Skønt født i Næstved og ivrig Deltager i alt, hvad der kan knytte vores Landsdele nærmere sammen, saa elsker jeg jo København. Jeg er Københavner. Hér har jeg haft fast Postadresse i 52 Aar - de tolv af Aarene godt nok i Hvidovre - med andre Ord Storkøbenhavn. Jeg kan ikke lide, naar Jyderne taler om 'Djævleøen', og jeg hader det, naar nogen kalder vores Ø for Lorteøen. Nu har jeg boet paa den i 36 Aar, og i den Tid - ja, til enhver Tid - er den sjællandske Del af Københavns Problemer forsøgt løst paa Amagerdelen. Jeg bryder mig ikke voldsomt meget om Aarhushistorier, selv om Nabobyen Æbeltoft jo har levet med 'Tossehistorierne' i Aarhundreder. Det hele begyndte, da man indviede DR's Provinsafdeling i Aarhus, og Jacob Nielsen flyttede fra København for at blive Chef derovre. Man sagde, at da steg Intelligensen i begge Byer. Maa jeg som Sidespring fremkomme med een af de Historier, som Aarhusianerne brugte mod København: »Hvorfor sejler Københavnerne til Malmø?«. - ? »Fordi der er Vand imellem«. Min Yndlingskonge hedder Christoffer III af Bayern (1418-1448). Han var Danmarks Konge 1440-1448. Sverrigs Konge fra 1443 og Norges fra 1444. Tidenderne om en ny Konge spredtes ikke saa hurtigt dengang. Han ville nødig Krig, derfor gjorde han det kloge at lade Svenskerne bestemme over sig selv, naar bare de betalte Skat. (Ja, saa var der lige den lille Episode med Bøndernes Oprør, som han slog ned, men det var i 1441, endnu før han blev Konge. Det fandt Sted i Vendsyssel. Siden har Bønderne taget alvorlig Hævn ved at lade deres Parti Venstre være de første i demokratisk Tid, der førte vores Land ud i Angrebskrig). Naar jeg lavede denne lille Parantes, saa er det, fordi Jyderne tager til København. Industriraadet og Folketinget og den Slags, hvor de bestemmer en forfærdelig Masse Ting for siden at tage til Jylland og kalde det hele for 'Køwenhavneri'. Christoffer gjorde København til Residens- og Regeringsby. Husk, dengang laa Byen lige i Midten af Riget. Norge laa godt nok lidt af Vejen, men her sendte vi jo ogsaa bare de uvorne Adelsmænd op, saa de kunne fortsætte som uvorn Adel. Til Gengæld ville man have noget med tilbage, saa man fik lige snuppet alle Kobbertagene op under Neglene. Og nu skal vi have Kommunalvalg, eller hedder det Regionalvalg? I hvert Fald skal vi til Stemmeurnerne, og mens vi har travlt med at tale om strengere Straffe for Graffiti og anden Terrorisme, saa lader Lovgiverne en Bunke Plakater sætte op med deres Portrætter. Pæne og nydelige Mennesker med diskrete Smil - totalt uden politisk Tæft - totalt uden Tiltrækningskraft. Totalt blottet for det, de egentlig skulle give Udtryk for. Det er noget rigtig Griss. Kun SF har fundet paa at vende Portrætterne paa Hovedet, men det maa have været mørkt, da Plakatopsætterne var paa Arbejde, for mange af dem sidder paa Hovedet - eller Hovedet sidder retvendt, og Teksten er paa Hovedet. Naa, nu hænger de, til de selv falder ned, saa er det over til andre at flytte Svineriet. Saa sparer de haardt plagede kommunale Budgetter det. Vi er inde i vores rigeste Periode i Historien, alligevel har vi ikke raad til et ordentligt Sundhedsvæsen. Dengang vi var knapt saa rige, havde vi eet af de bedste i Verden. Skolerne saa ogsaa pænere ud i min Barndom, paa Trods af at vi nemt var 36-42 i Klasserne. De to Ting er de fleste vist enige om, selv de bevilgende Myndigheder. Sundhed og Uddannelse. Et rigt Kulturliv giver ogsaa en større Livskvalitet - det er der ikke helt saa megen Enighed om, men baade Historien og Sammenligning med andre Stater og Kommuner beviser min Paastand. Arbejdsløshed har vi næsten ikke noget af, det siger vores Regeringsparti stærkt fulgt op af Støttepartierne Venstre og Konservative. At Folk vader rundt i Arbejdsløshed ude i Samfundet, synes ikke rigtig at gælde med. Boliger - tænk, vi mangler stadig Boliger. Man kan aabenbart ikke konvertere dem fra de stillestaaende Kontorbygninger og øvrige Erhvervsejendomme til almindelige Lejligheder. Hvorfor skal alle Bygningerne i de nedlagte Havneomraader altid være Millionær-Ejerboliger - endog uden Beboelsespligt? Det er jo Ungdomsboliger, vi mangler, og noget til 'Ældrebyrden' (hvem har fundet paa det Navn? Vedkommende kan faa ti Slag med en Buket raadden Tang, man er vel en Fredens Mand). Hvorfor er det Byggeri, der ellers udføres, saa grimt og alligevel uhomogent? Se paa Islands Brygge og Christians Brygge ovre paa Sjællandssiden. Paa Islands Brygge, som er bygget paa det sjællandske Københavns Latrin. Den hæftigst beboede Enklave i det danske Samfund. Da Havnen holdt op med at fungere, gik Beboerne selv i Gang med at indrette et 'rekreativt Omraade'. De fik selvfølgelig en Bøde for Selvtægt. Siden hen fik de offentligt Tilskud, og Resultatet endte med en Pris for smuk Renovering. Se paa Sjællandssiden med Højhuse. Deprimerende. Ens i al deres tilstræbte Forskellighed. Kun om Aftenen tændes der Lys fra indendørs Lamper, som alle straaler paa samme Maade. Lad os faa Københavns Æstetik tilbage. Væk med de grimme, kæmpe Butiksruder, der findes i Gadehøjde i alle Landets Byer. Naar man ser paa Husenes øvre Arkitektur, kan det være baade smukt og spændende. Vi kunne ogsaa skrive paa Gadeskiltene, hvorfor de hedder saadan og saadan. Det gør de f.eks. i Aarhus. Gadenavne kan fortælle meget om vores fælles Historie. I disse Dage er Gud og Hvermand blevet adspurgt, hvad de ville gøre, hvis de blev Overborgmestre. Gud er som vanlig tavs, og Hvermand kæfter op efter sin Forstand. Nu ikke flere Forbud og Smaabøder og Ævl og Kævl, lad os være fælles om at være venlige mod hinanden. Giv Plads i Trafikken. Lad Medtrafikanten faa sin Chance. Lad os ikke svine Byen til - hellere forlange flere offentlige Affaldskurve. Et udspyttet Stykke Tyggegummi koster tre Gange saa meget at fjerne fra Fortovet, som det koster at faa ud af Butikken i utygget Stand. Hold bare Øje med Christiania, men lad for alt i Verden denne sære Plet blive liggende. Man skal da være godt tosset for at ønske Københavns næststørste Turistattraktion hen, hvor Peberet gror. Lad os hjælpe hinanden til en bedre By. Gør Ama'r fri for offentlige Entreprenører - bare nogle faa Aar. Og nu er det Jul. Bort med Valgplakaterne - op med Bjælderne. Vores Land skal nu omsætte for 9 Milliarder - mest til ligegyldige Ting. Det er godt for vores Økonomi, hedder det sig, og det klinger da vist ogsaa godt i Kassen, ellers var Julen blevet forbudt for længst. Glædelig Jul og godt Valg - der kommer ogsaa et nyt Aar. Det vil blive dejligt, hvis Du stemmer rigtigt, kære Læser. Hvad Du stemmer, rager ikke mig. Heldigvis - tænk, hvis man blev Overborgmester? Mere Øl til de Hjemløse! En Politiker skal fremsige sit Mantra, og mit kunne saamænd godt give et Par Stemmer. Og saa kan man helt lovligt faa sit Portræt hængt op i en Lygtepæl.