0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Muhammed og sværdet

Ingen i Danmark har sat spørgsmålstegn ved Jyllands-Postens ret til at publicere billederne. Men heller ingen har sat udråbstegn ved kunstnernes pligt til at tegne dem. Det første er en selvfølge - det andet er en undladelsessynd!

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi vidste ingenting. Vi havde rejst rundt i Nordvestindien i et stykke tid uden mulighed for at læse aviser eller se tv, og uden at vi mødte nogen danskere, som havde kunnet fortælle os, hvad der fandt sted derhjemme.

Det var først, da jeg senere på rejsens slappe af-afslutning i Goa satte mig til rette i et køligt konditori i byen Panjim for at læse alle de aviser, der var lagt frem, at jeg fandt ud af det. Og endda kun langsomt.

Lokalt kørte der, forstod jeg af de mange blade, en diskussion om kvindelig anstændighed. Sagen var begyndt på et af de større universiteter i Bombay. Et par kvinder var blevet stærkt chikaneret af deres mandlige medstuderende, fordi de var mødt op til forelæsningerne iført T-shirt. »Kvinder er Satans redskab vendt imod mænd«, var der blevet sagt. Men de forsvarede sig, kvinderne. De var moderne og slog godt fra sig, da jeg om aftenen så dem på tv.

Det var i denne stort opsatte artikel midt i alle ordene om de arabiske studerendes dress code, at jeg i hjørnet af en bisætning læste, at muslimerne havde det hårdt for tiden, fordi de i ét væk blev tvunget til at tage stilling til deres religions værdigrundlag, »... som nu f.eks. den danske cartoon controversy«.

Jeg kunne sagtens regne ud, hvad der blev refereret til. Men jeg var forbløffet over referencens selvfølgelighed: at sagen var så alment kendt, at den kunne omtales sådan uden videre, uden formidlende forklaring.

Et andet st