Afgørelsen, som Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) traf i klagesagen mod Bjørn Lomborgs bog The Skeptical Environmentalist, er blevet trukket tilbage af videnskabsministeren på grundlag af afgørelsens juridiske indhold. Det kunne efterlade det indtryk, at selv om der er sket formelle fejl, så står det videnskabelige indhold i klagerne stadig i al væsentlighed uberørt tilbage. Dette indtryk kunne næppe være mere fejlagtigt. I løbet af de sidste syv år har jeg beskæftiget mig indgående med God Videnskabelig Skik, og har i den forbindelse undersøgt klager og afgørelser i sager om videnskabelig uredelighed i USA og Holland. En meget stor del af disse uredelighedssager er baseret på falske anklager, som har været motiveret af fjendskaber mellem videnskabsfolk. Før UVVU afgørelsen fra den 7. januar i år havde jeg aldrig hørt om Lomborg, og jeg havde ingen mening om hans bog The Skeptical Environmentalist. Efter dommen i januar dannede jeg en lille gruppe som bestod af seks videnskabsfolk fra Australien, Holland og Danmark, hvor vi gennemgik UVVU's afgørelse. Vi har også detaljeret undersøgt de dele af anklagerne, som var tilgængelige på engelsk. Det er vores konklusion at ingen af disse anklager holder ved nærmere eftersyn. Omkring tre fjerdedele af anklagerne er så åbenlyst forkerte, at det er vanskeligt at tro, at UVVU selv har undersøgt disse klagepunkter ud fra en videnskabelig synsvinkel. Vi anser en del af den kritik, der er blevet rejst mod Lomborgs bog, for værdifuld, betragtet som en del af en videnskabelig diskurs. Men det er efter vores mening også ganske åbenlyst, at indklagerne selv har gjort sig skyldige i brud på God Videnskabelig Skik, hovedsageligt ved at fordreje Lomborgs argumenter eller ved direkte fejlciteringer af TSE. Hvis man er interesseret i at se dette dokumenteret, er vores undersøgelser tilgængelige for enhver 1). Vi har desuden indbudt yderligere 30 kolleger fra mange lande og fra vidt forskellige videnskabelige discipliner til at 'kigge os over skulderen', inklusive de videnskabsfolk, som har indklaget Lomborg til UVVU. Deres kommentarer til vores undersøgelser kan også læses på nævnte hjemmeside. Ingen af Lomborgs opponenter har imødegået vores kritik, bortset fra insinuationer om, at vi må være højreorienterede konservative, som forsvarer multinationale selskabers interesser. Det er interessant nok et klart eksempel på, at man benytter personangreb i stedet for at give et konkret svar på en konkret kritik - hvilket i sig selv er en overtrædelse af God Videnskabelig Skik. De fleste af de anklager, der er blevet rejst mod Lomborgs bog, er baseret på simple fejlciteringer eller fordrejninger af, hvad Lomborg har skrevet. Medlemmerne af UVVU har enten været inkompetente i en grad, så kun mangel på basale læsefærdigheder kan bruges som undskyldning, eller de har med overlæg set bort fra selv de mest åbenlyse og let tilgængelige oplysninger i sagen. I sagen mod Lomborg har UVVU ladet sig styre i et politisk spil, hvor Lomborgs kritikere har udvist ringe forståelse eller interesse for den videnskabelige proces, men i stedet har forsvaret dogmatiske holdninger. Størstedelen af UVVU's afgørelse er et sammendrag af en meget kritisk artikel fra Scientific American. Dette er i sig selv bemærkelsesværdigt: Scientific American er ikke er videnskabeligt fagtidsskrift men et populært magasin, som i populariseret form henvender sig til et bredere publikum med information om nyt og spændende inden for den moderne videnskab. Den pågældende artikel er skrevet i form af en generel kritik af Lomborgs