Der er ca. 9.000 fredede bygninger i Danmark, og 600.000 andre bygninger lever med klassifikationen ’bevaringsværdig’ – fra 1 til 9 point, alt efter bevaringsværdigheden.
De væsentligste 300.000 af dem har fået klassifikationen 1-4, og kun 50.000 af disse 300.000 er omfattet af såkaldt bevarende lokalplaner, hvor en hel gade eller et helt kvarter har fået udarbejdet en lokalplan, der værner om området som helhed.
Men uanset om klassifikationen for bevaringsværdig er 1 eller 9, så har denne klassifikation ingen som helst bindende juridisk gyldighed eller retsvirkning. I de kommuner, hvor husene ligger, kan den til enhver tid siddende kommunalbestyrelse eller borgmester bare lade hånt om betegnelsen og bare give lov til at rive ned. Og det sker i bekymrende mange tilfælde. Så det at have sit hus erklæret bevaringsværdigt er altså reelt en meget tyndbenet, meget skrøbelig og gennemført usikker klassifikation, man desværre ikke kan lægge for meget i. Det er Kulturarvsstyrelsen, der regner med de ca. 600.000 bevaringsværdige bygninger på landsplan, og de fleste bygningsinteresserede finder tallet 50.000 for dem, der er omfattet af en egentlig bevarende lokalplan, bekymrende lavt. Nu skal alt i dette lille land selvfølgelig ikke fredes eller erklæres bevaringsværdigt. Slet ikke. Cirka 10.000 bygninger er fredet, og det er vel et meget passende antal. Vi skal ikke i 2009 leve i ét stort frilandsmuseum eller i mange varianter af Den Gamle By i Århus.
