Spørgsmålet om brug af stamceller fra befrugtede æg til forskning og mulig behandling af syge mennesker var en varm kartoffel under den amerikanske præsidentvalgkamp sidste efterår. Præsident Bush var og er imod, mens John Kerry ønskede en større indsats. Bush vandt, og det betød, at støtten fra den amerikanske regering til denne forskning forblev begrænset. Men samtidig med præsidentvalget besluttede indbyggerne i Californien imidlertid at bruge tre milliarder dollar de næste 10 år på udvikling af nye former for behandling af sygdomme, netop ved hjælp af stamceller fra befrugtede æg. Det er det største offentlige finansierede forskningsprogram, der nogensinde er sat i gang i USA. Siden sidste efterår har en række østkyststater i USA også sat gang i forskningen med beløb, der svarer til det, man bevilgede i Californien. Amerikanerne ser stamcelleteknologien som et nyt 'Silicon Valley', hvor innovative og dygtige hjerner kan trives. De ønsker, at udviklingen skal ske hos dem, så de job, der måtte komme i kølvandet på et gennembrud i forskningen, holdes på amerikanske hænder. Den åbenlyse konflikt mellem delstaternes ønsker og den føderale regering har ført til forsøg på at liberalisere lovgivningen, således at der også fra føderal side kan afsættes midler til forskningen. For små tre uger siden vedtog Repræsentanternes Hus således en ny lov, der skulle gøre det lettere at gennemføre forskning på stamceller fra befrugtede æg. For første gang i Bushs tid som præsident har han imidlertid truet med at nedlægge veto mod denne liberalisering af lovgivningen. Bush ønsker at definere og beskytte menneskeligt liv lige fra undfangelsen og er lodret imod brugen af befrugtede æg til forskning og behandling af andre - og syge mennesker. Men uanset hvad Bush gør, kører forskningen for fuld kraft derudad i de enkelte delstater. Dette afspejler formodentlig den enorme forventning, der er til denne teknologi. Og selv om de første kliniske undersøgelser på mennesker endnu ikke er gået i gang, spår mange, at det vil ske inden for de næste to tre år. Den forventning er blandt andet baseret på de mange positive resultater, forskerne har nået med forsøgsdyr. Bush anerkender dog perspektiverne i brug af stamceller til behandling. Men han vil gerne undgå, at ubeskyttede befrugtede æg udnyttes og forhindre, at de udsættes for unødig »lidelse«, destrueres og benyttes til andre formål end det, de er bestemt til fra naturens side, nemlig at blive til børn. Præsidenten har derfor bedt sit bioetiske udvalg om at finde alternative kilder til stamceller fra befrugtede æg. Udvalgets opgave er at bedømme og foreslå etisk ukontroversielle metoder, der opretholder såkaldte moralske værdier som for eksempel, at det befrugtede æg ikke ødelægges eller beskadiges. Udvalget har netop offentliggjort en hvidbog om emnet (www.bioethics.gov). Det bioetiske udvalg foreslår i denne rapport, at enkelte celler kan tages ud fra det befrugtede æg under en behandling mod barnløshed, før det sættes tilbage i livmoderen. Udvalget finder det moralsk acceptabelt, hvis man kan finde et stadie i det befrugtede ægs udvikling, hvor cellerne kan tages ud uden at skade det, samtidig med at de udtagne celler muligvis kan udvikles til stamceller. Metoden med at udtage nogle enkelte celler fra det befrugtede æg, der indeholder 8-12 celler, er allerede kendt i dag. Teknikken bruges ved genetisk udvælgelse af befrugtede æg i forbindelse med alvorlige arvelige sygdomme. Der er nu født omkring 1.000 sunde børn verden over, efter der blev udtaget et par celler af det befrugtede æg, før det blev sat tilbage i livmoderen, og det ser ikke ud til at skade eller påvirke udviklingen af det befrugtede æg. Men da de fleste af de 'udvalgte' børn blot er nogle få år gamle, mangler vi fortsat at se undersøgelser af de mulige langtidsvirkninger. Traditionelt isoleres stamceller fra befrugtede æg ved at dyrke dem til det såkaldte blastocyststadie, hvor ægget indeholder 100-200 celler. Dette stadium nås normalt efter fem til seks dage i laboratoriet. I 2004 blev det dokumenteret, at forskere kan etablere stamcellelinjer fra befrugtede æg, selv om disse æg kun indeholder 8-20 celler og altså er væsentlig tidligere i udviklingen. De stamceller, man får på den måde, adskiller sig ikke fra andre stamcellelinjer opnået ud fra befrugtede æg på blastocyststadiet. Indtil videre er der kun ét studie, der beskriver denne metode, og tillige medgik alle celler fra det befrugtede æg til dannelse af stamcellelinjen. Så selv om det endnu er uvist, om det kan lade sig gøre med blot en enkelt eller to celler, er der god grund til at tro, at det vil lykkes i løbet af kort tid. Udvalgets rapport diskuterer også, om det er rimeligt at støtte udvikling af denne type forskning. Fordelene er åbenlyse, men at udvikle teknikken betyder, at nogle befrugtede æg går til grunde eller bliver beskadiget. Og kan man overhovedet tillade sig at udsætte et fremtidigt barn for en mulig skade, som det ikke selv har gavn af, spørger rapporten. Men lykkes det at etablere en stamcellelinje på baggrund af et befrugtet æg, som derefter også resulterer i et barn, åbner en opsigtsvækkende mulighed sig. Dette barn vil få sin helt egen skræddersyede stamcellelinje. At have en sådan personlig stamcellelinje allerede fra barnsben betyder, at denne person vil have det bedst tænkelige 'reservedelslager'. Cellerne kan opbevares nedfrosset og kan i princippet dele sig ubegrænset, og vil muligvis kunne komme en hel række sygdomme til livs hos denne person resten af livet. Men disse stamceller vil også kunne bruges af andre med en identisk vævstype. I yderste konsekvens taler vi altså om, at børn undfanget via kunstig befrugtning kan få en fordel frem for børn undfanget på den naturlige måde. Det er en helt ny og overraskende betydning af udviklingen inden for forplantningsteknikker og stamcelleteknologien. Da amerikanerne netop ser på denne metode som etisk acceptabel, vil den formodentlig tiltrække sig forskernes interesse. Vi kommer derfor ikke uden om at forholde os til den. Denne mulighed rejser naturligvis en lang række etiske spørgsmål, som det er vigtigt at debattere. Før vi når dertil, er det dog vigtigt at sige, at stamceller jo også kan komme fra andre kilder, for eksempel fra celler i navlesnorsblod eller stamceller fra voksne mennesker. Udviklingen i forskningen vil vise, om de en dag kan udvikles til at have samme funktion som stamceller fra befrugtede æg og derfor overflødiggøre ovennævnte metode. I Danmark er vi håbløst bagefter USA. Folketinget vedtog i 2003 en lov, som tillod forskerne at udvinde stamceller fra overskydende befrugtede æg fra kunstig befrugtning. Men da denne lovgivning ikke er fulgt op af forskningsbevillinger, er Danmarks forskning på området beskeden. Det er lykkedes for tre forskergrupper at etablere fem cellelinjer i løbet af de knap to år, hvor loven har været i kraft. Selv om det giver mulighed for at udføre forskning, er det tempo for etablering af cellelinjer langtfra hurtigt nok til de mange tusind cellelinjer, der skal til for at dække de mange vævstyper, som findes i befolkningen. Det hænger blandt andet sammen med at æg, der bliver tilovers fra fertilitetsklinikkerne, er af en sådan kvalitet, at de sjældent kan bruges til at etablere stamcellelinjer med. Mange af æggene er netop kategoriseret som overskudsæg, fordi de dårligt kan gennemføre udviklingen til blastocyststadiet og derfor ikke anses for at have et graviditetspotentiale. Ellers ville det infertile par jo i sagens natur også selv have brug for dem i langt de fleste tilfælde. I Danmark har vi imidlertid ikke de muligheder, som det bioetiske udvalg under den amerikanske præsident præsenterer. På grund af formuleringen »overskydende befrugtede æg« i den danske lovgivning, er det ikke lovligt at tage enkelte celler ud fra det befrugtede æg med henblik på at udvikle stamceller, samtidig med at de benyttes til behandling af en barnløs kvinde. Men man må godt samtidig udtage de selv samme celler til at foretage genetiske undersøgelser. Det kan synes paradoksalt, at den danske lov forbyder den selv samme procedure i en situation, hvor det fremtidige barn muligvis selv kan få gavn af den (stamceller), mens barnet i forbindelse med den genetiske udvælgelse netop udvælges på grund af, at det er rask og derfor - set ud fra det befrugtede ægs synspunkt - ikke opnår nogen fordel. Selv om situationen endnu ikke kan opstilles så skarpt, da metoden til etablering af stamceller fra enkelte celler i det befrugtede æg endnu ikke er udviklet, vil der næppe gå særligt længe, førend det er en realitet. Jeg vil gerne tone rent flag: Som dansk forsker synes jeg, det er ærgerligt, at mulighederne her i landet er så begrænsede for at deltage i denne type forskning. I stedet for at være med på vognen må vi på grund af ringe støtte til forskningen og den stramme lovgivning lade hele udviklingen foregå i udlandet. Selv vore nabolande, Sverige og England fokuserer nu målrettet på forskning i stamceller og bevilger store beløb. I England har man alene til etablering af stamcellelinjer fra befrugtede æg netop brugt 50 millioner kroner til at udstyre tre laboratorier, således at de kan generere stamcellelinier fra befrugtede æg efter normer, der gør, at de kan anvendes til mennesker. Herudover bruger englænderne mange penge på at udvikle egentlige behandlinger mod sygdomme. Mange steder i Asien bliver stamceller fra befrugtede æg også anset for at være 'big business', og store beløb bliver afsat til opbygning af knowhow. Vi kunne forbedre vores muligheder for at skabe stamcellelinjer her i Danmark for eksempel ved at udtage en eller to celler fra donerede overskydende og befrugtede æg. Det er ikke forbudt ifølge den gældende lovgivning. Celler udtaget på dette tidlige udviklingsstadium har måske stadig et potentiale for at danne deciderede stamceller (selv om hele det befrugtede æg som sådan måske ikke har kapaciteten til at udvikle sig videre og danne blastocyster, hvorfra stamcellerne normalt isoleres). På den måde kan vi måske bidrage til, at selve teknikken udvikles og perfektioneres, således at det en dag kan komme på tale at udnytte de befrugtede æg, som faktisk anvendes til behandling mod ufrivillig barnløshed. Men det kræver flere forskningsbevillinger. Udviklingen inden for forplantning og udvikling af stamceller går derfor endnu engang stærkt og sætter os i nye situationer, hvor vi også i Danmark skal forholde os til, hvordan vi ønsker at indrette os. Skal vi deltage i den internationale forskning, eller skal vi lade være? Det er for sent med et nyt 'vindmølleeventyr' for Danmark. Forbliver vi tøvende med at afsætte midler til at deltage i forskningen, kan regningen muligvis komme siden hen, når dyre behandlinger er etableret i udlandet, som også danske patienter kan få gavn af. Men det kan jo også være, at der blot kommer andre og nye behandlingsformer, som overflødiggør stamcelleteknologien. Perspektiverne i denne Kronik er fra 'forskningens yderste kant', men håbet er, at den vil stimulere til debat om de muligheder, der ligger i de nye teknologier, således at vi herhjemme kan indrette os på en måde, der er bredt funderet i samfundet.