Emmanuel macron har med glans bestået den ene prøve efter den anden, som ingen før har klaret eller været udsat for. Han sejrede i præsidentvalget, skønt kun få vælgere et år før havde hørt hans navn. Han vandt uden at have et organiseret parti i ryggen, kun en improviseret ’bevægelse’. Han var den yngste, der var kommet til magten siden Bonaparte, sagde man.
Så sent som sidste efterår udsendte Frankrigs mest aflyttede politiske radiokommentator, Alain Duhamel, et slags politisk sygdomshistorisk værk, ’Les pathologies politiques françaises’, som mismodigt konkluderede, at det nuværende politiske system i Frankrig praktisk talt umuliggjorde at danne en koalitionsregering hen over midten.



























