0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmarks brutale ødelæggelse

Det er en grum historie, der skal fortælles, når man skal give et sandfærdigt billede af naturens tilstand i Danmark. Men det gør kronikøren, der i dag præsenterer sin store miljøstatus i bogen 'Der er et yndigt land' i Landstingssalen på Christiansborg.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Kry-kry-kry!«.

Havørnens urgamle parringsskrig gjaldrer atter i det tidlige forår gennem den danske bøgeskov. Skånselsløst udryddet i begyndelsen af det 20. århundrede, men nu atter tilbage i Danmark; mindst ti ynglende havørnepar ser det ud til, at det yndige land huser i 2003.

Formentlig har havørnen altid været dansk ynglefugl, fra den indvandrede i en fjern fortid, muligvis helt tilbage i Würm-istiden, til det sidste par ynglede i Havnø Skov ved Mariager Fjord i 1911. Få år tidligere husede Mariager Fjord angiveligt hele fem par af de hvidhalede ørne, men på den tid blev rovfugle forfulgt med alle midler. I foråret 1912 lægger Havnø-skytten et forgiftet kadaver ud, og det bliver fatalt for det sidste ørnepar: Den ene mage lader sig lokke og falder for giften.

Helt frem til 1919 overlever den ensomme mage på egnen, før den også møder sin grumme skæbne. En forårsdag i april lykkes det endelig en lokal jægersmand at få den ned med nakken. Var han stolt, da han stod der med bøssen og den sidste danske havørn? Eller fortrød han i samme sekund, som skuddet gik?

Tre menneskealdre senere sker så det, ingen havde troet muligt: Havørnen vender tilbage for at yngle, og den kommer af sig selv. Både som overskud af unge ørne fra de tyske bestande, men måske også som strejfende eventyrere fra den hastigt voksende stamme i Sverige - vi ved det ikke med sikkerhed. Slut med forgiftede kadavere og fred for lumske snigskytter gjorde det åbenbart muligt at slå sig ned i det gennemkultiverede, tætbefolkede land.

Var havørnens genkomst kun forudanet af ganske få fuglekyndige, kan man roligt påstå, at endnu færre mennesker havde drømt om, at Danmarks største vandløb nogensinde skulle sprænge sine lænker. Genopretningen - sådan hedder det i fagsproget - af naturen i Skjern Å hører for de fleste hjemme i kategorien 'større mirakler'. Selv ikke journalisten Rolf Geckler har den mindste anelse, da han skriver sin legendariske bog 'Hvad indad tabes' i 1982. Ikke et ord står der om muligheden for et genopretningsprojekt i den skarpe og dybdeborende beskriv