Lyt til artiklen
Døden er et tabu.
Pr. definition er vi lovet om ikke evigt liv, så evig ungdom ... eller måske er det mere rigtigt at sige, at vi truet til evig ungdom. Er forventningspresset til os så stort, at vi ikke har plads til at forberede os på, at vi skal dø? Er vores massive dyrkelse af ungdomskultur og ungdomsliv medvirkende til, at vi lever med vedvarende høje krav, som vi får sværere og sværere ved at indfri. Er Viagra og bedstmormødre bare endnu et eksempel på, at vi lever i en vedvarende pubertær forestilling om, at kun det, vi gør i ungdommen, er værd at bruge livet på?
