0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvem har brug for fugle, når vi har sår?

Tredje tekst i serien med naturskitser kommer fra roste Jonas Rolsted.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Foto: Anders Sune Berg
Foto: Foto: Anders Sune Berg

Marts. A New Born Eternity, John Kørner, 2012, 81x120 cm, akryl på lærred.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Himlen hvidner og vokser et sted.

Det er en fugl, tror jeg. Jeg har ikke linser i. Himlen bliver mere og mere hvid. Hvem har brug for sår, når vi har fugle? Jeg ser tingene åbne sig en for en, meddele sig og forsvinde, jeg ser på det, der lytter; ikke på det, der taler.

Min kæreste gik fra mig i weekenden. Jeg kan høre hende i værelset ved siden af. Jeg kan høre en taske blive åbnet og lukket. Hun er ikke flyttet endnu. Jeg kan huske nogle lyde, som i drømmen. Det var hendes ansigt. Hendes ansigt var en lyd, en bevægelse mellem bladene. Et tæt kompleks af toner. I bevægelserne anede jeg en struktur. Og i strukturen et udsagn. Noget, der blev hvisket til mig gennem skoven. Vi ved ikke, hvor vi er, før vi drømmer.

Det er snart påske. Josva ser på de mange små bygkorn i barnets hånd. Kornene bliver nulret og falder til jorden et for et. De sidste bliver siddende i den fugtige hånd og må børstes af. Josva falder i tanker. Vi kender skrifttegnene, når vi ser dem. Barnet hører til præsterne og sidder på jorden klædt i lilla kjole, der svulmer op om ham som tyk olie.

Josva hæver blikket mod horisonten. Der står en mand med et draget sværd. Josva går hen til ham og spørger: »Hører du til os eller til vores fjender?«. Manden ligner en, der koncentrerer sig om sit ansigt, da han svarer: »Nej, jeg er fører for Herrens hær. Nu er jeg kommet«. Josva kaster sig til jorden og siger: »Hvad har min herre at sige til sin tjener?« Manden siger: »Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er helligt«.

Vinden er taget til udenfor. Lydene i rummet ved siden af er forstummet. Nu sner det.

»O Gud, giv folk en storhedstid dag efter dag« siger Ahmadinejad og hæver hænderne. Jeg sidder og ser det på computeren.

Før jeg mødte min kæreste, rejste jeg i Iran. Jeg vandrede ad nogle små klippestier langs Alborz-bjergkæden.

På vej op ad klippen er der flere steder små og større klynger af træer. Forskellige løvtræer.

Over flere strækninger minder bevoksningen mig om sjællandske skove, jeg gik i, da jeg var yngre. Det er, som om det iranske efterår er mage til det efterår, jeg kender; bare i en radikaliseret, en forstærket, stiliseret udgave. Det tænkte jeg på, da jeg gik på stien på vej op ad skråningen. Al bevoksning står i skarp gul, rød, grøn - og et antal overgange.

Ret bogstaveligt tilbydes hver farve et antal muligheder for at søge sin modsætning. Men det hele er så grelt, så skarpt, så overtydeligt - som om der forklares noget med store bogstaver. Eller også er det netop en stilisering. En bevægelse gengives i sine essentielle træk, ses gennemspille sine modi. En strategi, jeg tidligere har tilskrevet en indsigt hos Mellemøstens kunstnere, er måske en indsigt, der er i naturen.

Det eneste notat, jeg har gjort i min notesbog på vej op ad skråningen - ud for træerne, tror jeg faktisk - er »Det hele betyder noget«. En klassisk mystisk indsigt, men jeg husker at have ment noget mere specifikt med det, da jeg skrev det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage