0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskning: Det er nu, der skal investeres!

I dag har Danmark international konkurrenceevne. Men de manglende investeringer i videregående uddannelser og forskning vil gøre det svært at holde vores fine placering...

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forskning er oppe i tiden, nationalt og internationalt. USA's præsident, George W. Bush, har for nylig i sin årlige tale til Kongressen, State of the Union, erklæret, at USA vil fordoble sine investeringer i grundforskning. Et lands samlede forskningsindsats er blevet en afgørende konkurrenceparameter. Dansk forskning er af høj kvalitet og dermed klædt på til at kunne modtage de kommende større forskningsbevillinger - og udnytte dem godt til gavn for samfundet . I EU's rapport 'Key figures for research 2005' gennemgås en række facts om forskning i EU og resten af verden. Produktion af forskning måles almindeligvis ved antal og kvalitet af publikationer i internationale tidsskrifter. Det fremgår, at Danmark aktuelt ligger flot med hensyn til forskningsproduktion, hvor vi for alle forskningsområder tilsammen er nr. to i verden målt på antal publikationer pr. indbygger. Efter Sverige og Finland er nr. tre. Da Sverige og Finland bruger mange flere offentlige midler på forskning, end vi gør, er Danmarks forskning blandt de mest 'kost-effektive' på verdensplan. Det offentlige får meget for pengene.

Dansk sundhedsvidenskabelig forskning er også nr. to på verdensranglisten, målt på antallet af forskningsartikler og antallet af citationer pr. indbygger. Igen kun efter Sverige (British Medical Journal 23. juli 2005).

Dansk medicoindustri er nr. et på verdensplan, målt på omsætning pr. indbygger. I Danmark omsætter medicoindustrien for 2.000 kr. pr. indbygger, i USA, der er næstbedst, omsætter de for 1.000 kr. pr. indbygger pr. år. Ikke mindst på dette område er den gode forskning og den stærke industri afhængige af hinanden.

Overordnet bør vi satse på, at såvel industri som forskning har gode vilkår. Det lønner sig for hele samfundet, og vekselvirkningen mellem de offentlig forskningsmiljøer og den eksportskabende industri er af vital betydning for samfundet. Støtte fra industri til forskning vil naturligt nok være målrettet i betydelig grad, også selv om de kyndige folk i industrien er klar over, at det er bred forskningskompetence, der kræves i fremtiden. Derfor finder vi, at det først og fremmest er det offentliges opgave at bygge og vedligeholde den rygrad og infrastruktur, som er en nødvendig basis for al forskning og for uddannelsen af nye forskere. Vi har også brug for at støtte og udvikle forskningsområder, hvis 'output' ikke umiddelbart kan anvendes til eksport - og sådanne områder må det offentlige, eventuelt assisteret af private fonde, sørge for at støtte. Grundforskning i dag giver industriprodukter i morgen.

Danmark har tilsluttet sig 'Barcelona-målene', hvor den samlede offentlige og private forskningsindsats skal op på tre procent af bruttonationalproduktet i 2010, heraf minimum én procent fra offentlige midler. Regeringen har som sit erklærede mål, at Danmark skal leve op til denne målsætning. For første gang i adskillige år ser det da også ud til, at den andel af bruttonationalproduktet, der er afsat til forskning, stiger i den kommende finanslov. Gennem de senere år er andelen faldet støt og roligt fra 0,85 procent til 0,72 procent, i 2006 regnes med 0,73 procent, men vi er stadig langt fra den ene procent, der er målet for den del af forskningen, der ikke finansieres direkte af erhvervslivet.

Alle er enige om det nødvendige i opprioriteringen af den offentlige forskningsindsats - og gad vide, om ikke befolkningen og mange politikere tror, at den megen interesse har medført substantiel tilførsel af ressourcer til den danske forskning; men det har den altså ikke (endnu). Nøjagtig som med togtrafik, hvor der mangler støtte til vedligeholdelse og udbygning af togskinnerne, så mangler der udbygning af den forskningsinfrastruktur, som forskningen i Danmark skal bygge på. Det er ikke nok at forlade sig på industriens indsats og bidrag eller på de private fonde, som i parentes bemærket trækker et betydeligt læs og ofte opfattes som en del af de offentlige midler til forskningen. Det offentlige må på banen og investere i institutioner, strukturer, stillinger og uddannelser, så vi er parate til at tage fremtidens udfordringer op. Og det bør ske gradvist i de kommende år - at vente til lige før 2010 er både risikabelt og uhensigtsmæssigt; man risikerer, at en så sen ressourcetilførsel ikke kan indpasses i de eksisterende forskningsmiljøer. Så finansministeren bør, i årene 2007, 2008 og 2009, satse på en stigning på 0,09 procent af BNP per år svarende til 1,5 mia. kr., men for hvert år.

Internationalt set har Danmark i dag konkurrenceevne; men det bliver svært at bevare den fine placering, fordi landet ikke har fulgt med de øvrige OECD-lande, hverken hvad angår investeringerne i videregående uddannelse eller i forskningen. Der er derfor ved at opstå en 'Catch 22', fordi Danmark på den ene side skal forøge forskningsinvesteringerne til Barcelona-målets tre procent, men samtidig må forudse, at 80'ernes og 90'ernes manglende reformer og investeringer i videregående uddannelse nu vil medføre flaskehalse, både i industrien og i de offentlige forskningslaboratorier. Denne udfordring forstærkes yderligere af, at den store efterkrigsgeneration er på vej på pension. Den gode indsats med indførelsen af forskeruddannelsen i Danmark skal accelereres så hurtigt som muligt for at sikre kvalitet for de forøgede forskningsinvesteringer, der nu endelig påtænkes. Men det haster.

Den aktuelle koncentration af egentlig forskningsproduktion i Danmark skal bevares på de bedste og mest velfungerende forskningsmiljøer, og forskningen skal evalueres, og forskningsmidler uddeles efter kvalitet. Prioritering på basis af dokumenteret kvalitet giver mest for pengene - det er der god evidens for i OECD-landene. Det er essentielt at fokusere forskningsindsatsen på de bedste og mest velfungerende forskningsmiljøer, men samtidig fremme indsatsen for at sprede viden og kompetence, således at alle kan få gavn af den opnåede nye viden og erkendelse.

Kun én procent af de globale forskningsresultater opnås i Danmark, resten er forskning, der bedrives internationalt, og hvor det er meget vigtigt, at vi i Danmark er parate til at hjemtage og benytte denne viden: i patientbehandlingen på hospitalerne, i industrien og i de andre vidensintensive sektorer.

Regeringen ønsker at gøre Danmark til et af de absolut førende højteknologiske og konkurrencedygtige lande i verden. Ifølge Richard Floridas nye bog 'The flight of the creative class' er det vigtigste for succes på den højteknologiske globale front at kunne tiltrække de rigtige, kreative og dygtige forskere. Florida skriver, at »the mobility of people is perhaps the single greatest fact of the modern global economy«. Gode og dygtige forskere er i dag mobile og medlemmer af det globale samfund.

Det er derfor nødvendigt, at Danmark skaber gode betingelser for attraktive forskerkarrierer, så de dygtige og bedste forskere, ikke bare fra Danmark, men også internationalt, vælger at arbejde i forskningsmiljøerne i Danmark. Det er særlig vigtigt at få de bedste og de dygtigste blandt de unge til at vælge en forskerkarriere i Danmark fremover - ellers risikerer vi at miste dansk forsknings aktuelle høje niveau og forspilde mulighederne for yderligere at højne niveauet. Mobiliteten er høj blandt unge veluddannede akademikere, og de kan vælge i 'den globale landsby'. Det er derfor vigtigt, at en forskerkarriere i Danmark er attraktiv. Den hidtidige høje og effektive produktion af forskningsresultater i Danmark - for relativt små midler - er i fare, fordi de nye unge ikke som de hidtidige generationer af forskere vil nøjes med en relativt lav løn og beskedne vilkår på både forskningsinstitutionerne og i deres privatliv. Det skal være attraktivt at vælge en forskerkarriere i Danmark.

De bedste forskere ønsker at arbejde i de bedste, stærkeste og mest elitære forskningsmiljøer. Findes disse miljøer ikke i Danmark, rejser forskerne efter dem i udlandet. Det er derfor vigtigt at styrke og udbygge de elitære og bedste forskningsmiljøer i Danmark og gøre dem flere og stærkere. Gode forskere vil gerne være der, hvor forskningsmiljøerne er stærkest og bedst, ligesom virtuosen, der hellere vil spille med Wiener Filharmonikerne end i det lokale byorkester. En forudsætning for at skabe og vedligeholde de gode miljøer er, at infrastrukturen, grundlaget for de videnskabelige aktiviteter, er solid og veludrustet. Derfor må der hurtigst muligt og senest på finansloven for 2007 afsættes midler til de bedste forskningscentre i Danmark, så de har forskningsapparatur på linje med de bedste i verden.

Det er ønskeligt at forøge mobiliteten af forskere mellem den offentlige og den private sektor. For de unge betyder en attraktiv løn meget, hvis de skal vælge en forskerkarriere. Danske forskeres løn i det offentlige er relativt lav, der er for få adjunktstillinger på universiteterne, der er ikke tilstrækkeligt gode muligheder for fast ansættelse og karriereplanlægning . Der er lav slutløn på det allerhøjeste elitære niveau - en professor tjener 43.000 kr. per måned inklusive professortillæg. Hvis vi i Danmark skal bevare vores aktuelle meget høje niveau inden for forskning, kræver det, at forskerlivet gøres attraktivt. Ellers vil de unge vælge forskning i Danmark fra, og området vil synke ned i 2. division.

Uddeling af de kommende større forskningsmidler bør foregå i konkurrence og på basis af kvalitet, med hensyntagen til balancen med basisbevillinger til universiteterne. Det er nødvendigt, at der er en stærk og tilstrækkelig forskningsinfrastruktur. Det må også være en forudsætning, at forøgede bevillinger gennem konkurrencen følges af et realistisk overhead, således at institutionen til stadighed kan forny sin basale forskningsprofil, for ellers udhules grundlaget for Danmarks forskningskvalitet. Danmark er et meget rigt land med overskud på statsbudgettet og på betalingsbalancen, og det er nu, der skal tænkes på fremtiden. Det er på høje tid at 'det danske forskningshus' bliver renoveret og styrket, så vi er rustet til de kommende årtier med øget konkurrence og globalisering. Vi har råd til at satse på en sådan udbygning - det er her, det offentlige forskningsbevillingssystem har en særlig opgave, og det er velbegrundet, at store strategiske satsninger sker i samarbejde med nationale og internationale fonde og institutioner.

Der skal arbejdes endnu mere aktivt for at tiltrække internationale forskningsmidler - både fra EU og USA. Det ville være en god ide at lette danske forskeres mulighed for at medfinansiere ved ansøgning til store internationale fonde. Medfinansiering: Hvis man søger og får 50 mio. kr. fra EU, er det reglen, at 50 procent af de samlede omkostninger skal medfinansieres, altså skal den institution, hvor forskeren kommer fra, selv stille med andre 50 mio. kr. Som situationen er i dag, skal medfinansieringen af internationale og i stort omfang også danske forskningsprojekter komme fra institutionernes basisbevillinger.

Rent faktisk har dette medført, at landets generelle forskningsberedskab er blevet svækket, og det har ført til generelt for lave investeringer i infrastruktur. Når en forsker er kommet gennem nåleøjet internationalt og for eksempel har fået en stor bevilling fra EU eller NIH (National Institute of Health, USA), burde der være let adgang til dansk medfinansiering, eventuelt som en særlig ekstra fondsbevilling.

Det er en forventning, at de forøgede offentlige forskningsmidler skal uddeles i henhold til Globaliseringsrådets anbefaling og skal tilfalde de områder, hvor dansk forskning er særlig stærk, og hvor samfundet får gevinst for pengene.

Dansk naturvidenskab står særdeles stærkt internationalt, og grænsefladen mellem naturvidenskab, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab og industriens innovative miljøer udviskes hastigt. Internationalt slagkraftig naturvidenskabeligt baseret forskning er i dag helt afgørende for et samfunds innovationskraft og dermed for dets økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Men ressourcerne er for få til, at dansk forskning kan følge med i konkurrencen. Den danske forskning får relativt få midler fra det offentlige, sammenlignet med andre lande i forskningens 1. division. Det bør der rettes op på. Indsatsen må simpelthen forøges, nu.

Den sundhedsvidenskabelige forskning i Danmark står også stærkt. Der er fint samarbejde mellem biomedicinsk basalforskning og anvendt klinisk forskning, og samarbejde på tværs af universiteternes basalinstitutter, klinisk forskning på hospitalerne, sektorforskningsinstitutterne og udbredt samarbejde med lægemiddel- og medicoindustrien, både nationalt og internationalt. Tæt samarbejde med forskere på den internationale frontlinje i Europa, USA og Japan. Der er adskillige kernefelter, hvor dansk sundhedsvidenskabelig forskning er blandt den absolutte elite. Ud over den nye viden, forskningen bringer, medfører den sundhedsvidenskabelige forskning bedre patientbehandling og muligheder for en stærk medico- og lægemiddelindustri - til gavn for det danske samfund. Det ville være uklogt ikke at sikre tilstrækkelige midler til at underbygge denne styrkeposition.

Men ikke nok med dét. Også andre forskningsområder trænger sig frem på den internationale scene. Således blev et af landets nationaløkonomiske institutter for nylig bedømt som det stærkeste i Norden og blandt top 25 i verden. Der er ingen tvivl om, at der er generelt grundlag for en betydelig satsning.

Landets forskningsproduktion er relativt stor og respekteret. Det vigtigste ved danske publikationer i tidsskrifter som The Lancet, Science og Nature er ikke æren og prestigen til forskeren, men at artikler her medfører, at resultaterne bliver læst af de fremmeste forskere i verden. Det skaber respekt om dansk forskning, og ofte får det stor betydning for den internationale videnskabsudvikling. Det er original, ny og betydningsfuld viden, der publiceres i de bedste videnskabelige tidsskrifter. De nye opdagelser har betydning lokalt i Danmark i hele nettet fra basal forskning, vidensopbygning, over undervisning, til bedre patientbehandling og til nye produkter fra industrien.

De voksende forskningsmidler frem til Barcelona 2010 bør komme i en jævnt voksende kurve, med en markant stigning i forskningsmidlerne fra 2007, og ikke i en stor samlet portion som 'last call' i 2010. Kun herved sikres optimal udnyttelse, og at dansk forskning bevarer sin position i førertrøjen - med excellent dansk forskning til gavn for det danske og det internationale samfund.