September måned 2016 var enestående varm og smuk. På månedens sidste dag cyklede min kæreste Sofie og jeg vores datter gennem byen mod Assistens Kirkegård.
Solen skinnede og forrest i vores lille karavane cyklede jeg på vores sorte ladcykel med Dagmars lille fletkiste beklædt med solsikker placeret sikkert sammen hendes mor i bunden af vognen. Efter ladcyklen cyklede først Dagmars storebror Knud, derefter bedsteforældre og til sidst resten af hendes allernærmeste familie og nogle af vores venner. Et fint lille optog under blå himmel. I passende afstand fra graven stod en medarbejder fra kirkegården slet skjult under et træ.



























