Hvordan indretter vi den danske folkeskole bedst muligt, og hvordan får vi en frugtbar debat, som ikke ender i kritik og fingerpegning?
Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Hvordan indretter vi den danske folkeskole bedst muligt, og hvordan får vi en frugtbar debat, som ikke ender i kritik og fingerpegning?

Kroniken

Forskere: Debatten om folkeskolen er kørt af sporet. Sådan kommer vi videre

Fokus på faglighed. Mere respekt og frihed til lærerne. Der er efter vores mening nogle af de afgørende ingredienser for at sikre fremtidens folkeskole.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Siden 1990’erne har folkeskolen været i en rivende udvikling på godt og ondt. Kort fortalt har de mange forandringer været båret af diverse forestillinger om sam- og fremtiden, løbende internationale undersøgelser som Nordlæs og Pisa samt skiftende politiske og pædagogiske strømninger af national såvel som international herkomst. Noget er gået godt, andet mindre godt.

I hele perioden har der på kommunalt og landspolitisk plan været et stort engagement i skolespørgsmål, og flere skiftende regeringer har igangsat ambitiøse skoletiltag, som kommunerne på mangfoldig vis har forsøgt at realisere. Senest fik vi i 2013 en storstilet skolereform, som stadig er under implementering.

Vi skal med det samme understrege, at det tjener samtlige politiske aktører til ære, at vi i en så lang periode har haft et stærkt fokus på folkeskolen.

Sammen med familierne, dagtilbudsområdet, kulturlivet og uddannelsessystemet er skolen nemlig med til at skabe selve grundlaget for alt, hvad Danmark kan udvikle sig til.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce