0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lad der blive lys

Mens mørket tager til, arbejder entusiaster på at skrue op for byens lys. Forfatteren og foredragsholderen Peter Olesen er en af dem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det bliver mørkere og mørkere, og det er ikke slut endnu. Først den 21. december vender det, og derefter går der måneder, før vi rigtigt fornemmer, at det går mod lysere tider igen. Og imens ligger det meste omkring os gemt væk i mørket. Godt nok er der lige julen med al dens tingeltangel, plasticgrankæder med hjerter og lys og andet ramasjang, der skal forsøge at få os til at købe endnu mere. Men det er ikke den periode, jeg taler om. Det er det rigtige vintermørke i byerne og på landet, der hos nogle sætter sig tungt på sindet. Heldigvis er jeg personligt ikke sådan psykisk disponeret, at mørket går mig på. Omvendt ærgrer det mig ikke så lidt at se, hvor mange uudnyttede muligheder der er for at bruge mørket til at vise det særlige frem. Det er jo netop det, mørket kan bruges til - til med lys at fremhæve og understrege.

Men der er heldigvis håb forude, for nu kommer lyset. Jeg kan mærke det på mit vand, mange tegn i sol og måne tyder på, at der nu arbejdes på flere fronter for at give vores byer - og ikke mindst hovedstaden København - lys i mørket. Det var da også på tide.

Jeg skrev 10.10.2002. i Politiken Kroniken 'Hvor fa`en bliver lyset af?', og fik en del reaktioner. Jeg har i årevis arbejdet med bogen 'Lys eller ej - København og Paris, når mørket falder på'. Og jeg er med de reaktioner, jeg har fået, nu helt overbevist om, at vi står lige midt i et vadested, og at der nu endelig er ved at ske noget. Det er det glædelige budskab, jeg vil viderebringe her med en masse delelementer af det, der ender med at blive opfyldelsen af bønnen eller resultatet af opfordringen: Lad der blive lys!

Den kommunale institution Københavns Energi trækker på samme hammel og er i øvrigt medudgiver af 'Lys eller ej'. Københavns Energi søger nu direkte sponsorer til belysning af Københavns væsentligste bygninger og monumenter og tilbyder dermed færdige belysningsprojekter fra 50.000 kr. for etablering, drift og strømforbrug pr. år. Københavns Energi vil ikke lade forbrugerne betale, det skal firmaer, fonde og andre behjertede drages ind i - nøjagtig som i Zoologisk Have, hvor også dyrenes bure bærer forskellige firma- og sponsornavne. Når det gælder belysning af bygninger og monumenter, skal der udelukkende anvendes solenergi fra solcelleanlæg, så ingen bør kunne få ondt over, at det skulle være 'spild af energi' og frås med forbrugernes penge.

Det første projekt bliver Knippelsbro, der bliver belyst på de smukke, grønne kobbertårne. Det næste kunne blive Rundetårn, Rosenborg, Holmens Kirke, Christians Kirke eller Marmorkirken. Der er nok at tage fat på. Vores hovedstad, og mange andre danske byer med den, tørster efter at blive vist frem, fremhævet, smukt belyst og pralet af - nøjagtig som man gør det i Paris, Rom, London, Prag og en masse andre større byer. Og også i vores egen fynske hovedstad Odense, der i 2003 blev udnævnt til 'Årets udelysby', fordi Odense som den første by herhjemme har udarbejdet en bevidst politik for belysning af byen.

Netop her ved juletid er mangen en landsbykirke og andre kirker jo belyst, men kun omkring jul. Ellers ikke. Vores nationalklenodie Kronborg i Helsingør er der åbenbart kun penge til at belyse 200 timer om året. Men lysarmaturerne ligger der jo, så det kan da ikke koste alverden, at lade den være belyst hver aften året rundt. Det er Nordsjællands stolthed. Til sammenligning belyses Notre Dame i Paris året rundt for kun 10.000 kr. Det burde vi også kunne få råd til her og der og ikke mindst på det verdensberømmede Kronborg, som man f.eks. gør det på Koldinghus i Kolding.

Men det er i øvrigt slet ikke pengene, der afgør den slags. Det er traditioner, vaner og holdninger og uforståelig opdragelse af arkitekter, der fortsat lærer, at det er ukultiveret, tivoliagtigt og vulgært at belyse. Har de samme arkitekter monstro også den opfattelse i Rom, Paris og London?

Københavns Kommune går altså foran med initiativer gennem Københavns Energi, og det skal nok føre en del med sig. Erhvervslivet må have en interesse i at være med. Det er jo i højere grad erhvervslivet end stat og kommune, der fører an her. Oplagte, positive eksempler er i København Carlsberg, Danisco, Magasin du Nord, Store Nord, Sydbank, d´Angleterre og Grand Hotel, der belyser egne domiciler. For de vil jo gerne ses og have kunder. Men andre steder i Københavns Kommune går det lidt langsommere. Kommunen har ingen overordnet belysningspolitik. Ingen bestemmer, styrer eller koordinerer. Derfor er der indtil nu frit slag, og derfor ser vi også, i modsætning til Paris, hvor alt styres kommunalt - uheldige tiltag med dårlig, uprofessionel belysning som f.eks. hos Sydbank på Kongens Nytorv.

Belysning af bygninger og monumenter er ikke for amatører, men for professionelle. Derfor kan man kun drømme om, at der i stadsarkitektens regi snart sker noget. Der er nedsat et udvalg, der skal se på tingene. Men den slags går normalt ikke hurtigt, ting tager tid, når det er kommunalt. Det er ikke kritisk ment, blot en tør konstatering - udvalgsarbejde kører ikke i højhastighedstempo. Da 'Lys eller ej' udkom, udtalte Københavns udmærkede stadsarkitekt, Jan Christiansen, til en avis, at det er en »fremragende bog«. Men det er jo desværre ikke det samme som at sige, at der straks sker en hel masse på kommunalt initiativ. Initiativet skal nok komme et andet sted fra, også selv om stadsarkitektens borgmester, Søren Pind, i samme anledning udtalte, at han »gerne vil have mere lys på bygninger og skulpturer«. Ja, tak! Det er nu, det er mørkt, og det er nu, det vil gøre mest gavn og glæde flest.

Wonderful Copenhagen er Københavns turistorganisation, som helt naturligt helst vil sælge og lokke med en synlig by frem for en skjult og mørkelagt by. Og Wonderful Copenhagen har derfor besluttet at lægge sig i selen for, at der skal ske noget i denne sag og forsøger netop nu at samle relevante aktører om et planlagt pilotprojekt, der skal skaffe mere lys i byen. Dertil skal der bruges nogle økonomiske midler, og de forsøges nu skaffet, så der kan komme gang i sagerne. Ikke mindst når det drejer sig om offentlige bygninger - ejet af stat og kommune. Jeg føler mig sikker på, at der er lys forude.

Solar City hedder et nyetableret foretagende, der arbejder med solenergi på tværs af Øresund, og Solar City arrangerede det første foredrag med fotos fra lysbogen, ligesom Louis Poulsen netop har afviklet en større konference for fagfolk om emnet - alt sammen for at forsøge at få sat skub i tingene og få noget til at ske, jo før jo bedre, jo mere professionelt forsvarligt jo bedre. Også PH Cafeen på Halmtorvet har netop haft en debataften om emnet, ligesom Viften i Rødovre har sat en lysdebataften på programmet 15. marts 2005.

Næste år står det i H.C. Andersens tegn. Meget vil ske, og nogen vil hurtigt få nok. Men i baglandet arbejdes der faktisk seriøst på at få det synlige H.C. Andersen i København også gjort aften-synligt: 'Den lille havfrue' er allerede belyst, men hvad med Hanne Varmings Hyldemor-bænk på Kultorvet eller H.C. Andersen-figuren på Rådhuspladsen? Eller H.C. Andersen navne-skiltene på Nyhavn-adresserne? Nogen vil have lys på dem inden 2. april 2005, og mon ikke det lykkes? Det kan ikke koste alverden og ville passe som hånd i handske til begge projekter: Mere lys og HCA-jubilæum.

Gefionspringvandet er her i efteråret genåbnet efter fem års tørlægning - og som noget helt nyt og klædeligt og for mange rigtig glædeligt: Med lys på.

Omvendt vil direktøren på museet på Rosenborg gøre, hvad han kan for at undgå belysning af Rosenborg. »Det er ikke Tivoli«, som han siger. Men nu ejer han jo ikke personligt slottet. Det gør vi alle i fællesskab, og mange kunne have interesse i at få lov at opleve det bedårende slot belyst ved mørkets frembrud. Lad os se, om ikke en højere instans kunne træffe den rigtige beslutning her.

Den Franske Ambassade på Kongens Nytorv bor mørkt og ubelyst i Det Thottske Palæ på et torv, der ellers flittigt belyser. Men ambassaden passer sig pænt og diskret ind efter dansk normaladfærd, mens Danmarkshuset i Paris belyser, som man gør dér. Så mon ikke, Den Franske Ambassade vil være let at få i tale om dette emne, så også dette smukke, historiske hus kunne være med på lysideen på Kongens Nytorv sammen med Det Kongelige Teater, Magasin Du Nord og de andre tidligere nævnte. Jeg fornemmer, at det er lige før. For som sagt, mange trækker på samme hammel: Flere af de store rådgivende ingeniørvirksomheder som Rambøl, Balslev og Carl Bro, reklamebureauer som Brandhouse og Sepia, borgmestre, turistfolk, energifolk og debattører som jeg selv.

Derfor er jeg også fast i troen på, at noget hurtigt vil ske. En avis har skrevet leder om emnet, kommunen viser interesse, Wonderful Copenhagen er gået aktivt ind i sagen, Slots- og Ejendomsstyrelsen forsøges involveret, fonde skal søges, det samme med erhvervslivet.

Inden denne sæsons mørke er omme, og vi igen får mere af Vor Herres eget lys, så vil vi i København få lov at opleve flere huse og monumenter, som forhåbentlig Biskop Absalon og Istedløven, prof