Glem asfalten, brokonstruktionen, landanlæggene, linjeføringen og prispolitikken. Det har de fleste af os nemlig glemt, så snart forbindelsen er der. Vi er bare borgere i det ny Danmark. Det centrale spørgsmål er, hvilken vision vi har for, hvordan samfundet skal se ud. En fast Kattegatforbindelse er ligesom al anden infrastruktur blot byggesten til at opnå det samfund, vi ønsker. Et samfund, hvor vi lettere og bedre kan udnytte alle de ressourcer, vi tilsammen har. Danmark befinder sig ligesom store dele af den vestlige verden i en krise. Det fylder rigtig meget på den politiske dagsorden. Derfor kan det i det daglige være svært at hæve sig op og se, hvordan der kan se ud på den anden side af krisen. Tiden er inde til at sætte ord på, hvilket Danmark vi ønsker i fremtiden. På trods af krise er det nu, vi skal i gang med at bygge fremtiden. Statsministeren sagde i sin nytårstale, at det er tid til forandring, og at historien har vist, at vi er omstillingsparate. Krisen skal bruges til at ændre kurs mod et nyt samfund. Globaliseringen har gjort verden mindre, men i Danmark er afstandene stadig store, når vi måler i den tid, det tager at komme fra sted til sted. Den demografiske udvikling er i mange år gået i retning af, at flere og flere – især kvinder – flytter til de større byer. Det er en udvikling, som det er svært at gøre noget ved. Men vi kan lave tiltag, som gør centrene større eller mindre. Danmark er et geografisk og befolkningsmæssigt lille land. Skal vi fortsat være konkurrencedygtige på en række områder, er vi nødt til at samle vore ressourcer. Det gør vi ved at rykke tættere sammen. Ikke nødvendigvis geografisk, men i tid. En fast Kattegatforbindelse er et middel til, at vi kommer tættere på hinanden. Med en fast Kattegatforbindelse vil rejsetiden med tog mellem København og Aarhus komme ned på én time. Det er den tid, det i dag tager med offentlig transport fra Taastrup til Nærum, og som de færreste vel opfatter som en barriere. I en fremtid med en fast Kattegatforbindelse kan store dele af Østjylland og hovedstadsområdet således også opfattes som et samlet område, ligesom hele Østdanmark i dag er et samlet arbejdsmarked. I dag kan man uden problemer bo i Taastrup og arbejde i Nærum. Fremover vil man kunne bo i Aarhusområdet og arbejde i København eller omvendt. Vi tvivler på, at vi kan skabe den ønskede udvikling og forandring ved blot at fortsætte udbygningen af den eksisterende infrastruktur. I stedet bør vi se, om der er andre og bedre muligheder. Danmark er i dag kædet sammen af det såkaldte store H, som består af den østjyske motorvej fra grænsen til Nordjylland, motorvejen mellem Helsingør og Rødby og endelig motorvejen mellem København og Esbjerg over Fyn.
Også den kollektive trafik er bygget op om det store H. Den timemodel, som mange i Folketinget taler om, regner med en transporttid på én time mellem København og Odense, én time mellem Odense og Aarhus og én time mellem Aarhus og Aalborg. Den placerer København længst ude. Vi ønsker i stedet en ny timemodel med udgangspunkt i Danmarks hovedstad, København, hvorfra det med tog tager én time til Odense, én time til Aarhus og to timer til Aalborg. Det kalder vi den nye timemodel. Toget vil for alvor blive hurtigere end bilen, og det vil få flere mennesker til at tage toget. Det er også på tide, at vi begynder at tænke på, hvordan Danmark bedst kan kobles op på det europæiske højhastighedsnet. For os at se består den ideelle løsning i en trekantsforbindelse, hvor København-Hamburg via Femern er det ene ben, Aarhus-København via Kattegat det andet ben og Aalborg-Hamburg det tredje ben.
