I dag bisættes Per Kirkeby. Fra Grundtvigs Kirke på Bispebjerg. Selvfølgelig! Han er vokset op i bebyggelsen omkring kirken, i dens skygge, som han yndede at sige. På én gang dragende og truende har dette murstensbjerg af en bygning aflejret de første drømmespor i kunstnerens umådelige fantasi.
Jeg har haft det privilegium at være jævnlig gæst i Per Kirkebys hjem de senere år, som forberedelse til en bog om hans arkitekturprojekter.




