bog, adskillige måneder før den første klage over Lomborg var indleveret til UVVU. Artiklen i Scientific American er ikke skrevet som en stringent opstilling af de punkter, hvor Lomborgs bog skulle have overtrådt de specifikke danske regler for videnskabelig uredelighed. Det er også værd at bemærke, at ud af de fire forfattere til Scientific American-artiklen er to af dem blevet direkte nævnt ved navn i Lomborgs bog og udpeget som videnskabsmænd med en overdrevent katastrofistisk indfaldsvinkel til miljøspørgsmål. I UVVU afgørelsen 2) bliver den 11 sider lange Scientific American artikel refereret over fulde fem sider. I kontrast hertil har UVVU sammenfattet Lomborgs detaljerede 32-siders svar på artiklen til følgende sætning: »Bjørn Lomborg accepterer i sine svar til de nævnte forskere stort set intet af den massive kritik«. Citat slut 3). UVVU anser tilsyneladende samtlige udtalelser fra Lomborgs kritikere for at være korrekte. Hvis man læser Lomborgs svar, er det imidlertid åbenlyst, at dette langt fra er tilfældet. Lomborg giver detaljerede argumenter og citater fra sin egen bog, som imødegår næsten alle kritikpunkter. Et eksempel: i Scientific American artiklen kritiserer en af forfatterne, Stephen Schneider, den måde, hvorpå Lomborg citerer Richard Lindzens kontroversielle 'iris effect' klimamodel. Ifølge Schneider forstår Lomborg enten ikke denne model, eller også undlader han at oplyse, at data stammer fra kun få års data i en lille del af et enkelt ocean. At ekstrapolere dette til hele kloden er ifølge Schneider forkert. Forfatteren til 'iris effect'-modellen er dog selv ikke spor enig med Schneider i dette. Richard Lindzen har sendt et brev til Scientific American, hvori han erklærer, at Lomborg har citeret 'iris effect'-modellen korrekt. Lindzen skriver uden omsvøb: »Hvad Schneider i virkeligheden viser, er, at han fuldstændigt har misforstået vores arbejde«. Dette brev er selvfølgelig inkluderet i Lomborgs 32-siders svar. Om Lindzens model er korrekt, kan bestemt diskuteres på et videnskabeligt grundlag, men det er voldsomt svært at forstå, hvorledes det kan være videnskabeligt uredeligt at citere en videnskabelig artikel på en måde og i en sammenhæng, som artiklens forfatter offentligt erklærer sig enig i. Dette eksempel er på ingen måde en 'enlig svale', hvilket vi har dokumenteret i dokument 2 på den tidligere omtalte hjemmeside 1). Ved nærmere gennemgang af UVVU's udtalelse er det faktisk svært at tro på, at UVVU i det hele taget har læst noget af Lomborgs svar. Det er ganske åbenlyst, at en gruppe anerkendte videnskabsfolk er blevet oprørte over at blive konfronterede med deres tidligere publicerede katastrofescenarier, som ikke er indtruffet. Lomborgs kritikere har ikke været i stand til at sætte sig ud over deres egen frustration over, at en outsider sætter spørgsmålstegn ved deres autoritet som miljøeksperter. Her er ikke tale om forskere, som bekymrer sig om videnskabelige fremskridt, men snarere om personer, som bruger deres videnskabelige autoritet til at forfølge deres politiske mål. Dette fremgår også meget klart af Kåre Fogs indledning til sin klage til UVVU over Lomborg, hvor han udpeger faren for, at Lomborgs bog kan dreje de politiske beslutninger i en for ham uacceptabel retning 4). Det er næsten ufatteligt, at de 25 videnskabsfolk i UVVU, som har afsagt dommen 'uredelig', i en sådan grad har ladet sig styre af det politiske spil uden at undersøge anklagerne i nærmere detalje. Dansk videnskab må sandelig være blevet ekstremt politiseret, siden en så stor gruppe har kunnet slippe af sted med at levere en undersøgelse af så lav standard. Her er det vigtigt at understrege, at for langt størstedelen af de anklager, der er blevet rejst mod Lomborgs bog, er det ikke nødvendigt at have nogen særlig videnskabelig baggrund eller kendskab til miljøvidenskab, for at kunne vurdere rigtigheden af anklagerne. Det er ganske simpelt et spørgsmål om at holde en anklage op mod, hvad der rent faktisk står i Lomborgs bog, for at se, om klagen overhovedet har noget reelt indhold. Ikke så sjældent er en anklage en forvridning af, hvad Lomborg har skrevet, den citerer ham uden for rette sammenhæng, eller den kritiserer ham for meninger, han ikke har givet udtryk for. Indtil nu har UVVU kun svaret i vage og generelle termer, når andre videnskabsfolk har kritiseret konkrete punkter i afgørelsen. UVVU har på intet tidspunkt forsøgt at forklare, hvad det er i de specifikke eksempler, der har overbevist dem om, at der har fundet videnskabelig uredelighed sted. UVVU er også forblevet tavs med hensyn til de to konkrete eksempler i deres dom, hvor mere end 300 danske videnskabsmænd offentligt har erklæret at UVVU har udeladt vigtig, let tilgængelig information som undergraver påstanden om uredelighed 5). Grunden til denne tavshed er ganske enkelt, at UVVU ikke kan forsvare sin afgørelse - den er baseret på falske anklager, hvoraf mange er næsten latterligt åbenlyse, hvis man blot tager sig tid til at gennemlæse sagens dokumenter. I de gældende danske regler for Videnskabelig Uredelighed findes der ingen mulighed for at appellere en doms faglige indhold. Dette er ellers et fundamentalt princip i den vestlige verdens retspraksis, ikke mindst fordi en domstol således ved, at dens domme senere kan blive gransket af en uafhængig instans. UVVU har ignoreret de mest åbenlyse fakta i sagen og har afsagt en næsten udelukkende politisk dom. Hvis en appelmulighed havde eksisteret, kan vi gætte på, at UVVU måske havde ofret mere opmærksomhed på Lomborgs svar på anklagerne. De danske myndigheder har tydeligvis næret en vis mistro til UVVU's afgørelse, for kort efter dommen blev offentliggjort nedsatte Forskningsrådet en arbejdsgruppe som skulle se nærmere på de gældende regler. Denne arbejdsgruppes 'Rapport vedrørende Forskningsetiske Regler' (Pedersen, maj 2003) overbeviser dog ikke om at arbejdsgruppen har lært af de fejltagelser som lignende uredelighedsudvalg i udlandet tidligere har begået. Der gives ingen anbefaling om appelmuligheder, og det retslige ansvarsområde for videnskabsfolk foreslås udvidet til også at omfatte deres deltagelse i den offentlige debat, i stedet for at være begrænset til videnskabelig uredelighed. Arbejdsgruppens anbefalinger er ikke i overensstemmelse med anbefalingerne fra European Science Foundation. Tilsyneladende ønsker danskerne at genopfinde hjulet i deres bestræbelser på at lave regler for God Videnskabelig Skik. Det specielle eksempel med Lomborg-sagen fører til et spørgsmål af mere generel karakter: hvordan kan videnskabsfolk diskutere miljøproblemer i et klima, hvor de politiske problemstillinger i den grad er blevet blandet op med de videnskabelige diskussioner? Det lader til at nogle videnskabsfolk i dag er stærkere motiveret af deres politiske holdninger end af det fundamentale princip som ligger til grund for vestlig videnskab - at tillade den sokratiske tvivl på at tingene nu virkelig hænger sammen som det ser ud til. Hvis vi ser på videnskabelige fremskridt, så udgør de stadige henvisninger fra Lomborgs kritikere til 'anerkendte forskere', som ikke bryder sig om hans ukonventionelle tilgang, efter min mening et alvorligt