Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Jørn Villumsen

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


En genstart af fagbevægelsen

Skal fagbevægelsen overleve, må vi give magten tilbage til medlemmerne.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

2012. Et synligtår for den danske fagbevægelse. Meget synligt, faktisk.

Fagbevægelsen var på godt og ondt blandt de øverste ti debatemner på den offentlige dagsorden året igennem. Vi blev erklæret »for politiske«, blev skældt ud for at »rende en rød regerings ærinder«, kaldt »splittet«, »tandløs« og »en utroværdig forhandlingspart«.

Men først og fremmest blev fagbevægelsen erklæret død. En fortidsøgle med klare tegn på forstening. Det har været emnet for mange ledere, mange klummer og mindst lige så mange indslag i radio og tv: Fagbevægelsen er stendød. Og medlemmerne fosser ud.

Det var ikke mindst på grund af kuldsejlede trepartsforhandlinger, hvor regeringen og dele af fagbevægelsen kastede håndklædet i ringen. Som konen med æggene udråbte de tre parter forhandlingerne til at blive så historiske som dem i 1987, der tilvejebragte arbejdsmarkedspensionerne.

Det skulle gå anderledes, og alle smed æggene på gulvet. Men på mærkværdig vis udråbte den offentlige mening kun fagbevægelsen som den, der havde knejset med nakken og tabt det hele, da forhandlingerne brød sammen.

For at føje spot til skade skaffede en lille og traditionel faglig konflikt i Vejle umiddelbart efter Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance så meget momentum, at journalister, politikere og folkestemning var tæt på at aflive og begrave både fagbevægelse og den danske model. Arbejdsgiverne stod tavse på sidelinjen og bed negle, mens forbundet 3F kæmpede en brav kamp. 3F vandt juridisk set, men der tælles stadig døde og sårede.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden