Jeg har forsøgt at skrive det her et stykke tid, men morfinen og manglen på saftige cheeseburgere (mon ikke det efterhånden er fem uger siden, at jeg sidst har fået rigtig mad?) har drænet mig for energi og udhulet det, der måtte være tilbage af mine skrivefærdigheder. Desuden døser jeg hele tiden hen midt i en sætning, så det går slet ikke så hurtigt med at blive færdig, som jeg gerne havde set. Men det er nu lidt sjovt, på den syrede måde, at jeg konstant falder i søvn.
Ikke desto mindre må jeg blive ved, for jeg har en deadline, og den er i dette tilfælde ret presserende. Jeg er nødt til at få det sagt (og få det sagt på den rigtige måde), mens jeg har a) jeres opmærksomhed og b) en puls.
Jeg har i 26 år været gift med den mest fantastiske mand. Og jeg havde egentligt tænkt, at det skulle vare mindst 26 år mere.
Vil I høre en dårlig vittighed? En mand og hans kone kommer ind på akutmodtagelsen sent om aftenen 5. september 2015. Nogle timer og undersøgelser senere fastslår lægen, at den usædvanlige smerte, konen har i højre side, ikke er en forholdsvis banal blindtarmsbetændelse, som de ellers havde mistanke om, men derimod kræft i æggestokkene.
