang række gode eksempler på effektiv forebyggelse i børns hverdag er beskrevet i en rapport fra et EU-støttet projekt, som i 2001 blev koordineret på Statens Institut for Folkesundhed, 'Children and noise - prevention of adverse effects', ed.Bistrup ML, Keiding L.

Først og fremmest må vi den meget høje støj til livs; vi må informere om støjens virkninger og pege på muligheder for at dæmpe støjen. Den svenske organisation, Artister og Musikere mod Tinnitus, AMMOT, har for den svenske Socialstyrelse (svarer til den danske Sundhedsstyrelse), gennemført en undersøgelse af elevers erfaringer med og opfattelse af høj støj. Blandt gymnasielever finder 46 procent, at støjniveauet er for højt ved indendørskoncerter, 26 procent ved udendørskoncerter; 38 procent finder lydniveauet på diskoteker for højt, og 23 procent finder lydniveauet på musikværtshus for højt. Op mod 64 procent af eleverne svarer, at de en gang imellem eller altid har tinnitus. På spørgsmål om, hvorvidt eleverne på skolen har modtaget undervisning eller information om hørelse og risikomomenter ved høje lydpåvirkninger svarer 46 procent »nej«, tre procent »meget« og 51 procent »lidt«.

Undervisning om musik, lyd og støj, om ørets funktion og hørelsen kan starte allerede i børnehaven, kunne gennemføres for alle klassetrin og med jævne mellemrum. Børnene og de unge mennesker skal have en chance for at lære roen at kende. Hvis man kan finde sin indre ro, er det naturligt at bede om ro omkring sig. Også for pædagoger og lærerstuderende og alle slags musikstuderende kan håndtering af musik, lyd og støj gøres til temaer i undervisningen.

Der er kommet flere uddannelsesmuligheder for lydteknikere, og lyden ved koncerterne er generelt blevet betydelig forbedret. Statens Filmskole, Statens Teaterskole og Det Rytmiske og Det kongelige Musikkonservatorium tilbyder også lyduddannelser. Det kan blive et vigtig bidrag til at skabe en bedre og sundere lydkultur.

Forsøg på diskoteker har vist, at unge mennesker stiller sig tilfreds med langt lavere lydniveau end det gængse, så det er ikke nødvendigvis et publikumskrav, at lydniveauet er højt. Uddannelse og viden om øret og hørelse burde være en forudsætning for at drive diskotek, afholde koncerter og fungere som discjockey. Der er ideer fremme om at indføre en international 'PA-licens', et slags stort kørekort til de kraftige Public Announcement-anlæg. Når lyden er for høj er ørepropper et must.

Vi tror desuden på ideen om at markedsføre en kvalitetsmærkning af alle steder i vores samfund, der 'serverer lyd'. Biografer, tøjforretninger, musikklubber, diskoteker, festivaler osv. Ganske som vi har set en såkaldt 'smiley-mærkning' på steder, der serverer mad. Symbolet skal fortælle, at her er man bevidst både om lydkvaliteten, men også om at 'servere' en lyd, der ikke overbelaster hørelsen.

Vi håber, at vores børn kan vokse op i en tid, hvor man passer på hørelsen og forkæler den. Ikke kun ved koncerter og andre festlige lejligheder, men i hverdagen, i al den vågne tid og med ro, når vi sover. Vi håber, at vi går en tid i møde, hvor vi bliver bevidste om, hvordan lyd påvirker os og vores livskvalitet, hvor vi bekæmper enerverende og unødvendig larm og lydforurening, og passer på at følsomme lydmiljøer ikke belastes af en grød af støj: Boliger og bygninger til mennesker skal bygges, så akustikken befordrer menneskeligt samvær. Akustisk skønhed bør prioriteres lige så højt som funktionalitet og æstetik.

Vi må sørge for, at det lydmiljø, vi byder vores børn, er sundt og befordrende for socialt samvær, indlæring og koncentration. Og at lyden tilpasses, så børnene ikke risikerer høreskader, når de spiller eller lytter til musik. Lyduniverset er vores fælles rum og ejendom. Det bør også være muligt at tilfredsstille den enkeltes behov for stilhed.

Vi håber, at interesseorganisationer, private virksomheder og offentlige myndigheder med ansvar for lydkultur, støj, hørelse og sundhed vil gribe chancen for at skabe opmærksomhed om den uønskede lyd og om støjens virkninger og især om, hvordan støj kan forebygges eller undgås. Der er nok at tage fat på for alle.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage