Gennem mine år i Frelsens Hær har jeg hørt mange historier om ulykkelige menneskeskæbner, hvor armod, misbrug, sygdom og ulykker opslugte hele familier og spyttede dem ud i bunden af samfundet. Modsat hvad man måske tror, er mange af historierne faktisk livsbekræftende, fordi de med den rette støtte og omsorg langsomt har kunnet finde fodfæste og på den måde fået et værdigt og indholdsrigt liv.
Fælles for dem er temaet fattigdom i forskellige afskygninger, og som vidner til fattigdom i Danmark siden 1887 er det tydeligt for os i Frelsens Hær, at den har ændret karakter.




























