0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

At vinde freden

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens irakerne forsøger at navigere i et politisk ingenmandsland, kan vi passende vende blikket mod Balkan. Hvad skete der efter krigen?

Mens irakerne forsøger at navigere i et politisk ingenmandsland, kan vi passende vende blikket mod Balkan. Hvad skete der efter krigen? Kronikøren er projektmanager ved Institut for Menneskerettigheder.

Når krigshandlingerneer hørt op i Irak, kommer det virkelig svære, nemlig at vinde freden.

Det er et område, hvor Danmark har gode erfaringer!

Man kan ikke mindst nævne de gavnlige virkninger, som den danske indsats for fred og stabilitet har haft på Balkan gennem de seneste år. Og selv om man skal være forsigtig med at drage direkte paralleller mellem fredsopbygning på Balkan og i Irak, er der da ingen grund til at skjule de positive erfaringer, der er gjort på Balkan.

Netop Balkan er et eksempel på, at en 'fjern' afkrog af verden ikke er så fjern endda. Tværtimod viste de mange flygtninge, som strømmede til Danmark, at konflikter i udlandet kan have endog meget nærværende konsekvenser for os selv. Dette viste sig ikke mindst i forbindelse med spørgsmålet om integration af flygtninge fra Balkan i det danske samfund. Også danske soldater har været sat ind i fredsbevarende operationer på Balkan, ligesom det humanitære hjælpearbejde med nødforsyninger har haft betydning.

Nu er der så heldigvis sket en nogenlunde stabilisering af situationen på Balkan. Krigshandlinger er blevet inddæmmet, og internationale fredsbevarende militære styrker er blevet sat ind i Bosnien-Hercegovina og Kosovo. Ligeledes har vi set mere eller mindre demokratiske styreformer blive indført på det meste af Balkan. Men det, at krigen er blevet inddæmmet, er så langtfra ensbetydende med, at freden er vundet. Den virkelig fredsopbyggende indsats er en meget længere proces, som vil tage mange år. Det vil den også i Irak.

Perspektivet iat investere i fredsopbygning på Balkan er at hjælpe disse lande til atter at blive genforenet med Europa.

Til forskel fra mange andre østeuropæiske lande, som allerede for 10-12 år siden gik i gang med en vanskelig omstillingsproces, faldt Jugoslavien ned i et dybt hul, hvor krig og borgerkrig ikke blot satte udviklingen i stå, men også satte hele regionen og de nye opståede stater endnu længere tilbage på grund af ødelæggelser og flygtningestrømme m.v.

Fokus i den danske indsats for fred og stabilitet ligger på civilsamfundet (dvs. ngo'er, interesseorganisationer m.fl.) og at støtte dettes medvirken til at opbygge demokratiske samfund. Det vil sige samfund, hvor der er ytringsfrihed og fri meningsdannelse, hvor lov i stedet for magt er ret, kort sagt samfund, hvor menneskerettigheder respekteres.

I den fremvoksende krigspsykose, som opstod i starten af 1990'erne, dannedes en række civilsamfundsorganisationer i Jugoslavien, som havde til formål at arbejde for fred, menneskerettigheder og demokrati. Af gode grunde lå de underdrejet under den fremherskende militante nationalisme, som opstod i forbindelse med Jugoslaviens sammenbrud. Ikke desto mindre foregik der blandt disse organisationer et målrettet arbejde med henblik på at forberede situationen, som ville opstå, når de autoritære regi