0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Irak er ikke blevet det nye Norge

Det Irakiske systemskifte har taget en anden form, end man havde håbet på.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hadi Mizban/AP/AP
Foto: Hadi Mizban/AP/AP

Korruption. Selvom regeringen i Irak beskyldes for korruption og nepotisme, er vejen til en lysere fremtid for landet blandt andet et styrket parlament.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I dag for ti år siden erklærede George Bush krig mod Saddam Husseins styre i Irak. Det systemskifte, som blev lovet, tog dog en ganske anden form end den, man havde forestillet sig. Hvad er der sket i den mellemliggende tid, og hvor er Irak nu?

Der bliver i Irak set tilbage på det forgangne årti med blandede følelser - og med god grund. Nogle skuer nostalgisk tilbage på Saddams æra, som de forbinder med en vis form for politisk 'forudsigelighed', andre fejrer de økonomiske og civilretsmæssige fremskridt, der trods alt er sket siden, mens det for mange er et spørgsmål om pest eller kolera.

»Saddam … al-Maliki … det betyder ikke den store forskel … de er lige korrupte, voldelige og magtliderlige … o.k., al-Maliki er måske ikke liiiige så voldelig som Saddam … men tæt på … vi har bare fået flere Saddam'er, mange … al-Maliki er bare en del større end de andre«, sagde en af mine studerende fra Bagdad, da vi diskuterede hans semesterprojekt om korruption.

Situationen er sigende for, hvor Irak er i dag. Han kan åbent tale om politik og korruption, og han kan være uenig (i bestemte fora). Han kan stemme, men har ingen adgang til et hermetisk lukket politisk system.

LÆS OGSÅ

Uddannelsessystemet er stadig langt bagefter i Bagdad, så han er taget til det amerikanske universitet i det kurdiske selvstyre i Irak for at tage en bedre uddannelse.

Det systemskifte, som i teorien lignede et fuldstændigt brud med 35 års hårdhændet Ba'ath-styre, har vist sig i praksis at gentage mange af de samme ugerninger som det regime, man væltede. I denne sammenhæng er det relevant at undersøge, hvilken type stat der i dag regerer Irak.

Premierminister Nouri al-Maliki står i spidsen for et regime, som omgår forfatningen efter forgodtbefindende; ignorerer, intimiderer, og myrder dommere og andre ansatte i de uvildige kommissioner, som skulle føre opsyn med korruption i den offentlige sektor; udøver vold imod modstandere og oppositionsmedlemmer og ansætter fortrinsvis regimeloyalister samt familie, klan og folk fra samme område som premierministeren. Staten er igen blevet et overvejende familieforetagende for venner og bekendte.

Almindelige irakere er harme over de korrupte økonomiske politikker og eliternes kleptokrati. De lever i et samfund, der bugner med olie, men oplever stadig daglige strømafbrydelser, mangel på rent drikkevand og et miserabelt sundhedssystem og uddannelsessystem. Ungdomsarbejdsløsheden på omkring 30 procent peger mod dystre udsigter for den nære fremtid.

Ansvaret for denne sørgelige udvikling ligger naturligvis hos de irakiske politikere, men baggrunden er at finde i den løbebane, som blev igangsat under Paul Bremers Koalitionens Civile Administration (KCA) fra 2003-5.

Det kan ses i den måde, man tilsidesatte vigtige dele af den forfatning, briterne og amerikanerne selv havde støttet; de måder, hvormed man bekæmpede militser, islamister og organiserede bander i tiden efter og den måde, man udelukkede store dele af den irakiske befolkning fra de demokratiske processer, man igangsatte.

Med invasionen ønskede man fra britisk og amerikansk hold at tilvejebringe et inkluderende og demokratisk system, fair valg, menneskerettigheder og fri markedskræfter. Memoirer af de mest indflydelsesrige politikere fra perioden viser, at man forestillede sig Irak blive en art demokratisk og provestligt slaraffenland, hvor olien skulle flyde som honning (og helst mod Vesten til en billig penge). Med andre ord: I Irak var ambitionen at skabe et nyt Norge, og helst overnight og on the cheap.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers,