Danmark har haft besøg af flere kraftige orkaner. Blandt andet Bodil i 2013, hvor dette stillads i København måtte lægge sig ærbødigt ned.
Foto: Gorm Branderup

Danmark har haft besøg af flere kraftige orkaner. Blandt andet Bodil i 2013, hvor dette stillads i København måtte lægge sig ærbødigt ned.

Kroniken

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Det ekstreme vejr er ved at blive normalen. Det er dødsensfarligt

Det ekstreme vejr er ved at blive normalen. Som Obama udtrykte det, er vi den første generation, der mærker klimaforandringerne, og den sidste, der kan gøre noget ved dem. Det er bare om at komme i gang.

Kroniken

Oven på fremlæggelsen af Socialdemokratiets klima- og miljøudspil skrev kommentatoriet og aviserne herhjemme om, at der nu er kommet et race to the top i dansk politik.

En slags konkurrence om at være mest grøn. Venstres klima- og energiminister turnerede rundt med et endog meget grønt slips, den nye miljø- og fødevareminister bedyrede, at nu var det miljøets tur til at stå først, og V’et blev farvet grønt som Alternativets Å.

Hvis man som os er dybt bekymret for klodens tilstand, kan man kun være begejstret for, at selv landets blå statsminister tog ordet bæredygtighed i sin mund.

Men ligesom med de midaldrende mænd i stram lycra på racercyklen skal der mere end udstyr til, hvis tempoet for alvor skal i vejret.

Socialdemokratiet var Danmarks første grønne parti. Helt fra Stauning til udnævnelsen af verdens første miljøminister og til det grønne eventyr i 1990’erne har vi sat en grøn retning. Og selv om vi er stolte af vores historie, deler vi hellere end gerne fremtidens grønne podiepladser med andre partier.

Hvis de vel at mærke for alvor stempler ind i arbejdet for grøn omstilling. Og her må vi stadig se langt efter en regering, der er grøn fra inderst til yderst.

Desværre. For tiden løber. Vi har brug for at handle mere og handle nu, hvis vi skal dæmpe klimaforandringerne og passe på kloden til vores børn og børnebørn.

Bæredygtighed er ikke bare et tillægsord, man kan sætte foran det, man allerede gør i forvejen.

Det er en generationskontrakt, hvor vi forpligter os til at ændre kurs og agere på en måde, hvor vores forbrug og adfærd i dag ikke forhindrer fremtidige generationer i at nyde godt af klodens ressourcer.

Det ekstreme vejr er ved at blive normalen

Hvor vi bliver ved med at tage nye skridt, selv om der er langt til at indfri målet fra COP21 i Paris om at holde kloden under 2 graders temperaturstigning. For klimaforandringerne er virkelighed her og nu.

Det er ikke en støvet debat udelukkende for FN’s fremmeste klimaeksperter. Nu kan man smide jakken, når temperaturen når nye højder – den netop overståede maj måned slog alle varmerekorder.

Man kan tage gummistøvler på i kælderen, når det ekstreme vejr betyder nye oversvømmelser. Eller man kan lytte forgæves efter sanglærker, der i stort tal er forsvundet fra det åbne land. Og selv om konsekvenserne af klimaforandringerne allerede er til at tage og føle på herhjemme, står det endnu værre til i en lang række andre lande.

Det ekstreme vejr er ved at blive normalen. Med et efterhånden lidt slidt, men ikke mindre rigtigt Obama-citat er vi den første generation, der mærker klimaforandringerne, og den sidste, der kan gøre noget ved dem.

På den positive side kan vi se, at stadig flere lande har indset nødvendigheden af omstilling til en mere bæredygtig produktion, klimatilpasning og satsninger på at passe på naturen.

Alle FN’s 193 medlemslande, herunder Danmark, har skrevet under på de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, som er den mest ambitiøse plan nogensinde for vejen til en økonomisk, social og miljømæssigt bæredygtig verden allerede i 2030.

Rammerne er sat – og vi er alle forpligtet til at levere resultater. Og meget tyder på, at Verdensmålene er blevet det nye fælles sprog om bæredygtighed, som både erhvervsliv, civilsamfund, uddannelse- og forskningsverdenen og i stigende grad investorer orienterer sig imod.

Det vidner de mange debatter om Verdensmål på dette års Folkemøde også om – ja, der er sågar et helt nyt Verdensmålenes Telt, som vi i Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdensmålene er medværter for. Danmark har et forspring, når det gælder indfrielse af Verdensmålene. Fordi vi for så mange år siden tog den grønne førertrøje på.

Men vi bliver pustet i nakken af alle de lande, som også er kommet ud af starthullerne, og som i disse år investerer massivt i den grønne omstilling. Verdensmarkedet for grøn omstilling bliver derfor heller ikke mindre i de kommende år.

Det er ikke godt nok at ligge nr. 3 eller 5, som Claus Hjort Frederiksen sagde

For at nå målet om at begrænse temperaturstigningen til under 2 grader skal verdenssamfundet investere intet mindre end 90.000 milliarder kroner over de næste 12 år.

Det svarer til mere end 40 gange hele Danmarks bruttonationalprodukt. Og Verdensmålene åbner for nye markedsmuligheder for 75.000 milliarder kroner alene inden for fire sektorer. Der er med andre ord masser af arbejdspladser i den grønne omstilling, som vi allerede har set det med vindmølleeventyret.

Og de, der har evnen, har pligten. I Danmark har vi evnen til at hjælpe andre lande med at omstille til grønnere og klogere teknologi inden for vand, vind og cirkulær økonomi – for nu bare at nævne et par eksempler.

Men hvis vi i Danmark skal gøre os forhåbninger om at være dem, der leverer de løsninger, som resten af verden kommer til at efterspørge i den grønne omstilling, kræver det, at vi bliver ved med at være nr. 1.

Det er ikke godt nok at ligge nr. 3 eller 5, som Claus Hjort Frederiksen ellers sagde, da han fremlagde V-regeringens første finanslov i 2015. Desværre svinder vores forspring år for år, hvor vi lunter af sted. Faktisk så meget, at flere hundred danske forskere i fællesskab for nylig spurgte her i avisen: Hallo, politikere, har I forstået alvoren?

Der mangler simpelthen en sense of urgency i den politiske debat. Danmarks gode udgangspunktet for at nå de 17 Verdensmål må ikke blive en sovepude. Og ser man på de opgørelser, der er lavet over landenes performance på Verdensmålene, er det faktisk de grønne mål, som Danmark er længst fra at nå.

Her halter vi snart bagud, mens Lars Løkke tager rundt i verden og soler sig i vores grønne image.

Ligesom en maratonløber skal bruge mere end 30.000 skridt på at nå i mål på 42,195-km-distancen, har vi brug for en myriade af politiske satsninger og tiltag, hvis vi fra dansk side skal løbe ind over den grønne målstreg.

Særligt inden for fire Verdensmål, nr. 12, 13, 14 og 15, om ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsatsen, livet i havet og livet på land. Verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion er et af de mål, hvor Danmark har langt igen. Med vores høje velstand følger et stort træk på naturressourcer og høj CO2-udledning.

Hvis alle levede som os danskere, ville vi lægge beslag på ressourcer, der svarer til 3,6 jordkloder. Det siger sig selv, at det ikke er bæredygtigt. Der er behov for en fundamental omstilling af vores måde at producere og forbruge på, som i stedet for den nuværende brug-og-smid-væk-kultur skal baseres på cirkulær økonomi.

Vi skal have en national handlingsplan for den cirkulære økonomi

Også her gælder det, at hvis Danmark er først med de cirkulære løsninger, vil det blive et nyt grønt eksporteventyr. Derfor skal Danmark være et cirkulært foregangsland. Hvor affald i stedet for et problem bliver til en ressource i ny produktion – igen og igen.

Det kræver, at det offentlige går foran med at efterspørge cirkulære og bæredygtige løsninger gennem grønne offentlige indkøb. Og at vi stiller krav om bæredygtighed i nyt offentligt byggeri, om energirenovering af eksisterende bygningsmasse og om miljømærkning, økologi og mindre madspild.

Det kræver, at vi tør regulere og stille krav om totalomkostninger og livscyklusbetragtninger, når der investeres.

Vi skal have en national handlingsplan for den cirkulære økonomi og give cirkulære frikommuner lov til at prøve nye løsninger inden for f.eks. spildevand eller bioøkonomi, hvor der i dag er lovgivningsmæssige barrierer. Til ansvarlig produktion hører også, at den ikke må gå ud over vores unikke drikkevandsressource.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor skal vi stoppe med at sprede gødning og sprøjtegifte tæt på drikkevandsboringerne og styrke grundvandsovervågningen, så vi er sikre på, at vores grundvand ikke er forurenet af stoffer, vi bare ikke tester for i dag.

Verdensmål nr. 13 om klimaindsatsen kræver også en større dansk indsats. For selv om vi er nået langt med vedvarende energi, er Danmark ingen klimaduks. Hvis vi skal holde temperaturstigningerne under 2 grader, skal vi også i Danmark bidrage mere, og det skal gå langt hurtigere, end regeringen lægger op til.

Det kræver både mere grøn strøm og fokus på de tre b’er: bygninger, biler og bøffer.

Socialdemokratiet foreslår, at vi allerede i 2045 skal være uafhængige af fossile brændsler.

Vi vil sætte skub i de grønne biler, så vi i 2030 har mindst en halv million grønne biler på vejene mod de nuværende 12.000, og vi vil stoppe salget af nye dieselbiler i 2030.

Vi vil bygge tre nye havvindmølleparker og elektrificere nyejernbanestrækninger. Vi vil stille krav om, at alle offentlige bygninger skal spare på energien og lave en ny energispareordning for industrien. Og vi vil reducere CO2-udledningen fra landbruget ved at sætte et fair og fornuftigt mål for deres bidrag.

Verdensmål nr. 14 om livet i havet sætter spot på den største og vildeste naturtype vi har, havet.

Vi har en kystlinje på over 7.000 km, og ingen steder i Danmark er der mere end 50 km til havet. Selv om vi måske ikke kan se det med det blotte øje, er der mange tegn på, at havnaturen er presset.

Klimaforandringerne påvirker havdyrenes livsbetingelser kolossalt, og menneskets udnyttelse af havets ressourcer og vores forurening med bl.a. plastik lægger et enormt pres på de sårbare naturtyper og arter.

Det kræver en fælles europæisk og global indsats at rette op på denne selvdestruktive behandling af vores måske vigtigste naturressource. Men også her i Danmark skal vi gøre det bedre. Socialdemokratiet foreslår helt konkret et forbud mod sandsugning i Øresund og et EU-forbud mod bomtrawlsfiskeri i Skagerrak.

Vi vil etablere flere stenrev i kystnære områder, så fiskebestanden får det bedre med nye levesteder.

Vi vil fjerne spøgelsesnet fra havet; de gør livet svært for de større dyr og udskiller mikroplast. Og vi vil øge afgifterne på plastik, indføre pant på flere typer af emballage og styrke indsatsen for at fjerne plastik fra strandene og den øvrige natur.

Verdensmål nr. 15 om livet på land handler om at bremse den massive tilbagegang i arterne, som af forskere er blevet kaldt ’den sjette massedød’, hvor arterne uddør op til 1.000 gange hurtigere end normalt.

Det er en katastrofe, som i omfang og konsekvenser for menneskeheden er fuldt ud lige så alvorlig som den globale opvarmning – og de to ting hænger uløseligt sammen.

Derfor skal vi gå anderledes hastigt, målrettet og ambitiøst til værks, når det handler om at redde vores natur. Vores forslag er bl.a., at der etableres 15 nye naturparker, så den vilde natur får et massivt løft, samt at der udlægges 75.000 hektar urørt skov.

Biodiversiteten i den lysåbne natur skal beskyttes bedre ved at genindføre forbuddet mod sprøjtning og gødning på vores smukke enge og overdrev m.v., der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3.

Gennem jordfordeling skal vi sikre, at de uproduktive landbrugsarealer udlægges til natur til gavn for klima og biodiversitet. Verdensmålene er en forandringsagenda, som kræver en grundlæggende omstilling af vores måde at leve på. Og på trods af vores selvforståelse som grøn førernation er Danmark langt fra at nå de grønne mål.

Men hvis ikke vi i Danmark kan nå Verdensmålene, hvem kan så? Det er vel ikke fair, at vi har pegefingeren oppe over for de store vækstøkonomier eller over for de fattigste lande sydpå, hvis vi ikke engang selv, som et af verdens rigeste lande, holder tempoet oppe og når i mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danmark kan gøre en kolossal forskel for en grønnere klode. På klima- og miljøområdet kan vi løfte meget mere, end vores lille størrelse tilsiger.

Vi er kommet med vores forslag til, hvordan vi gør det og igen bliver en grøn stormagt – og yder et vigtigt bidrag til de 17 Verdensmål.

Vi håber, at Venstre og resten af regeringen vil være med, men det kræver mere end et grønt slips og et par grønne forslag hist og her.

Vi har brug for, at de blå snører de grønne løbesko. For når alt kommer til alt, kan planeten og de kommende generationer ikke bruge snak og grønne slips til noget.

Kun handling tæller.

Klimakapløbet er et maratonløb, og det skal foregå i sprint. Det haster, hvis vi skal have en chance for at nå det, inden det er for sent.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce