0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Liv i stamcelleforskningen

Dagens kronikør skriver fra 'forskningens yderste kant'. Der, hvor man arbejder med stamceller, sygdomsforebyggelse og liv i tidlige stadier. Men Danmark er håbløst bagefter, mener seniorforsker fra Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Spørgsmålet om brug af stamceller fra befrugtede æg til forskning og mulig behandling af syge mennesker var en varm kartoffel under den amerikanske præsidentvalgkamp sidste efterår. Præsident Bush var og er imod, mens John Kerry ønskede en større indsats. Bush vandt, og det betød, at støtten fra den amerikanske regering til denne forskning forblev begrænset. Men samtidig med præsidentvalget besluttede indbyggerne i Californien imidlertid at bruge tre milliarder dollar de næste 10 år på udvikling af nye former for behandling af sygdomme, netop ved hjælp af stamceller fra befrugtede æg. Det er det største offentlige finansierede forskningsprogram, der nogensinde er sat i gang i USA.

Siden sidste efterår har en række østkyststater i USA også sat gang i forskningen med beløb, der svarer til det, man bevilgede i Californien. Amerikanerne ser stamcelleteknologien som et nyt 'Silicon Valley', hvor innovative og dygtige hjerner kan trives. De ønsker, at udviklingen skal ske hos dem, så de job, der måtte komme i kølvandet på et gennembrud i forskningen, holdes på amerikanske hænder.

Den åbenlyse konflikt mellem delstaternes ønsker og den føderale regering har ført til forsøg på at liberalisere lovgivningen, således at der også fra føderal side kan afsættes midler til forskningen. For små tre uger siden vedtog Repræsentanternes Hus således en ny lov, der skulle gøre det lettere at gennemføre forskning på stamceller fra befrugtede æg. For første gang i Bushs tid som præsident har han imidlertid truet med at nedlægge veto mod denne liberalisering af lovgivningen. Bush ønsker at definere og beskytte menneskeligt liv lige fra undfangelsen og er lodret imod brugen af befrugtede æg til forskning og behandling af andre - og syge mennesker.

Men uanset hvad Bush gør, kører forskningen for fuld kraft derudad i de enkelte delstater. Dette afspejler formodentlig den enorme forventning, der er til denne teknologi. Og selv om de første kliniske undersøgelser på mennesker endnu ikke er gået i gang, spår mange, at det vil ske inden for de næste to tre år. Den forventning er blandt andet baseret på de mange positive resultater, forskerne har nået med forsøgsdyr.

Bush anerkender dog perspektiverne i brug af stamceller til behandling. Men han vil gerne undgå, at ubeskyttede befrugtede æg udnyttes og forhindre, at de udsættes for unødig »lidelse«, destrueres og benyttes til andre formål end det, de er bestemt til fra naturens side, nemlig at blive til børn. Præsidenten har derfor bedt sit bioetiske udvalg om at finde alternative kilder til stamceller fra befrugtede æg. Udvalgets opgave er at bedømme og foreslå etisk ukontroversielle metoder, der opretholder såkaldte moralske værdier som for eksempel, at det befrugtede æg ikke ødelægges eller beskadiges.

Udvalget har netop offentliggjort en hvidbog om emnet (www.bioethics.gov). Det bioetiske udvalg foreslår i denne rapport, at enkelte celler kan tages ud fra det befrugtede æg under en behandling mod barnløshed, før det sættes tilbage i livmoderen. Udvalget finder det moralsk acceptabelt, hvis man kan finde et stadie i det befrugtede ægs udvikling, hvor cellerne kan tages ud uden at skade det, samtidig med at de udtagne celler muligvis kan udvikles til stamceller.

Metoden med at udtage nogle enkelte celler fra det befrugtede æg, der indeholder 8-12 celler, er allerede kendt i dag. Teknikken bruges ved genetisk udvælgelse af befrugtede æg i forbindelse med alvorlige arvelige sygdomme. Der er nu født omkring 1.000 sunde børn verden over, efter der blev udtaget et par celler af det befrugtede æg, før det blev sat tilbage i livmoderen, og det ser ikke ud til at skade eller påvirke udviklingen af det befrugtede æg. Men da de fleste af de 'udvalgte' børn blot er nogle få år gamle, mangler vi fortsat at se undersøgelser af de mulige langtidsvirkninger.

Traditionelt isoleres stamceller fra befrugtede æg ved at dyrke dem til det såkaldte blastocyststadie, hvor ægget indeholder 100-200 celler. Dette stadium nås normalt efter fem til seks dage i laboratoriet. I 2004 blev det dokumenteret, at forskere kan etablere stamcellelinjer fra befrugtede æg, selv om disse æg kun indeholder 8-20 celler og altså er væsentlig tidligere i udviklingen. De stamceller, man får på den måde, adskiller sig ikke fra andre stamcellelinjer opnået ud fra befrugtede æg på blastocyststadiet. Indtil videre er der kun ét studie, der beskriver denne metode, og tillige medgik alle celler fra det befrugtede æg til dannelse af stamcellelinjen. Så selv om det endnu er uvist, om det kan lade sig gøre med blot en enkelt eller to celler, er der god grund til at tro, at det vil lykkes i løbet af kort tid.

Udvalgets rapport diskuterer også, om det er rimeligt at støtte udvikling af denne type forskning. Fordelene er åbenlyse, men at udvikle teknikken betyder, at nogle befrugtede æg går til grunde eller bliver beskadiget. Og kan man overhovedet tillade sig at udsætte et fremtidigt barn for en mulig skade, som det ikke selv har gavn af, spørger rapporten.

Men lykkes det at etablere en stamcellelinje på baggrund af et befrugtet æg, som derefter også resulterer i et barn, åbner en opsigtsvækkende mulighed sig. Dette barn vil få sin helt egen skræddersyede stamcellelinje. At have en sådan personlig stamcellelinje allerede fra barnsben betyder, at denne person vil have det bedst tænkelige 'reservedelslager'. Cellerne kan opbevares nedfrosset og kan i princippet dele sig ubegrænset, og vil muligvis kunne komme en hel række sygdomme til livs hos denne person resten af livet. Men disse stamceller vil også kunne bruges af andre med en identisk vævstype.

I yderste konsekvens taler vi altså om, at børn undfanget via kunstig befrugtning kan få en fordel frem for børn undfanget på den naturlige måde. Det er en helt ny og overraskende betydning af udviklingen inden for forplantningsteknikker og stamcelleteknologien. Da amerikanerne netop ser på denne metode som etisk acceptabel, vil den formodentlig tiltrække sig forskernes interesse. Vi kommer derfor ikke uden om at forholde os til den. Denne mulighed rejser naturligvis en lang række etiske spørgsmål, som det er vigtigt at debattere. Før vi når dertil, er det dog vigtigt at sige, at stamceller jo også kan komme fra andre kilder, for eksempel fra celler i navlesnorsblod eller stamceller fra voksne mennesker. Udviklingen i forskningen vil vise, om de en dag kan udvikles til at have samme funktion som stamceller fra befrugtede æg og derfor overflødiggøre ovennævnte metode.

I Danmark er vi håbløst bagefter USA. Folketinget vedtog i 2003 en lov, som tillod forskerne at udvinde stamceller fra overskydende befrugtede æg fra kunstig befrugtning. Men da denne lovgivning ikke er fulgt op af forskningsbevillinger, er Danmarks forskning på området beskeden. Det er lykkedes for tre forskergrupper at etablere fem cellelinjer i løbet af de knap to år, hvor lov