brud på God Videnskabelig Skik. Selvfølgelig fortjener forskere med en anerkendt forskningsmæssig status at blive behandlet med respekt, og de er kvalificerede til at bedømme kvaliteten af deres kollegers videnskabelige arbejde. Men de er ikke pr. definition de bedste til at bedømme en ny tilgang til emnet, som kommer udenfor deres egne mere eller mere snævre disciplin, hvor stærke konventioner eller ligefrem dogmatisme kan bremse videnskabelige fremskridt. Blandt de velkendte eksempler på en sådan dogmatisme finder man indenfor sprogvidenskaben tolkningen af Maya skrifterne, og indenfor naturvidenskaben opdagelsen af kontinentaldriften. I disse to tilfælde blev nye opdagelser bremset i henholdsvis 20 og 40 år, fordi den veletablerede videnskabelige cirkel som var styret af nogle få forskeres autoritet, ikke var villig til at diskutere den videnskabelige holdbarhed af nye ideer fra en outsider. Det er åbenlyst, at i tilfældet med 'The Skeptical Environmentalist' er der opstået en lignende forgiftet atmosfære med dominerende autoriteter. Lomborgs bog er et provokerende og sine steder også noget ensidigt værk, som anlægger nye synsvinkler på veletablerede sandheder inden for miljødebatten. Men det er også en imponerende samling af fakta og tal, som beskriver vores nuværende kendskab til den verden, vi lever i. Sammen med tre kolleger har vi uddraget de nøgne fakta og tal fra bogen og har tilføjet vores egne, til tider kritiske kommentarer 6). Vi har fjernet Lomborgs beskrivelse af miljøbevægelsens klage samt hans angreb på dommedagsprofeter. I stedet har vi indføjet en introduktion: »How to design a world for ten billion people of equal welfare« (»Hvorledes skaber man en verden for ti milliarder mennesker med lige velfærd«). Dette er efter vores mening også et klart tema i Lomborgs bog. Det er uafvendeligt, at vi i løbet af dette århundrede meget vel skal dele verden med så mange mennesker. Vi har brug for innovative løsninger på uomtvistelige miljøproblemer. For at opnå de nødvendige fremskridt må det videnskabelige samfund sikre sig, at det kan diskutere kontroversielle emner på en ordentlig og fagligt forsvarlig måde. I denne henseende må man kræve, at en anklage om alvorlig videnskabelig uredelighed bliver undersøgt lige så grundigt som andre videnskabelige rapporter og publikationer. Selv hvis Lomborg havde begået alle de fejl, han er blevet anklaget for, kan vi ikke acceptere en dom fra UVVU, som ikke fremlægger nogen argumentationer, men som udelukkende er baseret på henvisninger til deres egen og andres autoritet. Arthur Rörsch er Professor Emeritus i molekylær genetik ved Leiden Universitet, Holland (1967-1997), tidligere vicepræsident for Netherlands Organization for Applied Scientific Research TNO med specielt ansvar for forskning i miljø, fødevarer og folkesundhed (1980-1995), samt tidligere medlem og senest formand for Netherlands Agricultureal Research Council (1985-1999). I løbet af de sidste syv år har han studeret God Videnskabelig Skik og undersøgt klager og afgørelser i sager om videnskabelig uredelighed i USA og Holland. 1) På hjemmesiden www.stichting-han.nl/lomborg.htm, se specielt dokument 1 og 2. 2) Findes på http://www.forsk.dk/uvvu/nyt/udtaldebat/afgorelse_lomborg.htm. 3) Lomborgs svar kan læses på http://www.greenspirit.com/lomborg/. 4) Den fulde klagetekst findes på http://www.nepenthes.dk/. 5) Se http://www.math.ku.dk/~dlando/indsamling.htm. 6) Dette dokument findes på www.stichting-han.nl/reviewlomborg.htm under titlen 'The shortened and annotated Lomborg' ('Den forkortede og kommenterede Lomborg').