I dag vil du få svar fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT. Når du begynder på en uddannelse, begiver du dig ud på en vej, der vil bringe dig mange overraskende og spændende, men også udfordrende oplevelser - en vej, der vil være af stor betydning for dit liv fremover. På universiteterne glæder vi os til at tage imod dig. På det seneste har der været en del debat i medierne om, at mange studerende bruger lang tid på at færdiggøre deres studium, og at en del ligefrem giver op og falder fra. Hos kommende studerende er det klart, at denne mediestorm kan fremkalde nogle tanker og måske endda usikkerhed om, hvad det egentlig indebærer at studere, og hvad der forventes af én. Du skal ikke lade dig skræmme af debatten, men se den som et tegn på, at universiteterne i en frugtbar dialog med deres studerende fokuserer på, at studietiden også for den enkelte skal blive vellykket. En af de vigtigste forudsætninger for, at du vil få en succesfuld studietid er, at du bliver integreret både fagligt og socialt på din uddannelse. Den faglige integration hjælper dig til at tilegne dig al den viden, der kræves, for at du kan fungere på et tilfredsstillende intellektuelt niveau i et nyt akademisk miljø. Den sociale integration er mindst lige så vigtig. 'Universitas' betyder egentlig helhed og fællesskab. Du lærer meget mere og bedre som del af et fællesskab. Et fællesskab, som dog også giver plads til individuel fordybelse og lystlæsning. Motivationen og lysten til at lære og gennemføre et studium er størst, når du gør studiet til en stor og væsentlig del af dit liv og din identitet. Valget af uddannelse har stor indflydelse på din fremtid. Måske har du længe været i tvivl om, hvilken uddannelse du skulle tage. Måske er du stadig ikke helt sikker på, om det er det helt rigtige, du har valgt. Men har valget været meget længe undervejs, føler du sikkert, at det er en lettelse, at du nu endelig ved, hvad du skal de næste år af dit liv. Og du er nu tættere på at vide, hvilken retning dit fremtidige arbejdsliv kan tage. Men valget af uddannelse er ikke det sidste valg i den forbindelse. Det er snarere det første i en række af mange valg, som du skal træffe i løbet af din studietid. Kun på de færreste studier er alle fagene obligatoriske. Langt de fleste rummer mange forskellige muligheder, og det betyder, at du undervejs skal tage stilling til, hvad du brænder mest for. Hvis det var svært for dig at finde den rette uddannelse, så kan det måske virke lidt uoverskueligt, at der foran dig stadig ligger mange afgørende valg. Men i løbet af de seneste år har uddannelserne udviklet en stadig mere fleksibel struktur. Det giver dig god mulighed for at sammensætte dit studium, som du har lyst til, og det giver dig selv mulighed for at opbygge en faglig profil, der passer præcis til det, du drømmer om at beskæftige dig med, når du er færdig. Strukturen giver dig f.eks. stor valgfrihed til at sammensætte fagene på dit eget studium. Dette gælder især på kandidatuddannelsen. Du kan også vælge at lade kurser fra andre studier på universiteter i Danmark eller i udlandet indgå som del af din uddannelse. Derudover giver reglerne i mange tilfælde mulighed for, at du kan vælge et kandidatstudium, som er anderledes end den bacheloruddannelse, du har læst - enten på det universitet, hvor du nu er optaget, eller på andre universiteter. Mange uddannelser giver også mulighed for praktikophold. Det giver dig nye kompetencer og væsentlig viden om krav og arbejdsvilkår i erhvervslivet. Desuden kan praktikophold hjælpe dig med at blive helt klar over, hvad du gerne vil arbejde med efter endt uddannelse. På universiteterne sker der i disse år en stigende internationalisering, som også medfører større fleksibilitet i uddannelserne. Det er en udvikling, som er nødvendig på grund af globaliseringen i samfundet. En stor del af internationaliseringen på universiteterne sker gennem det europæiske uddannelsessamarbejde kaldet Bolognaprocessen. 45 forskellige lande er med i denne proces, hvis formål er at skabe et fælleseuropæisk område for videregående uddannelser. Reformerne af de videregående uddannelsessystemer skal fremme de europæiske borgeres mobilitet og beskæftigelsesmuligheder og styrke de europæiske uddannelsers konkurrencedygtighed i forhold til den øvrige del af verden. For dig som studerende betyder Bolognaprocessen bl.a., at det vil være lettere at komme til udlandet og studere. Det kan du enten gøre via en af dit universitets mange udvekslingsaftaler eller ved at vælge en international kandidatuddannelse, der udbydes i samarbejde mellem et dansk og et eller flere udenlandske universiteter. Der er mange fordele ved et ophold i udlandet. Du får bedre sprogkundskaber samt indsigt i en helt ny kultur. Derudover giver du din uddannelse en international dimension, som er efterspurgt af mange arbejdsgivere. Selv de, der af forskellige grunde ikke kan rejse ud, kan gøre deres uddannelse mere international. F.eks. udbyder man nu på mange studier undervisning på engelsk. Der er derfor talrige muligheder for at få en international profil, så det er bare med at udnytte dem. Når du sammensætter din studieprofil undervejs, er det vigtigt, at du tænker på, hvad der opsluger dig mest i dine studier. Det kan både være fagområder og arbejdsformer, der specielt tiltaler dig. Lige så vigtigt er det, at du hele tiden overvejer, hvad du gerne vil have, uddannelsen munder ud i. Det er helt normalt at være i tvivl om, hvad det er, man gerne vil. Overvejelser om beskæftigelsesmuligheder kan være svære og frustrerende, men ikke desto mindre nødvendige. Og husk, at ved siden af de specifikke faglige kvalifikationer udvikler du gennem studiet en række kompetencer, som er uhyre efterspurgte i en globaliseret videnstung økonomi. Det drejer sig f.eks. om sproglige kompetencer, om formidlingskompetencer og om generelle analytiske og strategiske kompetencer. Prøv at forestille dig selv i forskellige jobsituationer. Hvad kunne du rent fagligt tænke dig at arbejde med? Arbejder du bedst alene eller sammen med andre? Hvad er vigtigt for dig i din arbejdssituation? Er du interesseret i formidling? Alle disse overvejelser kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad du gerne vil, når du er færdig. Som studerende på universitetet skal du selv tage ansvar for at tilrettelægge dit arbejde og få læst noget. Det giver dig en høj grad af frihed og fleksibilitet i din hverdag, men det stiller også krav til dig selv og din selvdisciplin. Faglig og social støtte fra dine medstuderende kan derfor være en stor hjælp. Ofte vil gruppearbejde indgå som en naturlig del af studiet. Men i de tilfælde, hvor undervisningen lægger op til mere individuelle præstationer, vil det være en god idé selv at tage initiativ til at danne læsegrupper. I læsegrupperne kan man eksempelvis lave opgaver sammen, spørge hinanden til råds om faglige emner osv. Læsegrupper styrker sammenholdet mellem dig og dine medstuderende og udvikler det faglige niveau. Uden et netværk på studiet føles det ofte meget ensomt at møde op til undervisningen, og det er ikke ligefrem motiverende for læselysten. Du vil hurtigt opdage, at det er meget anderledes at læse på universitetet end at gå i gymnasiet. Pensumplanen angiver ikke altid de nøjagtige sidetal, og informationer om anbefalet litteratur kan ofte virke overvældende. Det er derfor vigtigt, at du fra starten gør dig klart, at du ikke kan nå at læse alt til mindste detalje, og at du forsøger at danne dig et overblik og prioriterer din tid og læsning. Dét at danne sig et overblik er en kunst, som du lærer i løbet af studiet - ikke mindst under eksamenslæsningen. Denne kunst vil i øvrigt være til gavn for dig senere hen i arbejdslivet. Dér er tidspresset ofte stort, og det kræver netop, at du er i stand til at prioritere din indsats og dine opgaver. Med gode læsevaner er du godt på vej i dit studium. Prøv for eksempel at opfatte universitetet ikke blot som et undervisningssted, men som en arbejdsplads. Prøv at mødes med dine medstuderende for at arbejde sammen på universitetet. Det gør læsningen mere hyggelig og mindre ensom. Desuden undgår du at blive distraheret hjemme af praktiske pligter som rengøring, opvask osv. Selvfølgelig kan man også være i kontakt gennem mail og SMS-beskeder, men al erfaring viser, at god personlig kontakt er en forudsætning for, at den elektroniske kontakt fungerer. Det er også vigtigt at have et liv uden for studiet. Du vil til tider have behov for helt at koble fra og søge input andre steder. Derfor kan det anbefales også at give sig tid til gamle venner og holde fast i interesser og hobbyer. Mange savner et klart skel mellem arbejde og fritid. Prøv derfor selv at strukturere din tid og din læsning, så du kan holde fri uden dårlig samvittighed. Mange studerende vælger at få et erhvervsarbejde under studiet. Det kan være et supplement til studiet og et godt tillæg til SU'en samt et plus på cv'et. Men din tid er begrænset, og ligesom med læsningen kan det være en fordel at overveje, hvilket arbejde der giver dig et tilstrækkeligt udbytte. For en ny studerende kan det være svært at få studierelevant erhvervsarbejde, og du har måske behov for nogen tid til at vænne dig til de nye forhold. Erfaringerne viser i øvrigt, at det lønner sig at prioritere meget tid til studierne i begyndelsen. Når man først er kommet gennem første år på universitetet, kommer man nemlig som oftest også gennem resten af studiet. For nogle er det derfor en fordel at vente med erhvervsarbejde, til de kommer længere frem i studiet, hvor det ofte er lettere at få et studierelevant arbejde. De kontakter, man skaber sig igennem sin arbejdsplads, kan være frugtbare senere hen. Er man et kendt ansigt, kommer man lettere i betragtning, når stillingerne slås op. Du vil opdage, at universitetet har mange rådgivende og vejledende tilbud til studerende. Og dem kan du med fordel benytte dig af, hvis du har spørgsmål eller problemer af den ene eller den anden art i forbindelse med dit studium. Der findes også talrige faglige og sociale arrangementer og aktiviteter, som i høj grad er med til at fremme de studerendes integration på studiet. Dan dig et overblik over universitetets mange tilbud og aktiviteter, og gør brug af dem. Der er god mulighed for at få vejledning og råd, så du får mest muligt ud af din studietid. Har du spørgsmål vedrørende valg af fag eller studieretning, eller dumper du til en eksamen, må du ikke tøve med at søge råd eller hjælp hos din underviser, studievejleder, studieadministrationen og dine medstuderende. Ønsker du at studere et semester i udlandet, kan du tage en snak med de ansatte på det internationale kontor. Har du personlige problemer, som gør det vanskeligt at gennemføre studiet, kan du også opsøge en psykolog hos Studenterrådgivningen. Mange studerende ønsker at udvide det faglige netværk på uddannelsesstedet, således at de kan fordybe sig i studiet med andre ligesindede. I løbet af studiet vil du få flere muligheder for at deltage i faglige arrangementer såsom foredrag, diskussionsklubber, temaaftener, seminarer, konferencer m.m. Du vil også opleve, at der på uddannelsesstedet finder mange sociale arrangementer sted, for eksempel fester og fredagsbar. Det er en god idé også at deltage i disse arrangementer for at møde andre studerende og dermed få en social tilknytning til studiet. Måske vil du ikke nøjes med at deltage, men vil også tilbyde din hjælp til planlægning og afvikling af de forskellige sociale aktiviteter. Det betyder meget at være et kendt ansigt på studiet, og du er med til at styrke sammenholdet og fællesskabsfølelsen på dit studiested. Du har endvidere mulighed for at engagere dig i studenterforeninger, studenterpolitik, mentorordninger m.m. Derigennem kan du aktivt bidrage til at præge og udvikle uddannelsesstedet. Det er spændende og lærerigt at udvikle ideer og sætte aktiviteter i værk sammen med andre studerende - det udvider ens horisont og giver mulighed for at få praktisk erfaring. At du får en god studietid og et godt udbytte af din uddannelse er både dit eget og dit universitets ansvar - og det kræver noget af begge parter. De danske universiteter har et godt fagligt niveau og bestræber sig hele tiden på at forbedre uddannelserne og sikre, at de lever op til de krav, der stilles til dem af de studerende, arbejdsgiverne og af samfundet generelt. Universiteterne prøver desuden at blive bedre til at tage del i de studerendes studieliv og reagere, når du udskyder eksamener eller på anden måde kommer bagud i studierne. Som studerende bliver du fra første dag tilbudt både et fællesskab og en ny selvstændighed i forhold til det at studere. Både du og universitetet har et ansvar for, at mulighederne i studietiden udnyttes optimalt. Som studerende er du med til at præge udviklingen på faget. Det er derfor vigtigt, at du deltager i undervisningen, engagerer dig helhjertet og arbejder fuldtids på dit studium. Hvis f.eks. undervisningen eller andre ting på dit studium ikke lever op til dine forventninger, så lad være med bare at blive væk, men gør opmærksom på problemet. Jo mere engageret du er i dit studium, desto bedre bliver din studietid, og desto større bliver dit udbytte. Foran dig ligger et studieliv, der byder på mange udfordringer og til tider hårde perioder, men heldigvis lige så mange berigende stunder. Et velgennemført studium medfører, at du ved vejs ende er blevet fagligt velkvalificeret og desuden har opbygget en række af de almene kompetencer, der efterspørges i alle videnstunge job. Men det er en opgave, der kun kan løses i et velfungerende fællesskab mellem dig og dit universitet. Velkommen på universitetet!